”Det er ærgerligt at se, at vi scorer dårligere denne her gang. Men jeg tror ikke, at det her er reformens skyld", siger Socialdemokraternes undervisningsordfører Annette Lind.
S om dyk i elevernes læseevner: Det handler ikke om reformen
Selvom de danske elever fra 4. klasse klarer sig dårligere i læsning to år inde i reformen, end de gjorde i 2011, skyldes det ikke problemer med reformen, lyder det fra Socialdemokratiet.
Om Pirls
Pirls måler læsekompetence hos elever, som har modtaget fire årsundervisning eller som er omkring 10 år. Danmark deltager med 7.100elever fra både 3. og 4. klasse fra 186 skoler, der errepræsentativt udvalgt. I Pirls 2016 deltog elever fra 54 lande og9 provinser eller regioner. Pirls står for Progress inInternational Reading Literacy Study. Danmark har deltaget i Pirlsi 2006, 2011 og nu i 2016.
Hvad er koblingsprocenten?
Fri- og privatskolerne finansieres via den såkaldtekoblingsprocent, der dækker over den procentdel, som statentildeler fri- og privatskolerne i forhold til folkeskolen.Koblingsprocenten udregnes på baggrund aflandsgennemsnitsprisen for en elev i folkeskolen.Koblingsprocenten er i forbindelse med de seneste to årsfinanslovsaftaler hævet fra 71 procent til 75 procent. Regeringenforeslår i deres finanslovsudspil, at procenten hæves til 76procent til næste år.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
De danske 4. klasseelever scorer to år inde i reformen syv point færre, end de gjorde tre år før reformen.
Det viser dagens resultat fra den store internationale læseundersøgelse Pirls, der sammenligner 4. klasseelevers læseevner på tværs af landegrænser.
Med den lavere pointscore falder de danske elever tilbage fra en delt 5. plads til nu at ligge på en delt 13. plads sammen med elleve andre lande.
Danske elever falder markant tilbage i international læseundersøgelse
Det sker, selvom eleverne ellers i to år har haft både flere timer i dansk og flere undervisningstimer generelt.
Men selvom ambitionen med reformen blandt andet lød på at løfte de svageste elever i dansk, er resultatet ikke udtryk for, at reformen ikke virker efter hensigten, lyder det fra Socialdemokraternes undervisningsordfører Annette Lind.
"Det er ærgerligt at se, at vi scorer dårligere denne her gang. Men jeg tror ikke, at det her er reformens skyld. Det burde i virkeligheden være anderledes, når vi jo netop har givet flere fagfaglige timer i dansk. Men jeg tror, at det handler om nogle andre ting. Jeg tror simpelthen, at det handler om, at der ikke har været nok resurser til at få løftet det her ordentligt".
Antorini fejlfortolkede: Flere timer giver ikke bedre læsere
"Som undervisningsordfører vil man naturligvis altid have, at eleverne klarer sig bedst muligt. Og det er også derfor, at vi har foreslået, at man sætter koblingsprocenten til fri- og privatskolerne ned til 71 procent og bruger den til et læseløft for de yngste", siger hun.
S: Det handler om variationen af undervisningen
Undersøgelsen slår også fast, at der ikke findes evidens for, at antallet af timer har betydning for elevernes læseevner.
Samme konklusion var forskerne fremme med tilbage i 2013, da den daværende Socialdemokratiskledede regering præsenterede sit forslag til en ny skolereform, der gav flere timer til eleverne.
Den gang var daværende undervisningsminister Christine Antorini dog ikke enig i forskernes udlæg af deres egen data. I stedet mente hun, at man godt kunne bruge tallene til at sige, at flere timer gør eleverne dygtigere.
Skolelederne om dyk i læsning: Man kan ikke få det hele, hvis man ikke betaler
Skulle I have lyttet til forskerne, da de sagde, at antallet af timer ikke ser ud til at have en gavnlig effekt?
"Nu har jeg selv været dansklærer, og jeg tror rigtigt meget på, at det er metoden og måden, man underviser på. Og derfor bliver man nødt til at have noget mere varieret undervisning, også inden for læsning. Men det kræver nogle resurser, så man har nogle ting at arbejde med", lyder det fra Annette Lind.
Folkeskolen.dk har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Christine Antorini.
Læseheste i Virum: 650 sider på under to måneder
