Der er fokus på faglig læsning, men hvad med skrivningen? Den lever lidt af en skyggetilværelse, siger Erica Price Stjernø, som er ny læsevejleder på Frederik Barfods Skole på Frederiksberg.

"Det ansporer mig til at kigge på, hvad der egentlig kendetegner skrivepraksis i skolen, og hvordan vi kan udvikle praksis, så eleverne udvikler sig som skrivere", siger hun i sit afgangsprojekt fra den pædagogiske diplomuddannelse ved UCC.

Bevidste og strategiske skrivere

"Skrivning på min skole, og sikkert også mange andre steder, er traditionelt blevet brugt til, at eleverne dokumenterer deres læring i form at for eksempel danske stile og rapporter i naturfag. Der er ikke noget galt med disse former for skrivning, men jeg stiller spørgsmålstegn ved, om det er nok. Jeg har en antagelse om, at der ligger et uudfoldet potentiale i skrivning; at eleverne i endnu højere grad kan skrive for at lære og samtidig blive bevidste og strategiske skrivere", siger Erica Stjernø i sit projekt, som har denne problemformulering:  "Jeg vil undersøge og analysere, hvordan skrivning indgår i fagene religion, dansk, historie og natur/teknologi i 5. klasse på Frederik Barfods Skole. På baggrund af analysen vil jeg diskutere og vurdere, hvilken funktion og form skrivning har eller kan have i fagene og ligeledes diskutere læsevejlederens rolle i udviklingen af skolens skrivedidaktik".

Under observationerne i klassen har hun haft fokus på tre spørgsmål:

-  Hvilke typer skriveaktiviteter sættes der i gang i undervisningen?

-  Hvordan sætter læreren skriveaktiviteter i gang?

-  Interaktion i undervisningen mellem lærer og elever om skriftlige opgaver.

"Jeg valgte disse undersøgelsesspørgsmål for at få et bredt indblik i, hvordan lærerne anvender skrivning i undervisningen, og fordi jeg via resultaterne fra Ishøj-projektet har en antagelse om, at disse punkter har betydning for skriveundervisningens kvalitet", siger Erica Stjernø. Ishøj-projektet, Skrivedidaktik på mellemtrinnet i alle fag, blev ledet af Nationalt Videncenter for Læsning og gennemført på fem skoler i 2012-14.  

Anmeldelse: Skriv og lær i Ishøj

Erica Stjerne er selvfølgelig klar over, at hendes lille undersøgelse giver begrænset indsigt, så konklusionerne ikke er generaliserbare.  "Men", siger hun, "den kan potentielt lede til, at de observererede lærere og andre kolleger kan bruge undersøgelsen som et spejl for deres egen (skrive-)praksis og dermed som inspiration til opdatering af praksis".

For ikke at tage 14 dages observationer til indtægt for årets samlede undervisning, har hun i sin analyse også brugt lærernes svar i skemaet State of Writing, som indeholder en række spørgsmål om vaner og rutiner i lærernes daglige skriveundervisning.

Tænkeskrivning og præsentationsskrivning

Skrivning handler om meget mere end håndskrivning, skønskrift og udformning af bogstaver, tegn og symboler, siger Erica Stjernø. "Skrivning er en kommunikativ praksis, hvor man kan:

Olga Dysthe skelner mellem tænkeskrivning og præsentationsskrivning. Tænkeskrivning, eller udforskende skrivning, som Dysthe også kalder det, svarer til punkt 2, hvor man kan lade tankerne flyde frit og ikke skal bekymre sig om retskrivning og formfuldendthed. "I tænkeskrivning kan man afprøve, udforske, udvikle og organisere tanker. Man kan sige, at tankerne bliver til og udvikles mens vi tænkeskriver. Tænkeskrivning kan være forskellige notatteknikker, hurtigskrivning eller blot fri nedfældning af tanker. Tænkeskrivning har i udgangspunktet kun skribenten selv som modtager". Præsentationsskrivning er den form for skrivning, som andre skal læse - altså punkt 1 og 3. "Præsentationsskrivning er modtagerettet, og kræver derfor et sprogbrug og en udformning, der er i overensstemmelse med den aktuelle teksttypes måde at bruge sprog på. Her trænes og forankres diskurskompetencen inden for det bestemte fag", skriver Erica Stjernø.

Gode skrivefærdigheder kan udvikles

At skrivning er mere end blot en motorisk færdighed understreges af Trygve Kvithyld, som siger, "at kunne skrive vil sige at kunne ytre sig forståeligt og på en hensigtsmæssig måde om forskellige emner og at kunne kommunikere med andre. Skrivning er desuden et redskab til at udvikle egne tanker og egen læring. For at kunne skrive forståeligt og hensigtsmæssigt skal forskellige delfærdigheder udvikles og struktureres. Dette indebærer at være i stand til at planlægge, udforme og bearbejde tekster, som er tilpasset skrivningens indhold og formål".

"Jeg tilslutter mig dette syn på skrivning, og dermed erkender jeg også, at elevernes evne til at skrive ikke er medfødt, og ikke alene udvikles som produkt af megen læsning", siger Erica Stjernø. "Et sådant, traditionelt, syn på skrivning fratager reelt skolen og lærerne muligheden og ansvaret for at udvikle elevernes skrivekompetence. Et nyere syn på skrivning er derimod, at skrivning kan læres og gode skrivefærdigheder kan udvikles. Skrivning er et håndværk, hvor læreren spiller en afgørende rolle".

Dybdelæring og synlige tanker

Der er altså vigtigt at skrive, understreger Erica Stjernø. Og med et citat Olga Dysthe er vi inde ved kernen af, hvorfor eleverne skal skrive i alle fag, mener hun: 

"Skrivning fører til dybdelæring i stedet for overfladisk læring og hjælper os til at tilegne os fagstoffet. Skrivning kan føre til ny erkendelse og udvikling. Skrivning er altså en vigtig læringsstrategi".

"Skrivning gør tankerne synlige, og skrivning gør det muligt at holde rede på tankerne. Skrivning hjælper os til at organisere og tydeliggøre viden - eller det modsatte: man opdager, hvad man ikke har forstået, hvis man ikke kan formulere det. Vi skal skrive for at reformulere, så fag-stoffet lagres dybere og er lettere at genkalde sig. Det er en vej til at internalisere viden og gøre viden til vores egen", siger Erica Stjernø.

At skrivning kan bruges til langt mere end til evaluering af elevernes faglige formåen konstateres hos Dysthe, der refererer til Jerome Bruners teori om læring, hvor han opstiller tre repræsentationsformer, der alle er i spil i en læringssituation: den handlemæssige, den billedmæssige og den symbolske. De er alle tre i spil, når vi skriver, så skrivning er effektiv læring, fordi det kombinerer flere læreprocesser, der gensidigt forstærker hinanden.

"Sammenfattende kan det konstateres, at der er gode grunde til at udvikle elevernes skrivekompetence", skriver Erica Stjernø efter at have refereret en række teoretikere:

- Skrivning fører til dybdelæring,

- Viden og kundskab udvikles gennem skrivning,

- Skrivning giver bedre læsefærdigheder.

Et fælles ansvar for alle lærere

"Derfor er mit udgangspunkt, at alle lærere er 'skrivelærere', og at elever skal skrive i alle fag", siger hun. Og det er spørgsmålet, om ikke nøglen til udvikling af elevernes skrivekompetence ligger i lærerteamet, hvis man ønsker at implementere en opdateret skrivedidaktik på skolen eller i en klasse, mener hun. Der er nemlig gode grunde til, at lærerne i teamet udveksler ideer og erfaringer og diskuterer skrivningens potentiale i fagene med hinanden. "Det skal naturligvis ske i respekt for forståelsen af, at der indenfor skrivepædagogikken skelnes mellem skrivning på fagenes præmisser, det vil sige, at skrive i ét fag skiller sig ud fra at skrive i et andet fag, og skrivning på tværs af fag, hvor man lægger vægt på, at skrivning er et redskab for læring, refleksion og videnudvikling, og hvor skrivestrategier kan bruges på tværs af fag, understreger Erica Stjernø.

Teamsamtaler med skrivning på dagsordenen kan være vejen til succes, fordi man sammen kan aftale at indføre en opdateret skrivepraksis, fordi lærerne i teamet i fællesskab kan reflektere over mål og indsatsområder i en struktureret samtale og refleksion, mener hun.

"Min rolle som læsevejleder vil i så fald være som resurseperson, der bidrager med faglig forskningsbaseret viden og sparring. Og min rolle vil være at koordinere lærerteamets samarbejde og refleksioner om skrivning", siger hun og fremlægger i diplomprojektet et konkret bud på et samtaleark, der kan bruges i lærerteamet", siger Erica Stjernø. (Se side 29 i projektet).

De skriver for at huske

Hendes observationer viser, at mængden af skriveaktiviteter varierer i alle fag, men at man ofte skriver på samme måde. Lærerne udnytter ikke det fulde potentiale:

I historie arbejder klassen med Kalmarunionen og ser en film, og læreren beder eleverne skrive mindst tre ting ned, som de kan huske fra filmen.

"Formålet er at bruge skriften som kognitiv støtte til at huske med henblik på at lagre og strukturere kundskab. Fordelen ved en sådan skriveopgave er, at eleverne husker bedre, når de har skrevet det ned, og historie er et informationstungt fag, hvor mange fakta skal lagres og kunne kaldes frem for efterhånden at kunne blive koblet op i en større historisk sammenhæng. At forstå historiske begivenheder kræver jo netop, at eleverne kan knytte deres viden an til den viden, de i forvejen besidder", skriver Erika Stjernø.

De skriver for at lagre viden

I samme historieforløb skal eleverne finde så mange biografiske data som muligt om dronning Margrethe d. 1. De skal søge informationer på iPads og skrive dem ind i appen StoryKit. Eleverne går flittigt i gang, og der samles op efter ti minutter ved, at de udveksler deres informationer med deres sidemakker. "Opgaven forfølges ikke yderligere, og mit bud er, at lærerens hensigt (skriveformålet) dels har været, at eleverne har skullet bruge skrivningen til at beskrive et fænomen (dronning Margrethe d. 1.) for derigennem at udvikle kundskab, og dels at skrive for at lagre ny viden", skriver Erica Stjernø.

De skriver sammen

I religion arbejder klassen med ritualer. Lektionen indledes med en opsamling fra sidste gang, og læreren har på forhånd noteret på tavlen, hvilke punkter de gennemgik. Læreren stiller en del hukommelsesspørgsmål om, hvad de kan huske om dåben, hvad der sker til det kristne ritual konfirmation, og om hvornår nogle unge vælger ikke at blive konfirmeret. Mange elever er passive, og en enkelt sover. Efter en halv time sætter læreren skriveaktiviteten Ping Pong Pen i gang. I grupper af fire skal eleverne skiftes til at skrive så meget ned om en gudstjeneste, som de kan. "Min tolkning er, at læreren bruger denne form for skrivning som middel til at eleverne skal kunne huske så meget som muligt om et fagligt emne. Hun ønsker, at de internaliserer deres viden ved at skrive den ned, og hun lader dem skrive i grupper, for de kan supplere hinanden".

De skriver ikke ret meget

I natur/teknologi arbejder klassen med bogsystemet Sig' natur 5, og de er i gang med et emne om hjerne og sanser. Undervisningen veksler mellem læsning og dialog mellem lærer og elever. De skriver i den tilhørende arbejdsbog, hvor opgaverne kræver korte svarstekster. "Jeg har ikke observeret sammenhængede skrivning i faget", skriver Erica Stjernø.

De kunne have skrevet

I en dansktime læste klassen en tekst i læsebogen Fandango. De skrev ikke noget, men det ville have givet rigtig god mening, skriver Erica Stjernø: "Inden de læser teksten, ville det have været oplagt at lade eleverne gøre sig tanker om, hvad, de tror, teksten handler om, undervejs at stoppe op og lade dem reflektere over, hvad der mon videre sker og efter læsning at bede dem at opsummere og gøre sig overvejelser om det læste. Ud over at det øger læseforståelsen af teksten, når eleverne skriver om den, så udvikler det også deres refleksionsevne, og det kvalificerer deres tanker".  

Skrivning som erkendelse og forståelse

I dansk skulle eleverne også skrive et debatindlæg. Opgaven gik ud på at lære genrens konventioner at kende. På lærerens spørgsmål om, hvad de syntes om at skrive et debatindlæg over en tekst, de havde læst i klassen, lød svarene fra to elever: "Man får mulighed for at uddybe, hvad man mener, og det var ret let, for jeg vidste præcis, hvad jeg mente om dén sag'. Og: "Det gav mig mulighed for at tænke over det, der stod i teksten. Så skulle jeg tænke over, hvad jeg egentlig syntes om dét".

"De to citater udtrykker lige netop det, som skrivning kan, nemlig som elevernes redskab til egen refleksion, erkendelse, forståelse og læring. De kan afprøve og udvikle tanker, og især hos den sidste har denne skriveproces ført til ny erkendelse. Hos begge elever har skrivningen gjort deres tanker synlige".

Skriv i skolen - ikke kun hjemme

Efter 14 dages observationer konstaterer Erica Stjerne, at hun ikke har set eksempler på tænkeskrivning, men tilføjer, at "såvel dansk- som historielærer udtrykker dog i deres State of Writing, at en del af skriveopgaverne i deres fag netop er tænkeskrivning". (Se den samlede gennemgang og analyse side 15-24 i projektet.)

I den observerede undervisning skrev eleverne i alle fag mange kortsvarstekster i skolen. Større skriveopgaver blev derimod givet som hjemmearbejde. Sådan er traditionen traditionelt altid været, først og fremmest, fordi der er meget andet, der skal nås i skolen. Men i hvert fald på Erica Stjernøs skole er der forældre, der forventer, at eleverne har skriftlige afleveringer for som hjemmearbejde, fortæller hun. Og argumenterer så for, at der er en anden vej, som er mere fremmende i elevernes skriveudvikling. Eleverne skal i langt højere grad skal skrive i skolen, hvor læreren er til stede og kan give den nødvendige faglige feedback før, under og efter skriveprocessen, mener hun.

Med forbehold for undersøgelsens omfang viste observationerne, at der skrives i alle de observerede fag, men også at der ligger en udviklingsmulighed i at udnytte skrivningens fulde potentiale. Skrivning anvendes hyppigst som middel til at lagre viden og som præsentationsskrivning, hvor resultatet er i fokus. Til gengæld er den reflekterende og eksperimenterende tænkeskrivning kun svagt repræsenteret.

En uadskillelig del af den faglige læring

I projektet argumenterer Erica Stjernø løbende for, at skrivning skal være en uadskillelig del af den faglige læring og forståelse og ikke må betragtes som et isoleret fænomen.

Skrivning bør have en mere central plads i undervisningen, fordi:

Skrivepraksis kan kvalificeres og udvikles ad tre veje, siger hun.

Man kan:

- Anvende skrivehjulet og skrivetrekanten, som didaktiske værktøjer, der kan kvalificere skriveundervisningen; skrivehjulet for at udfolde skrivningens fulde potentiale og skrivetrekanten for at synliggøre indhold, form og modtager. (Læs om skrivetrekant og -hjul i projektet side 12-14.)

- Lave tydelige skriveordrer. (Se side 18-19.)

- Modellere, inddrage modeltekster og foretage løbende formativ vurdering af elevtekster. (Se side 11.)

Fra projekt til ikke-projekt

"En stærk skrivekompetence hos eleverne betyder, at de opnår sikkerhed i at udforme tekster indenfor forskellige tekstkulturer og fagdiskurser, og at de kan anvende skrivning i stadigt skiftende kontekster. Via eksplicit skriveundervisning vil eleverne ikke bare opnå øget viden i fagene, de vil også blive bevidste og strategiske skrivere for livet. I dette arbejde kommer jeg som vejleder til at bistå med overblik over processen, faglig viden, metoder og redskaber og som den, der hjælper teamet med at reflektere og fastsætte mål og indhold", siger Erica Stjernø i projektets konklusion.

Men: Det tager tid inden et projekt så at sige bliver et ikke-projekt, hvor nye tiltag glider naturligt ind i den daglige praksis. "Som læsevejleder er det min rolle at være den faglige resurseperson, koordinator og medpraktiker, der sikrer, at skrivning ikke bare bliver et projekt, man kan arbejde med, hvis man synes, det er en god idé, men en måde at tænke undervisning og læring på", skriver hun.

I tæt dialog med ledelsen

Skolens lærere siger samstemmende, at den største hindring er mangel på tid. Det problem kender alle, der har med undervisning at gøre, og det cementerer vejlederens rolle som den, der kan tale med lærerne og gøre dem bevidste om, hvordan de kan prioritere, så faglig skrivning bliver en integreret del af undervisningen, mener Erica Stjernø og ser et behov på skolen for, at man understøtter og udvikler rollen som medpraktiker.

Medpraktikeren skal sætte en positiv forandringsproces i gang og sikre, at nye tiltag ikke ryger i syltekrukken, når et vejledningsforløb er slut. Når vejleder og lærer udvikler sammen, vil læreren få større ejerskab til projektet, og det er udgangspunktet for en succesfuld udvikling, argumenterer hun.

"Min vejlederopgave er her at være i tæt dialog med ledelsen om, hvordan organisationen kan udvikles, og hvordan man bedst kan tilrettelægge og fremme arbejdet med et bestemt indsatsområde", siger Erica Price Stjernø.

Se hele diplomprojektet: