En klassisk forestilling om håndarbejde er, at her kan de bogligt svage børn få lidt fri fra læsning og skrivning. Men virkeligheden er, at der også i håndarbejde er et fagsprog, der skal læres. Og ifølge håndarbejdslærer Britta Torp fra Nordvangskolen i Glostrup, er det bestemt ikke noget børnene har noget imod.

"Vi arbejder meget med instruktioner, og der taler vi om alle de specielle ord, de skal kende for at forstå. Og de to allerførste timer taler vi om symaskinen, så de ved, hvad håndhjul og stingbredde betyder. Og de synes det er spændende", fortæller Britta Torp.

Faglig læsning styrker eleverne i sløjd og håndarbejde

Matematik og håndarbejde har instruktionerne til fælles Britta Torp har været matematik- og håndarbejdslærer siden 1977, og hun har altid arbejdet med sproget. Men for fire år siden var hun med i et projekt under Nationalt Videnscenter for Læsning, hvor skolen arbejdede med faglig læsning.

"Jeg er selv jyde og meget opmærksom på, at man skal kende de lokale ord for at følge med. Hvis vi ikke kan tale samme sprog, så kan vi ikke tale sammen. Hvis jeg bare står og taler, og de ikke forstår, hvad jeg siger, så hjælper det ikke. Så jeg gør meget ud af at arbejde med fagets terminologi".

I projektet arbejdede børnene tværfagligt med et middelalderprojekt og i matematik og håndarbejde satte hun dem derfor i gang med at lave prangerpunge. De var på nationalmuseet og så prangerpunge og talte så instruktioner, som man bruger i både matematik og håndarbejde.

"Vi gennemgik på smartboard, hvad der karakteriserer instruktion. Jeg gav dem eksempler fra matematik og håndarbejde, tog prangerpungen frem og talte om, hvad den havde været brugt til. Deres opgave blev med vores hjælp at fremstille pungen, så de fik mundtlig instruktion, skulle tage notater og efterfølgende lave deres egen instruktion. De blev mere bevidste om, hvad en instruktion er og blev meget bedre til selv at udtrykke sig og tænke over det de laver", fortæller hun.

Nemmere at vise dem begreberne I øjeblikket arbejder hendes 4. klasser med at lave fantasidyr. Her får de også instruktioner og skal være kreative. Og hele tiden taler de om, hvilke ord de bruger og hvad fagudtrykkene betyder.

"Jeg ville rigtigt gerne, at børnene selv skulle lave deres egne instruktioner, men de har kun et halvt år i 4. klasse og et halvt år i 5. klasse. Det er minimalt, så vi kan simpelthen ikke nå det".

For Britta Torp er det helt naturligt, at man taler om ordene i håndarbejde. Og i virkeligheden er det på nogle måder nemmere at arbejde med faglig læsning i håndværksfagene.

"Mange af de ord og begreber, de skal lære, kan jeg kan vise dem fysisk eller tegne på tavlen. Det gør det nemmere, at det er noget, man kan tage i hænderne".