Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
I sit arbejde som matematiklærer på Frederikssund private Realskole stødte Mette S. Christensen ofte på elever, som havde svært ved at løse matematikopgaverne. Men udfordringen var sjældent selve matematikken, fandt hun ud af. Problemerne bundede langt oftere i, at eleverne simpelthen ikke kunne afkode, hvad det var, der skulle regnes ud. Det blev en af grundene til, at hun i sin diplomopgave som afslutning på sin uddannelse til matematikvejleder i foråret 2012 fokuserede på faglig læsning i matematik. »Jeg havde indtryk af, at faglig læsning var kimen til en masse af de misforståelser, der kan være i matematikundervisningen. Som matematiklærer kan man nemt komme til at undervurdere den faglige læsning i sit fag«, fortæller Mette S. Christensen.
Faglig læsning i matematik må gøre sig fri af faget dansk
Censor kvitterede med topkarakter tileksamen, og nu er hendes diplomprojekt blevet udvalgt til at indgå i den nye vidensbank Lærerprofession.dk. Desuden er hun en af de nominerede til at vinde Lærerprofession.dk's pris for årets bedste diplomprojekt.
Elevernes forståelse i centrum
Der er flere elementer i forståelsen af de matematiske opgaver, som kan volde eleverne problemer, vurderer Mette S. Christensen. Nogle af dem bunder grundlæggende i, at matematikkens sprog adskiller sig fra hverdagens.
»Konceptet 'forskel' betyder normalt forskellen på for eksempel en cykel og en bil eller en dreng og en pige. Men i matematik er det differencen mellem to tal. I en hverdagssammenhæng kunne 'forskellen' mellem fem og syv lige så godt være forskelle i, hvordan de to tal ser ud rent grafisk«, fortæller hun.
Der kan også være udfordringer i forhold til selve læsningen. I modsætning til en danskbog skal en matematikopgave ikke nødvendigvis afkodes ved at læse fra øverste venstre hjørne til nederste højre.
»Matematiktekster er meget sammensatte, og hvis eleven ikke forstår de enkelte dele, går den samlede forståelse ofte tabt. Hvis en elev for eksempel ikke kan læse diagrammer, så hjælper det ikke på elevens forståelse af opgaven, at der er et diagram med«.
Derfor skal læreren sikre elevernes forståelse af både ord og læsetyper. Gerne gennem praktiske eksempler, vurderer Mette S. Christensen.
Farvel og tak til dansktankegangen
En væsentlig pointe i Mette S. Christensens projekt er, at faglig læsning i matematikfaget skal løsrives fra danskfaget. »Undervisningsmaterialet bliver udarbejdet på baggrund af nogle forskningsteorier, som bunder i danskfaget. Og det er fint i geografi. Men i matematik er tingene altså anderledes«. Hun har studeret norsk forskning, der kigger på faglig læsning ud fra en matematisk grundsten snarere end den sprogfaglige grundsten, hun fandt i den danske forskning.
»Den danskfaglige forskning er kommet frem til en masse gode og vigtige ting. Men det er bare ikke altid, det kan overføres til lærebøger i matematik. Så jeg tror, vi er nødt til at knække grenen til danskfaget af og sige 'tak for hjælpen' og så forholde os til, at de teorier, vi bruger, skal passe til matematikken«.
Lærebøger lader læreren i stikken Nogle af de mere traditionelle lærebogssystemer, som stadig bruges rundt omkring på danske skoler, kan have meget ringe tekst.
Det giver matematiklærerne store udfordringer i forhold til at nå bestemmelserne om faglig læsning i Fælles Mål, vurderer Mette S. Christensen i diplomopgaven.
»Hvis lærebogen ikke giver eleverne de forskellige tekstelementer og modaliteter, de gerne skal møde i løbet af undervisningen, så skal læreren selv ud og finde andet materiale, der understøtter faglig læsning. Det kan være meget resursekrævende for lærere, som ofte er pressede i forvejen«, fortæller hun.
Hun ser en vigtig opgave for matematikvejlederne i at vejlede kollegerne i, hvad de tilgængelige lærebøger kan og ikke kan tilbyde i forhold til faglig læsning.
»På den måde undgår man også, at samtlige matematiklærere, der bruger det pågældende lærebogssystem, skal bruge forberedelsestid på at analysere det«.
Mette S. Christensen understreger, at læreren altid skal have fokus på faglig læsning. Især når der kun er ringe hjælp at hente i lærebogssystemerne.
»Faglig læsning er ikke noget, vi gør en kort periode, og så er det overstået. Det skal være en fuldt integreret del af undervisningen altid«.
Læseplan sikrer sammenhæng
For at sikre fokus på faglig læsning i matematik fulgte Mette S. Christensen i sit diplomprojekt op på en ide, hun og hendes kolleger havde om at udarbejde læseplan for faglig læsning i matematik for 0.-9. klasse / alle klassetrin.
Hun udarbejdede forslag til elementer, rutiner og vigtige overvejelser i undervisningen på de forskellige klassetrin.
»Som lærer i 1.-3. klasse kan man sagtens tænke: 'Faglig læsning, herregud, børnene kan jo knap nok læse', men der er masser af faglig læsning, man kan lave i de små klasser, faglig læsning handler langt fra kun om ord. Her kan en læseplan tydeliggøre den faglige læsnings betydning. Den giver ideer og retningslinjer for, hvordan vi som lærere på forskellige klassetrin sammen kan sikre den enkelte elevs læring i faglig læsning«.