Midt i den ophedede debat om crop tops for en måned siden, skrev Politikens uddannelsesredaktør Jacob Fuglsang en kommentar i avisen, som lærer på Strandvejsskolen i København Nils Wedel fandt afbalanceret og rammende.

Han tog den derfor med til den 8. klasse, han skulle undervise samme dag, og som han har et par timer om ugen.

"Det var en sand storm, der ramte mig! De var dybt uenige med kommentaren. Derfor prøvede jeg den på min egen 8. klasse, og det var samme reaktion. De talte om krænkelser og var meget oprørte. Så tænkte jeg: 'Det må jeg kunne gøre anderledes'. Vi har om faglig læsning lige nu, så nu går vi ind i emnet på en seriøs måde".

Minister om frihedsforsøg: Vi politikere skal lære at give slip 

Han satte derfor eleverne i gang med at lave en såkaldt VØL-analyse af teksten, hvor de før læsningen noterer, hvad de Ved om emnet, og hvad de Ønsker at lære af læsningen, og efter hvad de så har Lært.

Derefter blev de bedt om at skrive et svar til Jacob Fuglsang, som skulle kunne bringes i Politiken.

Han har ikke fattet en meter

Eleverne hæftede sig særligt ved, at Fuglsangs fremstilling af de kritiske røster, der har lydt efter, at en skole forbød crop tops.

Sætninger som: "Så er fanden løs i Laksegade. Vild ballade på sociale medier og udtalt kritik fra blandt andre en modeekspert, en kønsforsker og en tidligere statsminister, der reagerer og kritiserer lederen og læreren i skarpe vendinger".

Og

"Udtalelserne falder for langt de flestes vedkommende uden at have været i kontakt med skolen og hørt nærmere om, hvad begrundelsen for henstillingen faktisk er. Det må være en mærkelig fornemmelse for skolelærere og ledere, der dagligt er i tæt kontakt med børn og unge, at ryge ud sådan en shitstorm".

Jacob Fuglsang sammenligner også crop top-forbuddet med forbud mod kasketter og hængerøvsbukser i undervisningen, og den sammenligning var for nogle af de unge helt skæv.

De fleste af dem var enige om, at han "ikke havde fattet en meter".

"Jeg talte med dem om, hvordan man holder den gode debattone, og hvilket sprog man kan bruge i en saglig debat. At deres tolkning er ligeså god som Fuglsangs, men at de skulle kunne argumentere for den. De skulle ikke bare være et hylekor. Og de gik virkelig seriøst til det".

Drenge skal bare passe sig selv

Da de havde skrevet teksterne, gik deres lærer ind og rettede kommaer og punktummer, men intet i holdningerne, og så blev indlæggende sendt afsted til avisen.

Eleverne skrev blandt andet: 

"Ja en skole er et læringssted, men det skal ikke bestemme hvad man skal gå i. Det burde faktisk slet ikke hænge sammen med skole, da ens personlighed intet har at gøre med om unge drenge kan koncentrere sig, Det har noget at gøre med, at drenge bare skal passe sig selv".

Nils Wedel var glad for at se, hvordan eleverne skarpe holdninger blev væsentligt mere saglige på papir.

"Min pointe var, at vi møder mange folk, som vi er uenige med, og vi bliver nødt til at kunne forstå, at de også har retten til at have holdninger. Og hvis vi er uenige, må vi give vores holdning til kende på en lødig måde. Det er den måde, jeg godt kan lide at undervise på. Jeg havde ikke set det komme, men jeg greb fat i følelserne hos de unge, og det betyder, at de var langt mere engagerede, end de ellers er, når jeg sætter dem til at skrive noget".

Nils Wedel ser det som virkelig god danskundervisning, når han kan involvere elevernes engagement.

"Nogle syntes, det var svært, fordi de skulle give udtryk for, hvad de selv mener og investere sig selv i teksten. Det synes jeg er en vigtig ting i danskundervisningen. At de investerer sig selv og deres egne holdninger. Det er en vigtig del af dannelsen at tage ansvar for egne holdninger. Det har stor værdi, synes jeg".

Ifølge Nils Wedel var Jacob Fuglsang meget begejstret for elevernes svar til ham, men debatredaktionen afviste at trykke dem, fordi debatten havde flyttet sig et andet sted hen, da elevernes tekster var skrevet, rettet og sendt ind.

I stedet kan de nu læses i dokumentet herunder: