Udskolingslærer Anja Kæmsgaard Andersen troede egentlig, at hendes elever var gode til at arbejde sammen. Men efter at have været med til at afprøve og forfine ph.d. og lektor på læreruddannelsen på UC Syd Eva Dam Christensens undervisningsforløb om elevers gruppearbejde, opdagede hun noget andet: Der er meget mere læring at hente, hvis lærere og elever bliver bedre til at udnytte gruppearbejdet.

»Jeg har lært, at eleverne faktisk er rigtig dårlige til at tale sammen, når de arbejder i grupper. Det overraskede mig. Men egentlig giver det ret god mening, når hverken elever eller vi lærere bliver undervist i det«, siger Anja Kæmsgaard Andersen. Hun underviser i dansk, samfundsfag, biologi, kristendom og madkundskab på Nordenskov-Næsbjerg Skole, afdeling Næsbjerg, øst for Varde og er en af fem udskolingslærere, som har arbejdet med Eva Dam Christensens undervisningsforløb, der sætter fokus på elevernes evne til at blive bedre til at stille undersøgende og kritiske spørgsmål til hinanden, når de bliver sat til at arbejde i grupper.

Gruppearbejdet trænger til fødselshjælp

I sin ph.d. konkluderer Eva Dam Christensen, at de danske elever generelt er for hurtige til at blive enige, når de arbejder sammen, og at de generelt ikke spørger nærmere ind til hinandens udsagn. Og det konsensussøgende kan Anja Kæmsgaard Andersen sagtens genkende fra sine klasser.

»Eleverne er gode venner, så det er sjældent, at de spørger ind til, hvorfor de mener, som de gør. De vil ikke sige deres bedste ven eller veninde imod, selv om de mener noget andet. De skal lære at forstå, at det er okay, at der er noget, man ikke ved, eller noget, man skal have forklaret af en klassekammerat - og måske også mere end én gang«, fortæller hun.

Svært ved at fordybe sig

I timerne med gruppearbejde oplever Anja Kæmsgaard Andersen også, at eleverne helt generelt har svært ved at fordybe sig i fagligt stof. Sådan forholder det sig også med andre dele af deres liv.

»Vi lever i en zappertid, hvor vi ved lidt om mange ting, men hvor vi sjældent ved særligt meget om én specifik ting, fordi vi ikke fordyber os. Derfor er det heller ikke naturligt for eleverne at fordybe sig, når de sidder sammen om et fagligt stof«, siger hun.

Med undervisningsforløbet har Anja Kæmsgaard Andersens elever opdaget, at de med egne ord ofte opfører sig temmelig respektløst over for hinanden, når de afbryder hinanden og kommenterer skarpt på hinandens udtalelser. Og så har eleverne fundet ud af, at de får rigtig meget ud af at være langt mere spørgende over for hinanden. Det har for eksempel haft en god effekt, når de diskuterer tekster i dansk i grupper, fortæller Anja Kæmsgaard Andersen.

»Her har de lært at spørge: 'Jeg forstår ikke helt, hvorfor du siger sådan - hvor står der noget om det?' På den måde begynder de at undersøge ned i teksten. De kritiske spørgsmål virker også rigtig godt: 'Hvorfor mener du egentlig det? Hvad er dine argumenter?'« fortæller hun.

I sin undervisning forsøger Anja Kæmsgaard Andersen nu i højere grad at bruge tid på at sætte eleverne ind i, hvordan de skal udnytte gruppearbejdet til en bestemt opgave. Eleverne har for eksempel arbejdet med teksten »Klokken« af H.C. Andersen. Her tildelte hun hver i gruppen en bestemt rolle.

»Rollerne var højtlæser, opsummér, find en overskrift og forudsig næste afsnit. Teksten var så opdelt i fire dele, så alle prøvede alle roller. Jeg har seks ordblinde i klassen, og flere af dem er ikke i stand til at læse en ukendt tekst højt. De havde derfor en 'tvilling' i form af en anden elev, som havde samme rolle«, fortæller hun.

Anja Kæmsgaard Andersen har også planer om at eksperimentere med at forhåndsinstruere en håndfuld elever, uden at de andre elever ved det.

»De elever skal så være de 'irriterende', der stiller spørgsmål om løst og fast og lader, som om de ikke lige har forstået det. For det er det, de ikke får gjort, og derfor kommer de ikke i dybden«.

En opgave for dansklæreren

I en travl hverdag er det dog ikke altid, at Anja Kæms­gaard Andersen får planlagt elevernes gruppearbejde ud fra de tillærte principper. Og her ser hun ofte hurtigt, at udbyttet af gruppearbejdet ikke bliver det samme.

»Jeg tilstår gerne, at jeg nogle gange falder tilbage i gamle vaner og bare siger: 'Nu går I ud og løser denne her opgave sammen'. Men så bliver jeg typisk nødt til undervejs at gå hen og prikke til dem og sige: 'I arbejder faktisk ikke sammen. I sidder bare som tre øer og arbejder'«, fortæller hun.

Efter at have oplevet de positive effekter af, at eleverne bruger undersøgende og kritiske spørgsmål, synes Anja Kæmsgaard Andersen, at det er ærgerligt, at lærerne ikke undervises i, hvordan de får mere ud af gruppearbejdet. Og så efterspørger hun undervisningsmateriale, der sætter fokus på at lære eleverne at få et større fagligt udbytte af at arbejde sammen.

»Der er helt sikkert brug for, at vi tager gruppearbejdet mere seriøst. Det er en svær og uhåndterbar størrelse, som vi bruger rigtig meget, uden at der er den store fokus på at undervise eleverne i, hvordan man gør. Det er, som om vi tænker, at vi skal nå så mange faglige ting, men at tale sammen på dansk, det kan vi da«, siger hun.

Ny forskning: Der er stort potentiale i gruppearbejde i dansk

Derfor ser Anja Kæmsgaard Andersen et stort potentiale i, at der allerede tidligt i løbet af elevernes skolegang bliver sat fokus på, hvordan man forbereder gruppearbejdet. Og det er en opgave, som især dansklærerne kunne tage på sig, fortæller hun.

»Emnet og faget er i princippet fuldstændig ligegyldigt, for hvis eleverne kan det her, så kvalificerer det faktisk deres resultater. Men jeg tror, at det er nødt til især at ligge hos dansklæreren at undervise i det, fordi det for eksempel passer rigtig fint ind i nogle af de ting, vi i forvejen skal arbejde med, for eksempel paneldiskussioner«, siger hun.

Men skal eleverne for alvor mestre evnen til at stille hinanden de bedre spørgsmål, kræver det ifølge Anja Kæmsgaard Andersen, at dansklærerne formår også at brede arbejdsformen ud til skolens øvrige fag.

»Vi dansklærere skal gøre en indsats for at få det udbredt til vores faglærere, så de kender det. Det skal ligge på elevernes rygrad, så de bare gør det, når de arbejder i grupper. Men der er altså et stykke vej endnu, og det er der også for mine elever, selvom vi har arbejdet med det«.