Gabet mellem matematikpræstationerne hos elever med indvandrerbaggrund og elever med dansk baggrund er faldet støt siden 2012, viser den netop offentliggjorte særlige Pisa Etnisk-rapport. 

Siden 2009 har det danske Pisa-konsortium udgivet en særlig rapport om, hvordan elever med indvandrerbaggrund klarer sig i den internationale Pisa-undersøgelse. Den viser, at 15-årige med indvandrerbaggrund i 2022 klarede sig på niveau med Pisa 2012 i både læsning, matematik og naturfag. De danske elever havde en markant tilbagegang i matematik, da den samlede Pisa 2022 blev offentliggjort i december, men Pisa Etnisk viser, at tilbagegangen ikke har været nær så stor for elever med indvandrerbaggrund.  Den gennemsnitlige forskel i matematik mellem elever med og uden indvandrerbaggrund er faldet fra 67 Pisa-point i 2012 til 54 point i Pisa 2022. Det er matematik, der var det såkaldte 'hoveddomæne', som alle elever blevet testet i ved Pisa 2022.

Også i naturfag er forskellen blev mindre i perioden 2012 til 2022, mens den er omtrent den samme i læsning.

Generel dansk tilbagegang i Pisa

”Forklaringen på det mindre gab er ikke, at elever med indvandrerbaggrund nu scorer bedre resultater – det skyldes, at de øvrige elever i gennemsnit er faldet. Det er elever med indvandrerbaggrund også, men de er ikke faldet lige så meget, og i naturfag er de faktisk steget en smule, så derfor er gabet nu mindre end for 10 år siden", forklarer Vive-forskeren bag rapporten, Louise Beuchert, på vive.dk

Blandt elever med indvandrerbaggrund er der 40 procent, som præsterer lavt i læsning. For elever uden indvandrerbaggrund gælder det for 16 procent. Det hæfter børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye sig ved: 

”Det er bekymrende, at så mange elever med indvandrerbaggrund har svært ved at læse. Derfor er jeg glad for, at vi med den nye folkeskoleaftale netop har valgt at investere 500 millioner årligt i at løfte blandt andet de elever, der klarer sig dårligt i dansk. Samtidig er det værd at bemærke, hvor mange elever med indvandrerbaggrund, der ikke har dansk som primært sprog i hjemmet", siger han til uvm.dk med henvisning til, at andelen af førstegenerationsindvandrere, som fortæller, at der bliver talt dansk hjem´me er faldet fra omkring en tredjedel til under en fjerdedel fra 2012 til 2022.

Undersøgelsen viser, at der er en sammenhæng mellem elevernes læseresultater, og om der overvejende tales dansk i hjemmet eller ej. Når der tages højde for både social baggrund og sprog talt i hjemmet, så halveres den faglige forskel mellem elever med og uden indvandrerbaggrund. 

Den socioøkonomiske baggrund har dog større betydning end sprog talt i hjemmet. Når forskerne krydser de to forhold, kan de se vi, at jo stærkere socioøkonomisk baggrund eleverne har, jo højere Pisa-resultater opnår de, uanset om forældrene taler dansk eller modersmål derhjemme.