Pisa: Tosprogede elever læser mere i fritiden end danske elever
Elever med indvandrerbaggrund er den gruppe, som har størst læseengagement i fritiden, viser den nye Pisa undersøgelse. Forskerne kalder det et bemærkelsesværdigt fund. Forældrene kan gøre stor forskel for elevernes læsefærdigheder.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Indvandrerelever hvis forældre læser for dem hver dag i 1. klasse scorer så meget bedre i læsetesten, at det svarer til et helt skoleår, viser Pisa. For både danske elever og indvandrerelever gælder det, at de børn, hvor forældrene læste for dem hver dag eller næsten hver dag, da de gik i første klasse, klarede sig bedre i Pisa-testen som 15-årige. Blandt indvandrerelever, der gik på skoler med mere end 40 procent tosprogede, viser det sig, at hvis forældrene læste for dem hver dag, da de var mindre opnåede de en langt højere læsescore, end hvis forældrene nøjes med at læse en til to gange om ugen.
"En pointforskel af denne størrelsesorden svarer næsten til det, der på OECD-plan opnås på et helt skoleår", skriver forskerne bag rapporten Pisa etnisk 2009.
Forskerne findet det interessant, at elever med indvandrerbaggrund læser mere i fritiden end danske elever. Desuden er der næsten ikke forskel på, hvor meget første generationsinvandrere og anden generationsindvandrere læser i fritiden.
Forskellen er størst i naturvidenskab
Men gabet mellem danske elever og indvandrerelevers præstationer er meget store.
Det største gab finder man i naturvidenskab. Her er forskellen mellem danske elever og indvandrerelever blevet større, når man sammenligner med Pisa-undersøgelsen fra 2000. I læsning er forskellen blevet mindre, og der er ikke rigtig nogen forskel på resultaterne, når det kommer til matematik.
"Alt i alt er resultaterne ikke opløftende, når det betænkes, at der i den forløbne 9-års periode er sket en betydelig indsats netop med henblik på at løfte niveauet for elever med indvandrerbaggrund, dels i forbindelse med dansk som andetsprog, dels i forbindelse med en øget evalueringskultur", lyder konklusionen.
Pisa-undersøgelsen har en grænse for, hvornår eleverne læser godt nok til at gennemføre en ungdomsuddannelse. I Pisa 2009 er det 13 procent af eleverne uden indvandrerbaggrund, der ligger under den grænse. Blandt første og andengenerationsindvandrere er der 43 og 32 procent, der i følge Pisa ikke kan gennemføre en ungdomsuddannelse.
"Dette er en forbedring i forhold til 2000", står der i rapporten.
I København er forskellen mellem elevgrupperne større end i resten af Danmark. Det forklarer forskerne med, at København har en større del af indbyggere med et højt uddannelsesniveau.
Anden generation indvandrere klarer sig bedstPisa 2009 viser, at anden generationsindvandrere klarer sig langt bedre end første generationsindvandrere. I Pisa undersøgelserne fra 2000 og 2003 var billedet ellers, at første generationsindvandrere klarere sig bedst i læsning. Forskerne forklarer det med, at der i de tidligere Pisa-undersøgelser har været for få elever at analysere på. I Pisa 2009 har man inddraget et ekstra stort antal skoler med tosprogede elever for netop at få en større dækning af disse elevers baggrund og evner.
Når man ser på de tre lande, der udgør den hyppigste indvandrerbaggrund viser det sig, at elever med oprindelse i de jugoslaviske republikker scorer højest fulgt af Pakistan og Tyrkiet.
