"Når unge må flygte" er udgivet af DFUNK, Dansk Flygtningehjælp Ungdom, som er en ungdomsorganisation, der arbejder for at forbedre flygtninges vilkår. Hæftet tager udgangspunkt i tre unge mænds personlige erfaringer om livet som flygtning. Hvorfor flygter de, hvordan bliver de modtaget, og hvordan går det med integrationen i det danske samfund? Disse oplysninger suppleres med generelle baggrundsoplysninger og perspektiveringer, der utvivlsomt vil få eleverne til at diskutere, tage stilling og forhåbentlig blive politisk bevidste ud fra den standende debat i medierne.

Det fremhæves, at i Europa har forskellige etniciteter forbilledligt kunnet leve fredeligt, hvilket resulterede i, at EU's 500 millioner borgere i 2012 fik Nobels fredspris, fordi EU i over 60 år har bidraget til fred, forsoning, demokrati og menneskerettigheder i Europa. Det manglede da også bare, når man tænker på den kolonipolitik, Europa har ført.

Til de forskellige kapitler er der igangsættende opgaver, der kræver indsamling af informationer, men også i meget høj grad opgaver, der kræver personlig stillingtagen. Der er tale om opgaver og spørgsmål vedrørende flygtningepolitikken, der formentlig vil bevare deres aktualitet i fremtiden.

Hæftets kapitel et er et meget væsentligt og relevant kapitel, men det er også meget teoretisk. Læreren bør derfor her være den udfarende kraft, for at eleverne ikke ryger af i svinget. Herefter kan eleverne for alvor gå i gang med de øvrige kapitler, der afgjort vil have stor appel til eleverne.

Disse kapitler handler blandt andet om, hvem og hvordan den gode integration skabes, en asylansøgers vej gennem systemet og vejen til dansk statsborgerskab. Hussein, kurder fra Syrien, afghaneren Erfan og Gracias fra Den Demokratiske Republik Congo beretter om deres liv, deres flugt og deres ankomst til Danmark. Opgaverne hertil relaterer til netop "virkelige" personer og er ikke kun baseret på teori.

Hæftet her nævner Flygtningekonventionen fra 1951 og de flygtninge, der kom til Danmark i 1956 i forbindelse med opstanden i Ungarn. Jo, vi ville også være gode. Men hæftet kunne måske godt have rusket lidt op i vort nationale sindelag og samvittighed og have nævnt, at de tyske flygtninge, der kom til Danmark umiddelbart efter anden verdenskrig, blev utroligt usselt og nedværdigende behandlet af det officielle Danmark. Dette indspark ville nok kunne vække følelser og dermed en perspektiverende debat i klassen.

Det er oplagt at anvende hæftet i både dansk, historie og samfundsfag; ikke mindst fordi perspektivering er et krav, der er kommet for at blive og dermed medvirkende til bevidstgørelse og personlig stillingtagen hos eleverne.