"At arbejde med multikulturel litteratur hjælper til at komme væk fra 'dem og os'-retorikken", siger dansklærer Nirmin Adel Hamad.

Lærer: "Multikulturel litteratur hjælper til at komme væk fra 'dem og os'-retorikken"

Nirmin Adel Hamad har arbejdet med multikulturel litteratur i alle de 15 år, hun har været lærer, men med forsker Nadia Mansours ph.d. om emnet, blev hun mere bevidst om, hvorfor og hvad det gør. Vi har et ansvar for at tage den her genre med i danskfaget, mener hun.

Offentliggjort Sidst opdateret

Da Nadia Mansour i sin forskning i multikulturel litteratur ville følge tre klassers litteraturundervisning, faldt valget blandt andet på dansklærer Nirmin Adel Hamads 8. klasse på H. C. Andersen Skolen i Odense. 

Klassen og Nirmin arbejdede med et forløb, forskerne havde udarbejdet omkring romanen Haram af Christina Aamann.

”Jeg har altid arbejdet med tekster, der handlede om mødet mellem forskellige kulturer, men uden at se det som en egentlig genre og uden at kalde det multikulturel litteratur", fortæller  Nirmin Adel Hamad, som nu arbejder på Odinskolen. 

"Det var meget spændende at gå ind i fra den vinkel og ikke mindst ud fra tanken, at det er relevant for alle elever og ikke kun, fordi jeg er på en skole i Vollsmose, hvor en del af eleverne måske kan spejle sig i teksternes karakterer”, forklarer hun.

Nirmin Adel Hamad forsøger gerne at finde stof, som eleverne kan spejle sig i, genkende eller som berører dem, men det kan være på mange planer og handler bestemt ikke altid om etnicitet eller kultur. 

Blev til et fordomsnedbrydende forløb

Med Haram var det meget tydeligt, at det var det, det handlede om, fordi romanen så tydeligt allerede i titlen handler om det forbudte og konflikterne i mødet.

”Da jeg først læste bogen, tænkte jeg ’hold da op, det kræver noget af eleverne at læse den ind i en danskfaglig sammenhæng, for det er virkelig nogle svære samfundsmæssige tematikker'". 

"Men selv om det ved første øjekast godt kunne virke som en lidt ensidig beskrivelse af, hvordan det er at vokse op med et ben i flere lejre, så blev det faktisk et meget interessant fordomsnedbrydende forløb”, fortæller hun.

Nirmin Adel Hamad har siden arbejdet med bogen igen, og hun oplever, at samarbejdet med Nadia Mansour om forløbet har gjort hende mere bevidst om, hvordan hun arbejder med multikulturel litteratur som genre.

”Jeg ved, at en del lærere kan have lidt berøringsangst i forhold til kontroversielle emner hos eleverne. Men jeg mener, at jeg har en opgave i at tilsidesætte, hvad jeg tænker og bare lægge det ud til eleverne". 

"Jeg skal vise eleverne en åbenhed og modtagelighed i forhold til det, de giver tilbage og så selvfølgelig udfordre dem på en kærlig facon, så de føler sig hørt, men også må forklare, hvorfor de tænker, som de gør”, siger hun.

Eleverne slugte bogen

Hun mener, at genren er vigtig at arbejde med i dansk – uanset hvilken elevgruppe, man står med. Og særligt, hvis man også er klasselærer. 

Det er forskelligt, om hun introducerer teksterne som multikulturel litteratur, eller om hun bare lader dem indgå i et andet tema.

”Jeg oplever, at det at arbejde med den type tekster er en måde at komme væk fra ’os og dem’-tankegangen. Vi har mere til fælles end det, der adskiller os, og vi går gennem mange af de samme ting. Hvis man arbejder bevidst med det, kan det virke fordomsnedbrydende mellem eleverne”, siger hun.

Hendes elever har begge gange slugt bogen Haram.

”De blev helt bidt af den og syntes, den var skide god. Nu er der kommet en efterfølger, og den har jeg flere elever, der af egen drift har lånt på biblioteket. De ville vide, hvad der sker med de tre hovedpersoner. Det kan jeg godt forstå, for uanset hvor meget eller lidt man kan spejle sig i deres situation, så er det spændende tematikker i bogen”, siger hun.