Danske børn læser for lidt, og derfor er de også dårligere til at læse og mindre læsebegejstrede end nogensinde før.

Sådan lød hovedkonklusionen ovenpå sidste uges publicering af den fem-årige internationale Pirls-undersøgelse, der kortlægger 4. klasses-elevers læsning på tværs af 65 lande.

Det er især i fritiden, at det er gået ned ad bakke med læsetiden, vurderer flere eksperter. Men selvom skolens indflydelse på den side af sagen er begrænset, er der heldigvis stadig flere steder, hvor lærerne kan tage fat i forsøget på at skabe flere læseglade elever i folkeskolen, mener de.

Børn der skriver meget, bliver gode læsere.

“Man lærer at læse ved at læse og skrive meget. Vi ved, at der bliver læst for meget i skolen og skrevet for lidt meningsfuldt. Så der skal klart mere skrivning i skolen”.

Sådan lød et af de konkrete råd forleden fra læseforsker Simon Skov Fougt, der er forskningsleder på den danske del af Pirls, og det råd møder opbakning fra de fagfolk indenfor læsning, som Folkeskolen har talt med.

Hvad er gået galt med læseundervisningen?

”Skrivning er helt enormt vigtigt og støtter elevernes læsning virkelig meget”, siger Jesper Bremholm, der er seniorforsker på Nationalt Videnscenter for Læsning.

Med skrivning mener seniorforskeren dog ikke bare udfyldning af opgaveark, understreger han.

Forskningen viser, at det skal være skrivning af meningsfulde tekster om emner, der interesser det enkelte barn. For både undervisning i skrivning og læsning gælder det nemlig, at effekten er størst, hvis den tager udgangspunkt i bøger og emner, som elevernes selv er interesserede i, fortæller han.

Formanden for folkeskolesektionen i Dansklærerforeningens, Ida Geertz, kan også tilslutte sig rådet om at inddrage skrivning i undervisningen.

“Jeg kan kun tilslutte mig ambitionen om, at eleverne skal skrive mere. Eleverne skal gerne skrive hver dag på mange måder og med mange formål. Men det tror jeg nu nok, at dansklærerne allerede gør meget for at få dem til”, siger hun.

Eleverne skal stoppe op, når de føler sig dumme

Rådet om mere fokus på skrivning i undervisningen møder også opbakning fra lektor Holger Juul, der forsker i læse- og stavefærdigheder på Center for Læseforskning på Københavns Universitet.

Men han peger også på, at det især er læseforståelsen, der ifølge Pirls-undersøgelsen udfordrer de danske fjerdeklasser.

Det skyldes formentlig ikke kun problemer med afkodning (læsning af enkeltord, red.), vurderer han, og derfor skal der undervises i flere delfærdigheder.

En af udfordringerne i forhold til læseforståelse opstår for eksempel, hvis eleverne ikke kender ordene i teksten, eller hvis teksten på andre måder er indforstået, forklarer Holger Juul.

”Vi har i vores forskning derfor kigget på elevernes strategier, når de støder på ord, de ikke kender, og de opmuntrende resultater er, at man kan lære eleverne nogle strategier, så de ikke føler sig fremmedgjorte overfor teksten”, siger han.

Blandt andet handler det om at vænne eleverne til at læse aktivt fremfor mekanisk og om at få dem til at standse op, hvis der er noget i teksten, de ikke forstår, og som får dem til at føle sig dumme, forklarer han og henviser til litteraturen på området.

Fokusér på de svage læsere

Andelen af elever, der falder i kategorien svage læsere er rekordstor, viser Pirls-undersøgelsen, og det får Simon Skov Fougt til at sige,

”Det provokerende svar er, at læseundervisningen i Danmark ikke er god nok til gruppen af svage læsere. Og udfordringen for lærerne bliver kun større i takt med, at vi ser en stigende afstand mellem de svage og dygtige elever”.

Også her møder han opbakning fra læsningens fagfolk.

Jesper Bremholm fra Nationalt Videnscenter for Læsning mener, at lærere og politikere ikke bør bekymre sig så meget om forskellene i drenge og pigers læsefærdigheder.

Til gengæld skal der sættes ind overfor den voksende gruppe af usikre læsere blandt begge køn, og både Holger Juul og Ida Geertz tilslutter sig også budskabet.

’Nogen’ skal undervise mere i læsning af fagtekster

Det er dog ikke alle Simon Skov Fougts anbefalinger, der møder fuld opbakning.

Pirls-undersøgelsen finder frem til, at elevernes kompetence til at forstå og afkode, hvad Pirls kalder ’informerende tekster’ er hovedproblemet.

Forklaringen er blandt andet, at skolen fokuserer mere på skønlitteratur end på faglitteratur, mener sprogforskeren, der opfordrer dansklærerne til at undervise mere i informerende tekster, end de gør i dag.

Her lyder svaret fra Ida Geertz

“Som dansklærer ville jeg være ked af, hvis man skulle nedprioritere arbejdet med skønlitteratur for at få flere fagtekster ind i undervisningen”, siger hun.

“Skønlitteraturen er vigtigt, fordi det er der, vi arbejder med elevernes fantasi, erkendelse og empati. Det er en af grundstenene i forhold til dannelse, som ligger i danskfaget. Det er dér, hvor børnene kan kigge ind i andres liv og få en forståelse for andre og af sig selv som menneske”, tilføjer hun og konkluderer, at opgaven ligger bedre hos andre faglærere:

Folkeskolens leder: De ulige læsere

”Der er masser af muligheder for at læse fagtekster i alle mulige andre fag, gerne tværfagligt med dansk”.

Simon Skov Fougt har ikke stor tiltro til, at de andre faglærere vil vægte læseundervisning særlig højt, sagde han forleden,

“Det vil selvfølgelig være skønt, hvis du kan få en naturfagslærer til at undervise i læsningen af naturfagstekster, men det gør de ikke. Det er sindssygt svært at læse fagtekster, fordi det kræver multimodal læsning, hvor eleverne skal kunne genkende de enkelte modaliteter og forstå samspillet mellem dem for at forstå tekstens samlede budskab”, lyder det fra Simon Skov Fougt.

Den kommentar fik søndag naturfagslærer og -vejleder på Sølystskolen i Silkeborg Mette Mellerup til tasterne i protest, fordi hun mente, at forskeren underkendte den indsats, som naturfaglærerne lægger for dagen, når det kommer til læsning.

”De sidste 15 år, hvor jeg har været lærer, har naturfagenes sproglige registre været omdrejningspunktet for undervisningen på Sølystskolen. Jeg har holdt oplæg rundt om i Danmark og undervist kollegaer i, hvordan elever 'lære' at læse i naturfag”, skrev Mette Mellerup, der er Folkeskolens naturfagsrådgiver, i en blog på folkeskolen.dk.

I en kommentar til Mette Mellerups indlæg svarer Simon Skov Fougt,

”Du har helt ret, mit udsagn er både generaliserende og bombastisk. Og jo, der er naturfagslærere, der underviser i multimodale tekster. Men jeg har stadig ikke set kilder, der viser, at de er reglen frem for undtagelsen. Jeg har kun set det omvendte. Jeg synes det ville være fantastisk, hvis jeg tager fejl, så henvis mig endelig til forskning, der viser det”, skriver han.

Men hvem end, der skal undervise eleverne i at læse faglitteratur, er der også her bred enighed blandt parterne om, at det ville være en god idé, hvis man vil løfte danske elevers læsefærdigheder.