Fakta

Flersprogethedsdidaktik

Forfattere: Petra Daryai-Hansen & Natascha Drachmann

260 kroner

198 sider

Didaktikserien

Akademisk Forlag

Flersprogethedsdidaktik kan måske lyde lidt usexet (for ikke at snakke om interkomprehensionsdidaktik, som er en af dens underkategorier). Men lad det ikke afholde dig som sproglærer (og ja - dansk er også et sprogfag) fra at læse med, for der er masser af saft, kraft og god energi i denne didaktik, som forfatterne Petra Daryai-Hansen og Natascha Drachmann folder ud i teori og praksis.

Kort fortalt handler flersprogethedsdidaktik om bevidst og systematisk at supplere den traditionelle etsprogsorienterede sprogundervisning med en flersproget tilgang, der både kan forbinde skolens sprog, dansk, tysk, engelsk og fransk, på tværs, og samtidig kan åbne for mange andre sprog, afhængigt af situationen og undervisningens mål. Det handler om at trække på elevernes eksisterende sproglige ressourcer, om improviserede og systematiske sprogsammenligninger med fokus på ligheder og forskelle sprogene imellem og om nysgerrighed.

Jeg er selv tidligere tysklærer, og jeg ville ønske, at jeg havde kendt til denne tilgang til sprogundervisning, da jeg i sin tid planlagde og gennemførte mine tysktimer. Den pluralistiske sprogdidaktik giver ikke bare en dybere forståelse for sprog, den kan også styrke en anerkendende og inkluderende klassekultur, og – som afprøvede projekter har vist – øge elevernes lyst, nysgerrighed og motivation.

I bogens andet kapitel udfoldes det teoretiske grundlag. Forfatterne beskriver her flersprogethedsdidaktikken som et kontinuum, der kan inddrages gennem tre forskellige tilgange, illustreret med metaforerne springbræt, bro og vindue. Herudover udfoldes en model, der fokuserer på elevernes praktisk sproglige, metasproglige og kritiske sproglige opmærksomhed rettet mod forskellige sproglige niveauer. Gennemgangen er en kende opremsende og til tider lidt gentagende, men stram og systematisk. Som lærebog i uddannelsessammenhæng fungerer den nøgterne analytiske struktur og de konsekvente opsamlinger uden tvivl godt.

De tre tilgange udgør kernen i didaktikken. I den første, den integrerede sprogdidaktik, giver undervisningen eleverne mulighed for at trække på de sprog, de har erfaringer med, som et springbræt til at lære nye sprog. I den anden tilgang, med den krævende betegnelse  interkomprehensionsdidaktik, anvendes målsproget som bro til at forstå beslægtede sprog og blive opmærksom på sproglige fællestræk på tværs af sprogfamilier. Den tredje tilgang kaldes en sproglig bevidstheds- og anerkendelsesdidaktik. Det er her, læreren kan åbne vinduet til alverdens sprog og udvide og pirre elevernes sproglige udsyn.

Debat: Byg bro til elevernes sproglige ressourcer i tysk

Docent inden sprog-samråd: Lad sprogfagene understøtte og berige hinanden

De tre tilgange bliver udfoldet i hvert sit kapitel, med forklaringer, perspektiver og en lang række undervisningseksempler fra praktikere i både grundskolen og på læreruddannelsen. Der er masser af gode greb og ideer at hente til egen undervisning.

Et kapitel er dedikeret til gældende lovtekster, bekendtgørelser og vejledninger i sprogfagene. Her præsenteres en skabelon til at analysere læreplaner. Teksten henvender sig primært til lærerstuderende, men er bestemt ikke uspændende for erfarne lærerteams. Det samme gælder det efterfølgende kapitel om læremidler, der fokuserer på vurdering, udvikling og redidaktisering af materialer med flersprogethed for øje. Også her er der hjælp til analyse. Bogens sidste kapitel sætter det lange lys på og drøfter fremtidsperspektiver for flersprogethedsdidaktikken.

Bogen giver lyst til forandring, til justeringer og supplementer.

Jeg kan ikke mindes, at jeg som sproglærer bevidst inddrog og sammenlignede skolens fremmedsprog eller mine elevers mange forskellige (hjemme)sprog med hinanden. I mine timer var tysk målsproget, og det var tysk, vi fokuserede på – und so war es! Men jeg behøver måske ikke slå mig selv alt for hårdt i min gamle tysklærerknold. Den danske skoletradition har generelt været præget af en etsprogethedsnorm, hvor sprogfagene typisk har befundet sig i hver sin sprogsilo. Men når man først får øjnene op for flersprogethedsdidaktikken, virker det både logisk og meningsfuldt at integrere en flersproget tilgang i sprogundervisningen, både i de etablerede sprogtimer og på tværs af faggrænserne.

Så kalder skolens sproglærere og studerende og undervisere på læreruddannelsen: 
Læs med og prøv af! Viel Spass!