Undervisningsministeriet bad Nationalt Videnscenter for Læsning om at undersøge, hvad der findes af forskning og praksis i forhold til læseindsatser i små grupper.

Videnscenteret pegede på, at sprogforståelsesvanskeligheder var en vigtig brik i børns læsevanskeligheder, så resultatet blev, at specialkonsulent på Videnscenteret, ph.d. Anne-Mette Veber Nielsen i januar blev sat i gang med to kortlægningsprojekter på én gang - et om sprogforståelsesvanskeligheder i indskolingen - og et om læsindsatser i små grupper for mellemtrinnet.

Begge skulle både afdække, hvad der findes af relevant national og international forskning, og hvilke gode praksiseksempler der er herhjemme, man kan arbejde videre med.

Begge projekter er netop afsluttet og afleveret til Børne- og Undervisningsministeriet, men ikke offentliggjort endnu.

"Formålet har været, at vi skulle komme med anbefalinger til, hvad ministeriet kan gøre, hvis de vil sætte ind med en række indsatser. Der er meget stor forskel på, hvor meget evidens, der er på de to områder, som vi kan bygge vores anbefalinger på. Men det vi med sikkerhed kan sige er, at der virkelig er brug for danske forsknings- og udviklingsprojekter i forhold til at hjælpe børn med sprogforståelsesvanskeligheder", siger Anne-Mette Veber Nielsen.

Meget lidt forskning i sprogforståelsesvanskeligheder

Der er grundlæggende to hovedårsager til, at børn har sprogforståelsesvanskeligheder.

Den ene er, at de mangler erfaring med det danske sprog. Både børn der kommer fra etsprogede og flersprogede hjem kan af forskellige årsager have mindre sproglig erfaring end deres jævnaldrende ved skolestart. Nogle hjem vil være mere sprogligt erfaringsrige end andre, da der fx er sociale forskelle på, hvor meget og hvordan forældre samtaler med deres børn.

Den anden hovedårsag er en sproglig udviklingsforstyrrelse. Det er børn, der kan have hørt mindst lige så meget dansk som deres jævnaldrende, men noget i deres kognitive apparat gør, at erfaringen i begrænset omfang bider på.

Man kalder det også for DLD - Developmental Language Disorder. En del bliver opdaget i børnehaven, blandt andet fordi de ofte laver fejl i deres sætninger.

Men når et barn med DLD har nået skolealderen, så kan man ikke lige så tydeligt høre, at sproget er svært, fordi sprogvanskelighederne ændrer karakter over tid og mere kommer til udtryk som sprogforståelsesvanskeligheder.

"Der har været massiv opmærksomhed på ordblindeområdet. Det samme kan man ikke sige om udviklingsmæssig sprogforstyrrelse. Der vil være masser af lærere og vejledere, som ikke kender til målgruppen, og der sidder 1-2 elever i hver klasse. De kan være ramt på en række forskellige sproglige delfærdigheder og vil derfor have behov for indsatser, der er tilpasset deres sproglige vanskeligheder. Og om det udviklingsmæssig sprogforstyrrelse er kommet ind i læsevejlederuddannelsen, så er der på skolerne behov for sparring og vejledning fra logopæder, der er specialister i børns sproglige og kommunikative udvikling", forklarere Anne-Mette Veber Nielsen.

Det er ikke kun i Danmark, at vi ikke har haft fokus på den gruppe af børn, så selv om projektets forskergruppe har afsøgt området internationalt, er de endt med kun 48 studier af varierende kvalitet at hente viden fra.

Det overrasker dem ikke. For de var netop opmærksomme på, at der var brug for ny viden på dette felt.

Kortlægningerne er mundet ud i en række anbefalinger fordelt på fire temaer, som kan læses i boksen.

Men Anne-Mette Veber Nielsen understreger, at det ikke er muligt at finde plug-and-play-løsninger på det her område. De kan alene pege på, hvor man kan lade sig inspirere, og så er der brug for resurser og understøttelse til at arbejde videre i den retning, der ser ud til at kunne afhjælpe elevernes problemer.

Holddannelse har god effekt

Det andet kortlægningsprojekt ser specifikt på effekterne af indsatser i små grupper målrettet elever med læsevanskeligheder på mellemtrinnet.

Her har hun set på to temaer. Dels hvordan man kan skabe øget opmærksomhed på elever med omfattende og vedvarende sprogforståelsesvanskeligheder. De er samme målgruppe som i det første projekt, da eleverne vil være i stor risiko for at få læsevanskeligheder på mellemtrinnet, særligt hvis de ikke bliver opdaget og hjulpet i indskolingen. Dels hvordan man kan kvalificere udviklingen af konkrete indsatser i små grupper.

"Vi vil gerne både tilgodese elever, der har lettere vanskeligheder og mere omfattende vanskeligheder. Vi har både set på effekten for elever med afkodningsvanskeligheder og sprogforståelsesvanskeligheder. Og i denne kortlægning er der langt mere at hente i forskningen - den bygger på mindst 900 studier af god kvalitet, og der er en særdeles veldokumenteret effekt af at undervise eleverne i mindre grupper".

Ny forskning omsat til praksis rykker elevers sprog og læsning markant

I praksiskortlægningen har de set på, hvad det er for organiseringsformer, skolerne har god erfaring med til elever med læse-, afkodnings- og sprogforståelsesvanskeligheder.

Her finder de, at skolerne oplever, at holddannelse på tværs af klasser eller årgange efter læsefærdigheder, resurseforløb fx for ordblinde elever, og konsulentbistand har god effekt.

"De 15 skoler, der var udvalgt til vores spørgeskemaundersøgelse, beskrev i alt 46 hold- og gruppebaserede indsatser. Ud af dem var 26 målrettet ordblinde, 13 var for elever med lettere afkodningsvanskeligheder og kun 7 handlede om elever med sprogforståelsesvanskeligheder. Det får os til at sige, at hvis ministeriet vil gå videre med nogle af vores anbefalinger, så bør de prioritere indsatser for elever med sprogforståelsesvanskeligheder".

Hun understreger, at det bestemt ikke er et udtryk for manglende vilje hverken på skoler eller i ministeriet, men blandt andet mangler man bedre værktøjer og procedurer for at identificere elever med omfattende sprogforståelsesvanskeligheder i læsning på mellemtrinnet, og samtidig er der tale om komplekse vanskeligheder, som involverer mange sproglige delkomponenter.

"Det er vigtigt, at man ikke tror, at sprogforståelsesvanskeligheder bare handler om flersprogethed. For det giver ikke i sig selv sprogvanskeligheder, og man kan også sagtens have sprogvanskeligheder uden at være flersproget. Derfor er det også meget positivt, at ministeriet har villet igangsætte det her kortlægningsarbejde, og samarbejdet med Styrelsen for undervisning og kvalitet har været meget konstruktivt. Nu har vi tegnet et landkort, så venter der et kæmpe udviklingsarbejde efterfølgende".