"Jeg vil bare gerne have, at vi kommer til at arbejde mere med børnefællesskaber. De selvvalgte fællesskaber har mange børn det svært med. Derfor tror jeg på forpligtende fællesskaber. Vi bliver nødt til at se det som en helhed. Vi skal have forældrene med og også det, der sker i deres fritid.

Jeg har selv brugt karakterdannelse meget, da jeg var med i Læringslokomotivet i Skanderborg. Vi tog 20-25 elever ud, som havde det fagligt svært – lidt ligesom DrengeAkademiet – og så arbejdede vi med syv karaktertræk. Jeg har også brugt det i mine klasser her.

Men jeg har båret mig forkert ad. Jeg tog udgangspunkt i de kurser, jeg havde, og så blev det meget individuelt med fokus på de karakterstyrker, hvor den enkelte var udfordret. Der tænker jeg, at man skal sætte fokus på én karakterstyrke og bruge det på hele klassen. Der er ingen, der tager skade af at arbejde med selvkontrol, selv om de har styr på det. På den måde bliver man fælles om det. Læringen må være, at det er vigtigt, at vi retter os mod fællesskabet.

Karakterdannelse

Brinkmann og 10 skoler i projekt: ”Karakterdannelse er at skabe gode mennesker”

Skal projektet blive en succes, har vi behov for en ledelse, der tør vise en retning for os lærere. Det er akilleshælen, at lærerne gerne vil gøre, som de selv vil. Derfor er det vigtigt, at ledelsen tør udstikke en retning for os. Vi skal have bygget normer og værdier og traditioner ind i det, og så må vi håbe, at der ikke bliver kastet fire andre projekter ned over hovedet på os i år.

Vi skal holde ved, selv om vi tænker, at det ikke dur. Vi skal være rollemodeller og være lige så vedholdende med de ting, vi laver, som den vedholdenhed, vi vil lære eleverne om.

Det betyder først noget, når det giver mening for eleverne. Når de ved, hvad det handler om. Det bliver udfordringen at kunne mærke, at det gør noget godt for mig, men i særdeleshed for fællesskabet. Hvis man kan give noget til fællesskabet, og fællesskabet kan give noget tilbage, så er det lykkedes. "