Lærerstuderende er vilde med dannelse, og de opfatter dannelsen som noget, der skal foregå i alle fag. Det er et gennemgående træk i de bacheloropgaver, der i år er indstillet til priserne på lærerprofession.dk.

"Det er nyt, at så mange i så høj grad er optaget af dannelsesaspektet af lærergerningen, og at det foregår i andre fag end eksempelvis dansk og samfundsfag, som traditionelt byder på oplagte overvejelser om dannelse", siger Morten Korf Madsen, lektor i pædagogik og almen didaktik på Københavns Professionshøjskole og medlem af komiteen, der udvælger de bedste bacheloropgaver.

I opgaverne skriver studerende for eksempel om matematik som et fag, der spiller ind på elevernes dannelsesproces.

"Matematikfaget bliver sat i spil i forhold til samfundet og i forhold til, hvordan eleverne forholder sig i verden. Det kvalificerer projekterne om dannelse, når de bliver meget konkrete, kommer helt ned i klassen og samtidig forholder sig til verden omkring eleverne", siger Morten Korf Madsen.

Det bekræfter Lise Sandahl Matthisson, der er adjunkt ved lærer- og pædagoguddannelsen i Jelling og medlem af dommerkomiteen til særprisen, som gives til projekter, der netop fokuserer på elevernes dannelse. Hun peger på, at de studerende gerne vil skabe sammenhæng mellem skolens verden og omverdenen.

"Skolen skal ikke være en parallelverden, der kører ved siden af omverdenen. Det skal hænge sammen, og det fremgår tydeligt af opgaverne", siger hun.

Tendensen med at koble undervisningen til virkeligheden uden for skolen går igen i opgaver, der eksempelvis handler om danskfaget.

"Her er de studerende meget optaget af elevernes kommunikative evner. De mener, at eleverne ikke skal skrive danske stile med læreren som målgruppe. De skal skrive breve, læserbreve og lignende. Det skal kobles til noget uden for skolen", fortæller Lise Sandahl Matthisson.

Original tilgang til hverdagen

I år er 51 bachelorprojekter og ni diplomprojekter indstillet til priserne hos lærerprofession.dk, som uddeles den 26. november.

Dommerkomiteen har flere kriterier for, hvad de studerende skal belønnes for. Opgaverne skal blandt andet være inspirerende og originale. En opgave kan blandt andet være original ved at behandle et tema, de færreste har overvejet tidligere. Den type er der nogle af i år. Flere har dog udmærket sig ved en anden type originalitet, fortæller ph.d. Solveig Troelsen, projektleder på lærerprofession.dk og lektor på Via, læreruddannelsen i Aarhus.

"Nogle projekter handler umiddelbart om noget meget hverdagsagtigt som dansk eller matematik i 4. klasse. Men så zoomer de ind på en problemstilling og behandler den på en original måde. Det er de studerende virkelig gode til", fortæller hun.

Solveig Troelsen hæfter sig også ved, at de studerendes interesse følger tendenserne i uddannelsesforskningen i disse år.

"Nogle gør det selvfølgelig, fordi de har læst den nyeste forskning, men de lærerstuderende er også gode til at opsnappe, hvad der er brug for i skolen, og tage afsæt i det", siger hun.

Det handler blandt andet om, at de studerende behandler elevers problemer som noget kollektivt.

"De taler ikke om, at en elev har problemer, men om elever i vanskeligheder, der som udgangspunkt skal hjælpes til at være en del af fællesskabet. For eksempel skal ordblinde elever kompenseres, så de kan deltage i fagene på lige fod med de andre. Det handler om at skabe deltagelsesmuligheder", siger hun og tilføjer, at sprogets rolle i eksempelvis matematik generelt er et fokusområde for flere studerende.

Det har Morten Korf Madsen også konstateret.

"En del studerende er optaget af fagsprog og skriftlighed som en vej til bedre at tilegne sig fagenes særegenhed. Det er især interessant, når det handler om andre end de sproglige fag. For eksempel kan øget fagsprog være en måde at styrke fagligheden på i matematik og i et praktisk-musisk fag som musik", siger han.

Læringsmål er forsvundet

Her er årets nominerede

Mens nye emner er kommet til, er andre stort set forsvundet. Ingen af de bacheloropgaver, Morten Korf Madsen har læst, fokuserer på læringsmål.

"Den læringsmålstyrede tænkning er stærkt på tilbagetog. Et emne som synlig læring er heller ikke repræsenteret. Det skyldes sandsynligvis, at der både fra politisk hold og fra forskningen er signaler, som peger væk fra evidensbegrebet og snævre læringsmål", siger han.

Solveig Troelsen har også bidt mærke i læringsmålenes fravær.

"I danskfaget virker det, som om der er et opgør med målstyring. Projekterne tager nu udgangspunkt i det æstetiske eller i, at eleverne skal undersøge noget på egen hånd. Det er en tydelig tendens", fortæller hun.

En anden tydelig tendens er, at teknologiforståelse og digital dannelse fylder en del. Det er nyt, fortæller Morten Korf Madsen.

"Vi har talt om det i et stykke tid, men det er ikke rigtig slået igennem i opgaverne før nu. Det skyldes måske, at der nu er en større videnbank at trække på. Der er skabt mere forskning på området, et forsøgsfag i folkeskolen og specialiseringsmoduler på læreruddannelsen. Så der er nu skabt en basis, de studerende kan tage udgangspunkt i", siger han.

Teknologiens indtog i opgaverne har også fanget Solveig Troelsens opmærksomhed.

"De studerende går op i, om det skal være et selvstændigt fag, eller om teknologiforståelsen skal være en del af fagene. De hælder til det sidste, hvor teknologien bliver en del af faget. De vægter mening frem for instrumentalitet", konstaterer projektlederen.