Af: Helle Stolberg Klausen, lærer og dansk som andetsprogsvejleder på Hanssted skole i Valby

Kulturel intelligente elever

Danmarks fremtidige borgere skal kunne begå sig i en global, digital verden med en kulturel intelligens i bagagen. Det skal danske elever trænes i, da vores land er så lille, at det skal kunne begå sig internationalt. Netop det, at vi har nettet til rådighed såvel som elever og forældre, der kan tale andre sprog, kan være en mulighed for at tilrettelægge undervisningen, så det kan bidrage til et anderledes globaliseret læringsindhold og dannelsesperspektiv, end vi har i øjeblikket. Med dette mener jeg, at alle elever bør beskæftige sig med andre kulturer, så de er opmærksomme på, at input delt over nettet både bliver afsendt og modtaget gennem et såkaldt kulturfilter. De bør derfor være bekendte med, at der er mange forskellige verdensbilleder og forestillinger om pli og måder, et samfund er opbygget, og det kan både nettet og repræsentationen af elever med andre kulturelle rødder bidrage til. Jeg mener, at vi skal være nysgerrige på, hvordan man behandler og forholder sig til problemstillinger i andre kulturer. Disse input kan vi bruge som inspiration til at nytænke de dannelsesidealer, som har været gældende i vores del af verden.

IPad som brobygger

Jeg har undersøgt etnisk minoritetselevers mediebrug og læring i skolen. Her beskæftigede jeg mig med, hvilken indflydelse iPad’s har i et gruppearbejde.  

I mit projekt var jeg særligt optaget af, hvordan elever kropsligt forhandler og samarbejder undervejs, når iPads er inddraget. Er det muligt at inkludere børn med anden etnisk baggrund bedre, når man bruger iPad’s til produktion af multimodale præsentationer, da sproget ikke i samme grad dominerer? 

Rigtig mange børn i Danmark har rødder eller tilknytning til andre lande, og det bør ses som en ressource. Det kunne være interessant at undersøge og synliggøre antallet af børn, der kommunikerer med folk i andre lande og ser YouTube og bruger hjemmesider på andre sprog.  Det vil bidrage positivt til etniske minoritetselever og anspore forestillingen om Danmark, som et multikulturelt samfund, hvor det i højere grad er accepteret at være kulturelt anderledes samt støtte udviklingen af en kulturel intelligens

Et fælles blik 

Mine observationer foregik i en tredje klasse, hvor eleverne i grupper på to og tre skulle fremstille multimodale tekster med lyd og billeder. Hver gruppe havde to iPads til rådighed. Der hvor gruppearbejdet fungerede, koordinerede eleverne et slags ’fælles blik’ på iPaden, (Møller, Thilde (2017)). De valgte at kigge sammen på den ene, mens den anden lå slukket.http://llk.dk/sla5lp

Det var ikke alle grupper, som fik koordineret et fælles blik. Jeg observerede en gruppe på tre, hvor børnene virkede frustrerede og gruppen splittet. De to etnisk danske elever kiggede på hver deres iPad, mens den tredje, som havde etnisk minoritetsbaggrund, kun var med indimellem og ellers sad alene uden at sige noget. De to elever med iPad’s fik ikke koordineret, hvad de skulle, og eleven med tyrkisk baggrund blandede sig næsten ikke. Det kunne havde været interessant, hvis de kun havde haft en iPad til rådighed. Det kunne have givet et fælles fokus på det, som iPaden viste. 

IPaden som støtte til elever, der er udfordret på det danske sprog

En af de følgende dage skal drengen med etnisk minoritetsbaggrund arbejde sammen med en anden dreng, hvor de begge har en iPad. Han er langt mere aktiv i dette gruppearbejde. IPaden virker som en støtte, fordi han kan ”klikke” ind på noget i stedet for at skulle forklare det sprogligt. 

Et eksempel på nonverbal kommunikation er eksempelvis, at den ene kommenterer et billede, som han har fundet og derefter kigger de begge på det efterfulgt af grin og smil. Enkelte gange ser de på den samme iPad og skaber dermed et fælles blik, hvor de rykker helt tæt sammen, mens den ene læner hovedet mod den andens skulder. Eleverne fortæller hele tiden hinanden, hvad de laver, og det giver dem en samhørighed. 

På et tidspunkt bliver de uenige om, hvilket billede de skal bruge, og de får løst det uden rigtig at tale sammen. De holder begge fast i den samme iPad og drengen med tyrkiske rødder får fat i den og sætter det billede ind, som han vil have. Bagefter er de stille et par minutter men taler derefter videre, som om episoden ikke er hændt. Uenigheden og løsningen kommer uden brug af ord. IPaden giver dem en mulighed for at kommunikere og samarbejde via kropssprog og ”touch” på iPaden, hvor ordene ikke spiller en lige så stor rolle. Det var påfaldende at drengen med etnisk minoritetsbaggrund fungerede bedre i et gruppearbejde, hvor han holdt en iPad i hænderne. Det kan være, at læreren skal vælge, hvilken elev der holder iPaden, da det kan have indflydelse på samarbejdet.

Internettet understøtter en dobbelt-kulturel baggrund

En anden del af mit projekt var at undersøge, hvilke medier børn med etnisk minoritetsbaggrund bruger i hverdagen. Jeg interviewede to tiårige drenge, der begge er født og opvokset i Danmark. Begge har regelmæssig kontakt med deres bedstemor, som bor i forældrenes hjemlande - Tyrkiet og Makedonien. Særligt den tyrkiske dreng har stor tilknytning til forældrenes oprindelsesland: Hans bedstemor laver videoopkald til dem næsten hver aften, og han ser YouTubefilm med både dansk og tyrkisk tale. IPaden og internettet giver mulighed for kontakt og tilknytning til forældrenes hjemland på trods af den store afstand. 

Drengen kan bedst forstå videoer, hvor de taler tyrkisk, men ifølge hans søster, kan han ikke tale dette sprog flydende. Det tyder på sproglige udfordringer i begge sprog. Senere i interviewet fortæller drengen, at hans venner udenfor skolen, ”selvfølgelig” også har tyrkiske og/eller kurdiske rødder. Der var ikke andre elever i klassen med tyrkisk baggrund som ham, og ifølge læreren, ser han ikke klassekammeraterne særlig meget i fritiden. Det tyder på, at han føler sig anderledes i skolen end de etnisk danske elever, og det kan have en betydning for hans engagement. Det kan skærpe hans arbejdsindsats og tilknytning til de andre elever, hvis undervisningens indhold i højere grad har et multikulturelt indhold, hvor man eksempelvis taler om ligheder og forskelle på, hvordan Tyrkiet og andre lande forholder sig til problematikker og måder at agere på i dagliglivet. 

Folkeskolen skal udvikle kulturmøder

Folkeskolen er fælles for størstedelen af danskerne, og netop derfor trækker politiske kræfter i forskellige retninger. Koden for, hvad der ”tæller” som en velfungerende elev i den danske skole er ikke kendt af alle, da forskellige kulturer opfatter det forskelligt.

Globaliseringen er en præmis og dermed også det faktum, at elever med forskellige kulturel baggrund møder hinanden i skolen. Men skolen kan udvikle kulturmøder, så eleverne, bliver mødt der, hvor de er, og dermed får lettere ved at begå sig i Danmark og verdenen anno det 21. århundrede. 

Vi skal se iPaden som mere end blot et redskab til at lære faglig viden. Den giver mulighed for at kommunikere, hvor sproget ikke slår til, og den kan være brobygger på tværs af tid og rum. Lad os bruge det til at sætte Danmark på verdenskortet igen.