“Den overordnede mening med at læse litteratur som en måde at komme dybt ind i os selv og langt ud i verden er af og til forsvundet til fordel for evaluerbare delmål og indlæring af litterære begreber. Nu er det tid til at tage litteraturen tilbage til kroppen og sjælen”.

Citatet er fra Ayoe Quist Henckel, ph.d. og lektor ved læreruddannelsen i Silkeborg, og det peger ind i, at der skal ske en ændring i den måde, litteraturundervisningen foregå, skriver Gitte Storgaard Funch i sit pædagogiske diplomprojekt fra UC Syd.

Læselysten daler, når eleverne når til mellemtrinnet, hvilket den seneste internationale læseundersøgelse, ”Progress in International Reading Literacy Study”, Pirls, 2016, viser. Det er kun 20 procent af de danske elever i 4. klasse, der rigtig godt kan lide at læse – mod 43 procent internationalt, viser undersøgelsen. Gitte Funch mener, at det blandt andet kan forklares med, ”at de senere års ministerielle fokus på lærings- og målstyret undervisning har bevæget danskfaget længere væk fra dannelsesaspektet og formålet med danskfaget”. Hendes fokus i projektet er at undersøge aktuel litteraturundervisning på mellemtrinnet i relation til læselyst og på baggrund af dette udvikle handlemuligheder i forhold til udvikling af øget læselyst. Projektet tager afsæt i problemformuleringen: ”Hvordan arbejdes der med læselyst i litteraturundervisningen på mellemtrinnet i Silkeborg Kommune - og hvordan kan denne viden om arbejdet med læselyst være med til at danne afsæt og kvalificere didaktiske greb til en fremtidig proces for litteraturundervisningen?”

Lærerne mangler konkrete tilgange

Gitte Funch har interviewet to dansklærere på mellemtrinnet og en læsekonsulent for at finde frem til, hvordan der arbejdes med læselyst i kommunen. I analysen af interviewene er hun særligt optaget af at identificere, hvordan ”der specifikt arbejdes eksplicit med læselyst i litteraturundervisningen”, fordi det kan fortælle noget om, hvad det er for en type litteraturpædagogik, eleverne møder på mellemtrinnet, skriver hun. Både lærere og læsevejleder er bevidste om, at læselysten er en del af deres arbejde, og konsulenten fortæller, at læsevejlederne de seneste to år har formidlet ”50 litteraturdidaktiske greb” til at fremme læselyst på deres konferencer for 1. og 2. årgang. Der er altså et kommunalt fokus på arbejdet med læselyst, og konsulenten er bevidst om den nyeste forskning inden for området, da hun blandt andet nævner ”den undersøgende tilgang”, der er en del af KiDM-projektet 2016-2019 (Kvalitet i Matematik og Dansk), der blev sat i gang af Undervisningsmnisteriet i samarbejde med Skolelederforeningen og Danmarks Lærerforening. ”Et eller andet sted er der opbakning til den undersøgende tilgang… der er blevet snakket meget, meget positivt blandt læsevejlederne”, fortæller konsulenten. Den undersøgende litteraturundervisning er kendetegnet ved, at lærer og elever arbejder systematisk med afsæt i egne oplevelser af tekster som grundlag for analyse og fortolkning i et gensidigt forpligtende fællesskab, skriver Gitte Funch.

De to interviewede lærere giver begge udtryk for at have tiltag, der har til formål at styrke læselysten hos eleverne som for eksempel at prioritere højtlæsning, fordi det kan motivere – og have fokus på ”at få lavet nogle sjove opgaver til”. Men der er noget, der tyder på, at den nyeste forskning ikke når helt ud i klasselokalerne, konkluderer Gitte Funch, for lærerne mangler konkrete tilgange til at styrke læselysten: En af lærerne fortæller for eksempel: ”Det er jo svært nogle gange, hvad man gør, for nogle gange, gør man jo bare nogle ting, uden at man sådan helt ved, hvad man gør”.

Fem greb til læselyst

Analysen peger på, at der er brug for viden om greb til at fremme læselysten i litteraturundervisningen. Som en af lærerne efterspørger, så er der brug for en ”mere spændende måde, der fastholder de her børn i at tænke ”yes, det her med læsning, det er bare fedt””. Gitte Funch mener, at undersøgende litteraturundervisning kan være et bud på, ”hvordan vi kan lede vejen tilbage til en litteraturundervisning, der giver eleverne mulighed for dialog, fællesskab, eftertænksomhed, indlevelse og identifikation - og lyst til at læse”. Hun har derfor udarbejdet fem greb med sine egne principper for, ”hvordan dansklæreren kan arbejde eksplicit med læselyst i en undersøgende litteraturundervisning”. De fem greb er inspireret af KiDM-projektet og Ayoe Quist Henkels fortolkning af undersøgende litteraturundervisning. Principperne til de fem greb har hun ”bygget op omkring den traditionelle tænkning om før- under-efter læsning”, hvor tyngden er lagt på før- og efter-læsningen.

Greb 1 og 2: Lægger vægt på elevens forforståelse til teksten og forståelse af teksten - det vil sige som en før-læsning og en klargøring til under-læsningen. ”Når fokus er på at skabe læselyst i litteraturundervisningen, er det vigtigt at arbejde med før-læsningen og den begyndende under-læsning på en måde, så litteraturen åbner sig for eleven, og de kan træde ind i litteraturens univers med deres umiddelbare indtryk og uden stillingtagen til faglige mål, der kan lukke den begyndende stemthed. Eleven skal motiveres til at træde ind og gå på opdagelse i litteraturen”, skriver Gitte Funch.

Greb 3: Her dykkes ned i analysen, ”som stadig er en vigtig del af fortolkningsprocessen, men som ikke må lukke teksten”. Eleverne undersøger med afsæt i de erfaringer, der blev gjort i 1. og 2. greb, og læreren er som fagperson guide i denne undersøgelse.

Greb 4 og 5: Efterbehandling af det læste med vægt på ”horisontudvidelse, bevidsthed og erfaringsskabelse hos eleven”. Gitte Funch skriver, at det er vigtigt at være bevidst om de to sidste greb, ”da det er her, eleven kan få mulighed for at tage litteraturen langt ind i sig selv og gøre det til en del deres egen bevidsthed. Dermed bliver litteraturundervisningen en del af danskfagets dannelse. Den bliver vedkommende og dialogisk, og den giver eleven mulighed for eftertænksomhed, indlevelse og identifikation med tekstens verden - og det er gode betingelser for læselysten”.

Gitte Storgaard Funch har som en del af projektet lavet en blog med titlen ”God læselyst!”, der skal inspirere dansklærere til at arbejde med elevernes læselyst. På bloggen beskriver hun undersøgende litteraturundervisning og præsenterer i plakatform de fem greb og tips til at fremme læselyst.