Det står sløjt til med dannelsen i danskfaget i folkeskolen. Sådan lød det fra professor Jeppe Bundsgaard, da han før påske holdt et oplæg om global dannelse i danskfaget på konferencen Dansk i Mange Retninger. Han har deltaget i en række observationsstudier, hvor man har besøgt 15 skoler og blandt andet fulgt dansktimer. Her kan man se, at næsten halvdelen af danskundervisningen går med, at eleverne løser individuelle opgaver - kun overgået af matematik.

Dansklærere planter praktisk dannelse i pottemulden

"Ser man til naturfag, så er der meget mere fokus på samarbejde. Spørger i mig, så har eleverne faktisk større chance for at udvikle dannelse i naturfag end i dansk. Halvdelen af tiden i dansk går med træningsopgaver. Det bliver man ikke dannet af", sagde Jeppe Bundsgaard.

Forskere: Træningsopgaver fylder for meget i skolen 

De store spørgsmål skal på skemaet

Jeppe Bundsgaard er fortaler for kritisk konstruktiv dannelse a la Wolfgang Klafki, som arbejder med tre dimensioner i dannelsen: Dannelse er for alle, den har en almen, fælles kerne, og den foregår inden for alle grunddimensioner af menneskelige interesser og evner. Han mener, at det lærerne burde arbejde med i danskfaget er de såkaldte epokaltypiske spørgsmål - samtidens centrale problemer som fred, miljø, ulighed, kommunikationsteknologi og den menneskelige personlighed. Og på en måde, hvor man arbejder med forskellige svar på udfordringerne, så eleverne udvikler deres egne holdninger og opøver selvbestemmelse.

"Det handler om at træne deres evne til kritik og selvkritik, deres beredvillighed og evne til argumentation og evne til empati".

Konference: "Dannelse er blevet et protestbegreb"

Men den form for undervisning ser der ud til at være alt for lidt af i folkeskolen. I et andet studie har man set på elevprodukter. Her er en tredjedel 'eksplicit procedurefølge' som fx analyse af en litterære tekster i form af miljø- eller personbeskrivelser, grammatisk analyse og stavetræning. Men ingen opgaver i forklaring, som til sammenligning fylder 30 procent i naturfag og 6 procent i matematik.

Forskere: Træningsopgaver fylder for meget i skolen

Og i et tredje studie har en forskergruppe på DPU undersøgt læremidler ved at spørge 700 dansklærere og vægte læremidlerne efter, hvad der bliver brugt mest, og hvilke elevaktiviteter de lægger op til.

"Det repetitive fylder ekstremt meget i indskolingen og er stadig mest fremtrædende på mellemtrinnet. Man kan håbe på noget dannende i udskolingen, men hvis vi ser på indholdet i læremidlerne, så handler langt det meste om stavning. Der er masser af litteraturanalyse, men meget lidt litteraturfortolkning - også i udskolingen. Og utroligt meget tid går med stavetræning. Det her tyder ikke på, at der foregår ret meget dannelsesundervisning i dansk", sagde Jeppe Bundsgaard.

Danskfagets læremidler uddanner børn til funktionærer

Hvorfor så meget fokus på eksamen og stavetræning?

Jeppe Bundsgaard mener, at udfordringen i skolesystemet i dag er, at vi er blevet ekstremt fokuserede på det kognitive og har glemt kroppen. Også i danskfaget. Den omfattende brug af teknologi får os til at fokusere på øjne og pegefinger og glemme kroppen.

"Vi har et problem. Så kan man sige, at det er jo politikerne, der ønsker at få så dårlig undervisning. Men det tror jeg faktisk ikke. Når man ser på formålsparagraffen, folkeskolereformen og de tværgående emner i Fælles mål, så er der masser af dannelse".

Han henviste til, at der i Fælles mål er fokus på at kommunikere aktivt i en global verden, at argumentere og informere og sætte tekster i relation til mulige fremtidsperspektiver etc. Så han mener, at rammerne i den forstand faktisk er i orden og spurgte de deltagende dansklærere, hvem der så egentlig har problemet, og hvem der kan tage ansvaret for løsningen og hvordan.

"Jeg kan ikke forstå, hvorfor der er så lidt livsfilosofi i dansk. Er det her en god måde at forstå verden på? Jeg kan ikke forstå, hvorfor man skal lave personkarakteristik, hvis man ikke bagefter skal forholde sig til den."

En af tilhørerne henviste til tidspres og manglen på forberedelsestid. Hertil svarede Jeppe Bundsgaard:

"Der er masser af ting, der står i vejen for, at vi har en demokratisk dannelsesorientering i skolen i dag. Men vi skal videre til at se på, hvordan vi kommer i gang med det. Og holde op med at give andre skylden. Jeg tror, vi skal vende blikket indad og sige: hvorfor går vi så meget op i eksamen? Hvorfor går lærere så højt op i nationale test? Det er os selv, der har problemet".

En anden påpegede, at eleverne jo skal lære at læse og skrive. Og pegede også på, hvor meget der skal rummes i faget - er der overhovedet timer nok i skemaet?

"Sandt. Men det der stavning og litteraturanalyse - hvorfor skal det tage en femtedel af læremidlerne og undervisningen? Hvorfor så meget grammatikeksersits? Der er masser af ting, man kan tage væk. Vi skal tage vores opgave alvorligt og holde op med al den stavetræning. Det fuldstændig åndssvagt at bruge så meget tid på det".