"Det var lige sådan noget her, jeg havde håbet, at vi skulle".

Der er klar begejstring blandt dansklærerne, da de får hver sin stikling i hænderne og bliver bedt om at grave hænderne ned i pottemuld og plante skovsyre i en lille sort plastikpotte.

De 15 lærere deltager på konferencen Dansk i mange retninger på UC Carlsberg. Konferencen har i år dannelse som tema. Lærerne har efter oplæg fra professor Anne-Marie Mai om skønlitteratur på medicinstudiet, og fra professor Jeppe Bundsgaard om dannelse i dansk i en globaliseret verden valgt sig ind på workshoppen: Håndens dannelse. Og Nadia Raphael Rathje og Thomas Høyrup, som underviser på workshoppen skal nok sikre sig, at det bliver praktisk. De er nemlig til daglig ledere af henholdsvis den Grønne Friskole og Roskilde Teknisk Skole, hvor man arbejder langt mere praktisk med fagene i en traditionel dansktime i folkeskolen.

"Vi skal igennem de seks faser, som vi arbejder med sammen med eleverne på min skole. Måske kender I allerede Derewiankas snegl? Det er den, vi arbejder efter", forklarer Nadja Rathje.

Derewianka: Grammatik skal ikke være et fyord

Enkelte lærere nikker, men de fleste kender ikke til sneglemodellen opfundet af den australske forsker Beverly Derewianka, som opdeler undervisningen i fem faser: Opleve, fastholde oplevelsen, undersøge, læse fagligt og formidle fagligt.

"Nu har I erfaret noget med jeres sanser - I har haft fingrene i mulden, måske duftet til planten og mærket dens blade. Nu vil jeg gerne have, at i taler med sidemanden om, hvad I har oplevet", siger Nadia Rathje. Og efter fem minutters summen mellem lærerne, konkluderer hun, at nu har de fastholdt oplevelsen.

Om funktionel grammatik: Rocks in the Head

Hvad ville du spørge planten om?

Næste punkt er at undersøge, så lærerne bliver bedt om at tegne planten. De 15 hoveder bøjer sig koncentreret over hver sit papir, og indimellem popper ansigterne op for at studere et blad eller en stængel på den spinkle skovsyre.

"Hvis I kunne stille den et spørgsmål, hvad skulle det så være?". Lærerne skribler sætninger som "Er du tørstig?", "Hvor kommer du fra?" og "Savner du skoven?".

Så er det tid til at læse og lytte fagligt. De får fem små tekstbidder om planter trykt på etiketter - en definition af, hvad et skud er, en fagtekst om stiklinger, et eventyr af H.C. Andersen, en salme af Brorson og et digt. Og da de har læst teksterne, bliver de bedt om at klistre den, der bedst passer til deres tanker om planten på den sorte potte, og derefter fortælle sidemanden hvorfor. Flere har valgt H.C. Andersen, fordi de med spørgsmålet til planten allerede var i gang med en besjæling. Men der er også mange andre bud.

"Nu har I været igennem jeres egen runde af arbejdet med sneglen. Det kunne have taget en time eller en uge. Det her er jo en superhurtig gennemgang, men princippet er det samme. At udgangspunktet for læring og dannelse blandt andet er den kæmpelange forforståelse. Og jeg kunne godt argumentere for, at dannelse kræver hændernes deltagelse. Der er en vis sandsynlighed for, at det eneste I kan huske fra denne dag om en måned - uanset hvor spændende oplæggene har været - det er, at I havde hænderne i pottemulden", siger Nadia Rathje.

Vidensproducenter i stedet for vidensmodtagere

Lærerne bliver nu sat til at diskutere, hvordan de kunne bruge sneglemodellen på noget af det, de arbejder med hjemme i deres egen danskundervisning. Og diskussionerne kører med det samme. Der breder sig en erkendelse af, at der faktisk skal et rent langt forarbejde til, for at man for alvor kan arbejde med en tekst, hvis man skal følge modellens snegl. En lærer fortæller, at hun har arbejdet med modellen i naturfag, men aldrig tænkt på, at den kunne bruges i dansk også. Thomas Høyrup fortæller, at hans elever på teknisk skole generelt har et ret stramt forhold til danskfaget, men fordi de arbejder så sansebaseret, er det ikke noget problem for de unge at læse ret svære fagtekster.

Sneglemodellen fremmer faglig læsning i biologi

"Noget af det vigtigste er, at man bruger tid nok i undersøgelsesfasen. Det er næsten altid den, der bliver skåret for meget ned", fortæller Nadia Rathje.

Flere af lærerne giver udtryk for, at de virkelig godt kan lide modellen og gerne ville arbejde sådan, men der er ikke tid - hverken i timerne eller i forberedelsen. En fortæller, at hun arbejdede på denne måde, da hun startede som lærer for 20 år siden, men ikke i dag. Og en studerende fortæller, hvordan hun havde planlagt at komme i skoven med en klasse i sin praktik, hvor de skulle lære om Oehlensläger, men skar det fra af frygt for, at det ville blive for meget og for kaotisk

"Man kan jo for eksempel vælge kun at arbejde med én tekst og så gå hele vejen i stedet for at haste igennem fire tekster", foreslår Nadia Rathje. Og Thomas Høyrup supplerer.

"Jeg har undervisere, som underviser vidt forskelligt, og jeg vil påstå, at dem, der arbejder sansebaseret bruger mindre forberedelsestid".

De understreger begge, at den form for undervisning kræver, at underviserne går vejen sammen med eleverne. Man skal være klar til at udforske og ikke planlægge alt, hvad der skal ske. Og så bliver eleverne bedre og bedre til at komme igennem faserne og tage ansvaret som videnskabsmænd på sig, jo flere gange de prøver processen.

"Der er et vigtigt dannelsesperspektiv i det her arbejde. I rigtigt meget undervisning er eleverne vidensmodtagere. Her er de vidensproducenter", siger Nadia Rathje.