Der er enkelte politikere tilbage på Christiansborg, selvom startskuddet til årets Folkemødet lød i dag.
Tre af dem, undervisningsminister Mattias Tesfaye (S),
undervisningsordfører for De Radikale Lotte Rod og formand for børne- og
undervisningsudvalget Karina Adsbøl fra Danmarksdemokraterne, diskuterede i dag,
hvordan Christiansborg kan være med til at fjerne de barrierer, der forhindrer lærerne i at gøre undervisningen mere praktisk, kreativ
og fysisk, end den er i dag.
Lotte Rod understregede, at hun rigtig gerne undgå, at man gentager fejlene fra folkeskolereformen, hvor
man på én gang har de bedste intentioner om en spændende og varieret skoledag og samtidig fratager lærerne muligheden for at skabe den.
”Så anerkender ministeren, at det vigtigste for at gøre skolen
mere praktisk-musisk er 1) tilstrækkelig tid til tilrettelæggelse og praktisk
gennemførelse af den praktiskmusiske undervisning og 2) manglende relevante
fysiske faciliteter?”, spurgte hun med henvisning til en ny kortlægning fra
Danmarks Evalueringsinstitut, som netop fremhæver de to forhold som de største
barrierer for lærerne.
”Og hvis ja, hvilke nye initiativer vil regeringen så tage
for at give lærerne tid og fysiske faciliteter?”, lød det videre fra den radikale ordfører.
Ja, tid er vigtig
Det korte svar fra ministeren var:
”Ja, jeg anerkender,
at tid og fysiske faciliteter er vigtige for at kunne tilrettelægge og
gennemføre praksisfaglig undervisning”.
”Men Eva-rapporten går dog også et skridt videre og ser på,
hvorfor lærerne oplever, at det tager længere tid. De påpeger, at det kræver
mere tid, fordi det er noget, de ikke er vant til, og fordi de ikke kender til
undervisningsmaterialer med konkrete forløb og opgaver, de kan gøre brug af. Og
de giver udtryk for, at nogle forløb kræver en ekstra indsats at tilrettelægge,
fordi man skal på besøg på fx en virksomhed eller skal have besøg udefra, man
skal finde samarbejdspartnere, skabe kontakt og koordinere. Og det kræver mere
sammenhængende undervisningstid, fordi mange af de her forløb tager længere tid
end én lektion”, fremhævede Mattias Tesfaye og pegede på, at der er mange
greb for politikerne at skrue på.
For eksempel at give skolerne større frihed
til at tilrettelægge både skoledagene, fagenes indhold og timetal og prøver med
videre. Det kan handle om at forny fagenes indhold og at starte faste formaliserede
samarbejder mellem kommuner og lokale virksomheder og institutioner, så hver lærer
ikke skal opfinde den dybe tallerken.
”Det kan også handle om efter- og videreuddannelse, eller
man kunne nogle gange lade faglærte eller erhvervsskolelærere varetage de
forløb og dermed få mere praksisfaglighed ind på lærerværelset”.
Ikke gratis
”Men vi skal være opmærksomme på, at ikke noget af det her
er gratis”, fremhævede Mattias Tesfaye.
”Investeringer i folkeskolen kræver generelt
mange resurser. Bare som eksempel foreslår Reformkommissionen, at vi afsætter
40 millioner kroner alene til at udvikle nye læreplaner for fagene og yderligere
fem millioner bagefter til løbende revideringer”.
Lotte Rod og Mattias Tesfaye blevet hurtigt enige om, at der
er alt for mange, hvad Tesfaye kaldte ’lytte-kvadratmeter’, og for få ’lave-kvadratmeter’
på skolerne.
”Men hvis man forestiller sig – bare som eksempel – at vi
vil have flere timer til de praktiskmusiske fag og lagde til grund, at de faglokaler
skolerne har i dag til musik og madkundskab og håndværk og design, er fyldt op
fra morgen til aften, så alle skoler skulle bygge mindst ét nyt faglokale og
fik én million kroner til sådan et".
"Så ville det koste over 1 milliard kroner.
Og man kommer altså ikke ret langt for en million, hvis man også skal indrette fx
et skolekøkken. Så vi kommer på en eller anden måde til at forholde os til,
hvor enormt dyrt det er”, fremhævede ministeren.
Da samtalen senere landede på, hvordan man politisk kan
understøtte, at eleverne får bedre mulighed for fx at komme på
Vikingeskibsmuseet i historieundervisningen eller bygge et hønsehus til skolen,
regnede ministeren igen:
”Min husmandsmatematik siger, at vi har en halv million elever,
og hvis vi skulle give dem bare 2000 kroner ekstra i alle fag til busbilletter
og søm – og det er altså ikke meget til transportudgifter og materialer - så vil
det koste en milliard. Det er ikke for at sige, at det er dyrt, men det er jo
plus en milliard til nye lokaler. Og så har vi brugt to milliarder, og det er
ikke noget, jeg bare kan hive op af Finansministeriets kasse”.
Genbrugspladsen
Det fik udvalgsformand Karina Adsbøl til at tænke kreativt:
”Når jeg kører på genbrugspladsen og står og kigger ned i de
containere, så tænker jeg ’Hold da op, der er bare masser af gode trævarer –
masser af ting, man kunne bruge. Og så kigger jeg på et skilt, hvor der står,
at hvis man tager noget fra pladsen, bliver det betragtet som tyveri”, sagde
hun og påpegede, at det rent bæredygtighedsmæssigt var værd at tænke over at
bruge dén mulighed.
”Ja, det står også på min lokale genbrugsplads, at man ikke
må klunse, og jeg ved ikke hvorfor”, bekræftede Mattias Tesfaye.
Ministeren mente, at der
tidligere har været en meget stærkere opbakning fra lokalsamfund og forældre om
skolen, så man som lærer og skole kunne råbe op om, at man manglede europaller,
og så var er måske et forældrepar med en virksomhed, som kunne hjælpe.
”Men det er svært for os at forudsætte i lovgivningen – så vil
kommunerne nok tage sig betalt”.
Skole har lavet Nak og Æd-valgfag
Men den snævre kreds, der var samlet til åbent samråd, fik
også drøftet selve indholdet i en mere praktisk/musisk-kreativ skole:
”Jeg har for eksempel besøgt en folkeskole i Ribe, der under
frihedsforøget har indført et valgfag, der hedder Nak og Æd".
"Det er en lærer,
der er jæger i sin fritid, der går på jagt med eleverne, og så skyder de dyr og
tilbereder dem over bål og har bygget et shelter og har både håndværk og
design, biologi og andre naturfag koblet sammen i ét fag. Og det skal man jo
ikke have på alle skoler, for det bygger på fagligheden hos en enkelt lærer,
men det kunne jeg godt tænke mig mere af. Og det skal man selvfølgelig ikke
eksamineres i, fordi det netop ikke vil være ens”, fortalte
undervisningsministeren.
”Og jeg kunne også godt tænke mig flere timer i de egentlig
praktiskkreative fag, hvor vi bortset fra idræt har markant færre timer end
vores nabolande. For at styrke den del af vores kulturhistorie, der er praktisk
og kreativt funderet, og som jeg synes, vi leverer for svagt videre til den
næste generation. Men det er en svær diskussion, for hvad skal der skrues ned
for, når vi ikke vil gøre skoledagen længere”, sagde Mattias Tesfaye.
Undervisningsministeren vil også gerne have den praktiske
diskussion af de traditionelt mere boglige fag mere i spil.
”Engelskfaget handler selvfølgelig om engelsk litteratur og
også om, hvordan man bøjer et engelsk udsagnsord, men det handler også om at
kunne føre en samtale. Det er den praktiske side af engelskfaget”, sagde han
og fremhævede, at det kan gøre fagene mere relevant for børnene.
”Relevant motiverer, og motivation er det bedste udgangspunkt
for læring”.
Badeland og skolegård er ikke nok
Mattias Tesfaye er til gengæld ikke så vild med ordet ’praksisfaglighed’, fortalte han.
”Det handler om alting og ingenting på en gang”, sagde han
og fortalte, at Albertslund Kommune, hvor han bor, har en demokratidag hvert
år, hvor kommunens 6.-klassser overtager byrådssalen og får lidt penge til at bestemme et eller andet.
”De har bestemt, at alle kommunens 6.-klasseelever skal i
vores lokale friluftsbad Badesøen, så der er min søn henne i dag. Er der
praksisfaglighed i det? Ja, det er der ifølge definitionen i Eva-rapporten. De
har det sjovt, og der er arrangeret, at de spiller kongespil og springer fra
tre-meter-vippen, og jeg bakker totalt op om det, for det skal være sjovt at gå
i skole".
"Men de praktiske fag har deres egen faglighed – at spille en akkord på
en guitar, at spejle et æg, det er noget, man kan gøre mere eller mindre godt.
Det er en faglighed, der tillæres, og som jeg synes fylder alt for lidt. Man
kan forlade folkeskolen og kunne det periodiske system uden at kunne lappe en
cykel. Det er ikke nok at tegne pytagoras med kridt i skolegården. Det er noget,
jeg går meget op i”, lød det fra Mattias Tesfaye.
Han fik ikke lov at forlade udvalgslokalet, før formand
Karina Adsbøl havde forsøgt at få ham til at forholde sig til, om man han kan
skaffe de nødvendige milliarder.
”Vi havde lige knap 87.000 per barn i 2020, og jeg drømmer
da om, at det tal kan blive højere".
"Vi fremlægger vores finanslovsforslag i
slutningen af august, og vi har lige indgået en økonomiaftale, som mange
kommuner opfatter som stram. Men jeg har da en ambition om, at der skal følge penge
med til de ønsker, vi har til folkeskolen – ellers bliver det jo bare sniksnak.
Og statsministeren sagde jo i sin afslutningstale for et par uger siden, at vi
præsenteret noget på folkeskoleområdet i næste folketingssamling, som starter
til oktober".
"Og de politiske ambitioner bliver selvfølgelig fulgt op af
økonomi, men hvor meget kan jeg ikke sige”, sagde ministeren og understregede
endnu engang, at investeringer i folkeskolen meget hurtigt løber op, så man
skal overveje meget grundigt, hvad man investerer i.
