Undgå at beslutte for meget de første 100 dage som chef et
nyt sted.
Sådan lyder et af rådene i en af tidens populære ledelseshåndbøger
’De første 100 dage’. Den første tid skal blandt andet bruges på at lære sit
nye felt at kende og tænke grundigt over sine visioner.
Forleden krydsede Mattias Tesfaye (S) den magiske 100-dages grænse,
og ser man på hans seneste udtalelser i medierne, er der da også blevet tydeligere, hvad Danmarks nye undervisningsminister har af fremtidsplaner for folkeskolen.
Skolen skal være mere praktisk, har ministeren annonceret
adskillige gange, siden sin udnævnelse, og i januar opfordrede han lærere og skoleledere til ”at undervisningen som hovedregel er analog”, som han sagde til Politiken.
I onsdags tilføjede han så nye nuancer til sit opgør med den
akademiserede skole, digitale læringssystemer og røv-til-sæde-undervisning.
”Det er ikke sådan, at al undervisning behøver at foregå
under åben himmel og med værktøj i hænderne. Det er fint nok at læse i en bog
engang i mellem, men teori og praksis skal hænge tættere sammen, sagde han i P1 Morgen på Danmarks Radio.
”Vi ved, at flere børn lærer noget og får lyst til at lære mere,
hvis den undervisning, de modtager, er koblet til den hverdag, de har, og det lokalsamfund
de bor i".
"De kan man jo gøre på mange forskellige måder”, sagde Mattias Tesfaye og
understregede, at mange skoler allerede er gode til at lave alternativer til
den stillesiddende undervisning.
Lærerne skal have en ny slags kollegaer
Målet er at løfte det faglige ambitionsniveau for alle
elever, og at de ikke-boglige elever bliver skoletrætte.
En ambition, som han allerede luftede på KLs Børn og
Unge Topmøde i januar. Her sagde han, at især for nogle drenge er det blevet
”røvkedeligt” at gå i skole.
Der er masser af skoler og uddannelsessystemer i Danmark og i udlandet med færre penge end vores, der kommer til bedre resultater. Så det er dovent, at det altid kommer til at handle om penge.
Mattias Tesfaye
Ministeren erkender, at det tager længere tid at forberede den
aktiverende og praksisorienterede undervisning, og den tid skal blandt andet findes
ved at give lærerne nogle nye kollegaer, fortæller han i interviewet.
”Vi er i den udfordrende situation, at der går ikke en masse
arbejdsløse folkeskolelærere rundt. Derfor kommer vi også til at se på at
trække nogle nye voksne ind i skolen med nogle andre kompetencer end kun
folkeskolelærerne, selvom de fortsat er rygraden i skolen”.
Pædagogikken skal erstatte djøf’eriet
Mere fokus på pædagogik er et af Mattias Tesfayes svar på flere af
folkeskolens store udfordringer.
Den nye minister lægger først og fremmest op til at sætte
folkeskolen mere fri fra politisk målstyring.
”Når undervisningen ikke altid er varieret, praktisk og
håndgribelig, er det ikke, fordi vi ikke ved, hvordan man gør, men fordi vi har
haft en stram målstyringsorienteret tilgang til skolen. Sagt på en anden måde,
så har den almindelige pædagogiske faglighed fyldt for lidt og Djøf-logikken
for meget”, har han tidligere sagt til Skolemonitor.
Når politikerne i fremtiden skal vurdere, hvordan det går i
folkeskolen, skal det være på pædagogikkens præmisser, mener ministeren og
kommer med en opfordring til lærerne.
”Det vil virkelig være fedt, hvis der var nogle skolelærere,
der virkelig rankede ryggen og sagde: ’Vi er de ægte pædagogiske eksperter. Det
er os, der står i det til daglig, som ved, hvad der skal til for at rykke børn
fra a til b’”, sagde han forleden i et stort interview med Folkeskolen.
Ministeren ser gerne læreren, ” (…) kaste sig ind i
værdidebatten om sin egen faglighed i forhold til, hvordan man måler kvalitet i
folkeskolen".
"Kan alt måles i et skema, eller er der også en pædagogisk
faglighed, som måske har sværere ved at omsætte sig selv i akademiske begreber
og termer, men alligevel giver værdi til børnene og forældre?”
Lærerne skal hjælpe navlebeskuende elever
Lærerne og pædagogerne skal også mere på banen, når det
kommer til at løse tidens store problem med mistrivsel, mener Mattias Tesfaye.
”Elever skal lære at kigge op fra deres egen navle og ud i
det samfund, som de er en del af”, sagde han forleden på en konference om unges
trivsel og mistrivsel på Danmarks Pædagogiske Universitet i København.
”Mindre psykologiseren og mere pædagogik skal hjælpe de unge
ind i det samfund, de lever i”, lød budskabet.
Det har altid været en del af folkeskolens rolle at give
viden videre, påpegede ministeren, og selvom regeringen i sit regeringsgrundlag
har varslet, at den vil nedsætte en trivselskommission, skal pædagoger og
lærere ikke holde sig tilbage med at komme med forslag. Tvært imod.
”Jeg tror, vi skal passe på med at nedsætte en kommission,
og så sidder vi med hænderne i skødet og venter på, at de kommer op med en
løsning på et problem, som hele den vestlige verden står i", citerede Altinget ham for at sige.
Ministeren satte tyk streg under opfordringen med udtalelsen,
"Politik kan meget, men det kan ikke alt. Jeg kunne
godt tænke mig et pædagogisk oprør i det her land. Vi har brug for, at I ranker
ryggen, skubber djøficering og psykologisering lidt tilbage, melder jer ind i
trivselsdebatten og får pædagogikken frem”, lød opfordringen.
De unge skal have mere Andreas Odbjerg
Personligt mener Mattias Tesfaye, at mange danske unge passende
kunne dele ud af egenomsorgen og rette blikket mod hinanden i stedet, fortalte han
på konferencen.
”Pædagogikken skal byde ind og hjælpe fremtidens borgere med
at blive bedre til at være der for hinanden”, sagde ministeren og reciterede
flere passager fra popmusikeren Andreas Odbjergs sang ”I morgen er der også en
dag”.
”Du er gået i sort. Du siger livet er lort. Du kan sove i
tusinde år. Jeg er her når du vågner” og ”Jeg har rødvin og smøger, du ta'r
bare. Sidst var det mig. Og du var der”, reciterede den 42-årige minister med
det mørke jakkesæt og hvide skjortekrave.
Der kommer (måske) flere penge
For mange skolefolk er det sukker for ørerne, når den nye
undervisningsminister på den måde sætter fagligheden forrest som galionsfigur
på den danske folkeskolesupertanker.
Men mere praksisorienteret undervisning kræver mere forberedelse.
Ikke mindst, hvis skolerne samtidig skal lægge afstand til de udskældte
digitale læringsplatforme.
Uden penge får praksisfagligheden næppe meget vind i sejlene, og noget tyder på, at den nye minister faktisk er klar
til at finde penge til skolerne.
I Skolemonitor spurgte forleden ministeren direkte.
Siger du, at der følger pengene med regeringens
ambitioner om mere praksisfaglighed?
"En af vores ambitioner i regeringen er, at der skal bruges
flere penge på uddannelsessystemet. Det er ikke gratis at stille lokaler og
efteruddannelse til rådighed for lærerne".
"Så det korte svar er ja", lød svaret.
Overfor Danmarks Radio peger han på den
milliard, som regeringen for nylig varslede skulle tages fra universiteterne,
når han bliver spurgt til finansiering af sine visioner.
De penge mener han,
kan bruges bedre på grundskoleeleverne, når nu deres ældre søskende bruger lidt
kortere tid på kandidatuddannelsen.
Det hele handler ikke om penge
Skolernes mulighed for at forkorte skoledagen og i stedet
indføre to-lærer-ordninger, er også en måde at hjælpe ambitionen på vej, siger ministeren,
der vil beskytte skolernes økonomi.
”Vi kommer til at fastholde, at den økonomi, der bliver
frigivet, når man forkorter skoledagen skal blive i skolen. Den skal ikke bruges
til at bygge cykelstier eller motorveje. Så vi sikrer, at man kan bruge den til
mere forberedelsestid, til to-lærer-ordninger eller hvad der ellers skal til
for at gennemføre en mere varieret undervisning”, sagde han til P1 Morgen.
Men selvom ministeren taler om flere penge til skolen, handler
det hele dog ikke om økonomi, mener han.
”Der er masser af skoler og uddannelsessystemer i Danmark og
i udlandet med færre penge end vores, der kommer til bedre resultater. Så det
er dovent, at det altid kommer til at handle om penge”, siger han.
”Vi skal ind i klasseværelset og interessere os for, hvad er
det der gør, at børn faktisk lærer noget. Og ja, det økonomiske rammer skal være
på plads, men det er kun en lille del af det”.