De seneste år er metoder har metoder som co-operative learning og peer-to-peer-tutoring vundet indpas i folkeskolen.
Fælles for dem er, at de sætter en ramme, der skal gøre det muligt for eleverne at lære af og med hinanden.
Til fælles har de også, at de er udviklet i andre skolesystemer end det danske og derfor ikke nødvendigvis fungerer ligeså godt i den danske folkeskole.
Det mener forskere fra Københavns Professionshøjskole, der siden 2019 har været i gang med at udvikle en dansk pendant til co-operative learning.
Den har fået navnet Systemisk Klassekammerathjælp, forkortet SYKL. Modsat de importerede metoder tager modellen afsæt i de enkelte fags didaktik.
I Hillerød Kommune har alle 4. klasser dette skoleår været med til at afprøve SYKL, som de også skal arbejde med de følgende to skoleår.
Matematiklærer i 4. klasse på Grønnevang Dorte Alsbæk er umiddelbart positivt overrasket over, hvad det indtil videre har givet at SYKL'e med eleverne i matematik.
”Det har givet rigtig meget. Og nok også mere, end jeg havde
forestillet mig, at det ville”, siger hun.
Flere ord på matematikken
Med SYKL bliver eleverne inddelt i makkerpar, der skal løse en opgave. En er ’pilot’, den anden er ’flyveleder’. Fagligt ligger de ikke så langt fra hinanden.
Piloten skal fortælle om sine ideer til at løse opgaven. Flyvelederen skal afvente, men være klar til at hjælpe.
Der arbejdes koncentreret i et kvarter med at løse opgaven. Derefter bytter eleverne roller og arbejder endnu et kvarter.
”Jeg har oplevet, at der er kommet meget mere dialog mellem
mine elever. De er blevet meget bedre til at kommunikere, hvordan de er nået
frem til resultaterne i matematik”, siger Dorte Alsbæk og tilføjer:
”Det har jeg altid syntes, var vigtigt, men jeg har også
haft svært ved at finde ud af, hvordan man udvikler bedst muligt på det sammen
med eleverne. Så det har faktisk gjort en kæmpe forskel”.
Dorte Alsbæk oplever, at metoden kommer både de fagligt svage og stærke elever til gode.
De fagligt svage får faglig selvtillid af, at de får lov at være i en hjælperrolle, og de fagligt stærke elever har gavn af at skulle sætte flere ord på deres proces.
”Uanset hvordan man prøver at imødegå det,
er eleverne hurtige til at placere sig selv som bedre eller dårligere til
matematik i forhold til hinanden. Det styrker helt klart nogle elevers selvtillid, at
de får en hjælperrolle, også hvis de arbejder sammen med en, de oplever er
bedre end dem”, siger matematiklæreren.
Men de fagligt stærke får også noget ud af at skulle forklare en fast makker, hvorfor de gør, som de gør.
”Engang i mellem kan det at være bedst til matematik godt
blive lig med at være hurtigst færdig med opgaverne. Derfor har de stærke
elever – sådan meget groft skitseret - en tendens til at have fokus på at løse
opgaven hurtigt uden at kommunikere tankerne bag”, siger Dorte Alsbæk og tilføjer:
”Når de skal tænke højt og forklare deres makker, hvorfor de
gør, som de gør, kommer kommunikationsdelen meget mere i spil – og den gør det
helt naturligt”.
Når eleverne har SYKL'et i Dorte Alsbæks timer samler hun altid op i plenum. Og det sidste arbejdsspørgsmål i grupperne er, hvad eleverne vil svare, når læreren stiller dette eller hint spørgsmål under opsamlingen.
Det har fået de stille elever mere på banen, at de får lov at forberede sig på at svare på spørgsmålene sammen med en makker, fortæller Dorte Alsbæk.
Ikke et mirakelmiddel
I den første større evaluering af SYKL-forsøget konkluderer forskerne, at eleverne er 'on task' - altså arbejder med det de skal - i 90 procent af tiden. Og også at der kun er dårlig stemning i grupperne i tre procent af tiden.
De konklusioner kan Dorte Alsbæk godt genkende fra sin egen undervisning. Eleverne arbejder mere selvstændigt og i længere tid ad gangen, fortæller hun.
"De går ikke i stå. Så man får mulighed for at gå rundt og lytte til de enkelte
makkerpar og bryde ind, hvor det er nødvendigt. Det giver mig mere ro som lærer til at få
snakket mere med dem hver især”, siger hun.
Men fordelene kommer ikke af sig selv. SYKL-opgaverne er formuleret på en særlig måde, og læreren laver hjælpespørgsmål til eleverne, så de kan komme videre, hvis de går i stå.
Derfor mener Dorte Alsbæk også, at der er lang vej, til hun kan SYKL'e med en hvilken som helst matematikopgave.
”På den lange bane vil man nok kunne genbruge og dele opgaver og spørgsmål, så det er måske særligt her i starten, at det er en meget forberedelsestung metode. Men det er den altså indtil videre”, siger hun.
Og så er der en helt lavpraktik udfordring med metoden - nemlig at den ikke virker lige så godt, når der er tre i en gruppe, og derfor forudsætter et lige antal elever i klassen.
"Det er en udpræget makkerparøvelse”, siger Dorte Alsbæk.
Og selv om hun har oplevet gode effekter hos både fagligt svage og fagligt stærke elever, så er der elever, den ikke fungerer for, pointerer hun:
”Elever med udprægede sociale eller faglige udfordringer har det også svært med at SYKL’e. Jeg tror ikke på, den kan gøres til en del af inklusionsdagsordenen. Den er ikke et mirakelmiddel. Men den kan meget”.
Næste led i projektet er, at forskerne skal undersøge, om eleverne får større
fagligt udbytte ud af SYKL. Oplever du, at dine elever gør det?
”Det er virkelig svært at svare på. Jeg kan ikke se nogen
faglige kvantespring, men jeg kan se, at der er flere, der får en faglig
sikkerhed. Der er flere, der bidrager til den faglige samtale i undervisningen".
