Der var 854 millioner kroner til forsøgsordninger med skolemad i både folkeskolen og på de frie grundskoler, da regeringen sammen med SF og De Radikale fredag præsenterede finansloven for 2025.

Samtidig var der en besparelse på 20 procent – omkring 40 millioner kroner årligt – på Center for Undervisningsmidler (CFU).

Konkret indeholder dagens aftale 104 millioner kroner næste år til skolemad og 250 millioner kroner årligt de følgende tre år.

Det er dog penge, som ifølge formand for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen kunne være investeret langt klogere i folkeskolen. Han mener, at skolemad som sådan kan være en god idé, men at pengene kunne bruges bedre på mere akutte udfordringer.

”Folkeskolen står med massive problemer på inklusionsområdet, og der er elever, som ikke befinder sig særlig godt i skolen og har brug for noget andet og mere, end vi kan give dem i dag. Der mangler overskud hos både lærere, elever og forældre, der mangler resurser, og en femtedel af underviserne i folkeskolen har ikke en læreruddannelse". 

"På den baggrund er det en dybt, dybt beklagelig politisk prioritering at bruge penge på skolemad”, siger han.

”Helt andre problemer, lærerne slås med”  

Gordon Ørskov Madsen har heller ikke en forventning om, at skolemad står øverst på ønskesedlen hos særlig mange af landets lærere.

”Det er nogle helt andre problemer, lærerne slås med til hverdag. At indføre skolemad er skudt fuldkommen ved siden af, når man ser på virkeligheden ude på skolerne lige nu”, siger han. 

Skolelederforeningens kommende formand Dorte Andreas mener heller ikke nødvendigvis, at penge til folkeskolen bruges bedst på skolemad. 

Hun understreger, at der er mange positive effekter af skolemad for blandt andet elevernes læring og trivsel. Hun er derfor ikke isoleret set afvisende over for konceptet. Dog mener hun, at skolen i forvejen står over for nogle store forandringer over de kommende år og nævner blandt andet kvalitetsprogrammet, juniormesterlæreordningen, og at flere elever skal fra specialområdet over på almenområdet.

”Det er nogle meget store opgaver, der kræver vores opmærksomhed. Nogle skoler skal oveni nu også implementere en madordning. Min helt store bekymring er, hvem der egentlig skal løfte alt det administrative og praktiske, der er forbundet med at indføre skolemad. Jeg er ikke sikker på, at skolemad er den rigtige økonomiske prioritering og bedste måde at hjælpe eleverne på lige nu”, siger hun.

Besparelse på CFU er ”hul i hovedet”

I finanslovsaftalen hæfter Gordon Ørskov Madsen sig også ved de cirka 40 millioner kroner årligt, som CFU skal spare på grundbevillingen. Den manøvre kalder lærerformanden ”utroværdigt af regeringen”.

”Flere medlemmer af regeringen, herunder undervisningsminister Mattias Tesfaye (S), har slået sig op på, at vi skal have eleverne væk fra skærmene og i stedet have flere bøger og analoge og praktisk orienterede undervisningsmaterialer, der kan understøtte en varieret undervisning. Den samme regering og de samme personer tager nu endnu flere penge fra CFU, som lige præcis kan levere det, som regeringen selv efterspørger. Det er utroværdigt og helt hul i hovedet”, siger han.

Ligesom lærerformanden mener Dorte Andreas heller ikke, at det giver mening at tage penge fra CFU, når man har en politisk ambition om, at skærme skal fylde mindre.

”Det hænger slet ikke sammen at ville have en mere analog skole. CFU er nogle af dem, som understøtter skolen allermest. Ikke blot med læremidler, men også med skoleudvikling og kompetenceudvikling. Det kan virkelig undre mig”, siger hun.

CFU: Får konsekvenser for undervisningen

Fra CFU selv lyder det også, at besparelsen vil få konsekvenser for netop den del af undervisningen i folkeskolen, som ikke foregår foran en skærm. Det siger forperson CFU Ann-Birthe Overholt Nicolaisen i en pressemeddelelse:

”Det er vigtigt for os, at partierne, der har været med til at vedtage skolernes kvalitetsprogram, er oplyst om de konsekvenser, som en besparelse på 20 procent har for de politiske ambitioner i fagfornyelsen. Når vi, som nu, står med en besparelse på 40 millioner om året, så har CFU ikke i samme grad af mulighed for at understøtte kvalitetsprogrammets formål, som er at styrke den fysiske, sanselige og håndgribelige undervisning”.

De 40 millioner kroner, som skal CFU spare, er på grundbevillingen. Centeret får dog i forbindelse med folkeskoleaftalen den såkaldte ”boggave”, hvor der tilføres 21 millioner kroner næste år og 56,7 millioner kroner hvert år fra 2026 og fire år frem.