Resultatmål kan være udmærket, men mål og test skal bruges med didaktisk omtanke. Det har lærere i Brøndby Kommune erfaret i deres arbejde med en såkaldt international læseplan. Arbejdet sætter fokus på målstyring og metodefrihed.

Læseplanen betyder, at der er defineret mål for hele kommunen i arbejdet med internationalisering. Eleverne skal have en bedre forståelse for, hvem de er, og hvordan de er en del af verden, lyder målet.

Brøndby Strand Skole er en skole med elever med oprindelse i mange forskellige dele af verden. Børnene skal derfor lave et stamtræ hver, så de kan få en klarere fornemmelse af deres rødder. Derudover er der en række andre mål, som lærerne skal nå i de featureforløb, der er en del af den internationale læseplan.

»Det er så op til lærerne selv at planlægge, hvordan målene skal nås«, siger Rikke Bruus Jensen, der koordinerer de internationale forløb på Brøndby Strand Skole. Folkeskolen har talt med hende for at få en praktikers perspektiv på arbejdet med målstyring. Hun mener, at det er vigtigt for at opnå et godt resultat med målstyret undervisning, at lærerne får frihed til selv at planlægge, hvordan målene skal nås. Indholdet og målene skal tilpasses til virkeligheden, derfor kan standardiserede test være problematiske.

»Vi har for eksempel tosprogede børn med mange forskellige forcer - men de kender ikke vendinger som for eksempel 'du ligner en kalket væg'. Og derfor kan de ende med at score lavere i en test - ikke fordi de læser dårligt, men fordi de ikke kender vendingen. Dér er det i høj grad op til os som professionelle lærere at oversætte de mål og rammer, vi bliver mødt med, til den virkelighed, som vi bevæger os rundt i. Altså hvad kan vores børn, og hvordan passer målene til dem«, siger Rikke Bruus Jensen.

Hun kan frygte, at et for ensidigt fokus på at nå læseplanens mål og fokus på at klare sig godt i test kan hæmme læreren i undervisningssituationen.

»Når man har med børn at gøre, skal man være i stand til at gribe øjeblikket og forholde sig til, hvad der sker. Det er fint med mål og rammer, men det skal være med udgangspunkt i børnene. Det udgangspunkt kan man ikke have, hvis det er nogle klart definerede resultater, som skal opnås. Mål og rammer er fine, men vejen ad hvilken de skal nås, det må være op til lærerne«, siger Rikke Bruus Jensen.

Hun tror, at det vil være kedeligere for både elever og lærere at komme i skole, hvis dagligdagen i for høj grad bliver styret mod resultater, der skal måles i test. Test, som hun i øvrigt opfatter som en selvstændig disciplin, som eleverne kan blive gode til.

»Da de nationale test begyndte, havde jeg en 4. klasse. Klassen klarede sig noget under gennemsnittet. De var usikre på, hvordan de skulle agere i en testsituation. Så det skulle de jo lære. Så vi tog et treugersforløb med træning i test, og det gjorde, at de i næste test klarede sig som gennemsnittet. Og i testen efter lå de så i den høje ende af testskalaen«, siger Rikke Bruus Jensen, der har bidt mærke i en gammel Marianne Jelved-udtalelse (Radikale) om test:

»En gris bliver ikke tungere af at blive vejet«.