Kildebakken på det nordlige Bornholm underviser udviklingshæmmede, dårligt begavede og elever med fysiske og psykiske handicap. Skoleleder Lise Dandanell og viceskoleleder Bibi Arvidsen har stået i spidsen for skolen i ti år, og da folkeskolereformen trådte i kraft i 2014, begyndte de for alvor at udfordre det paradigme, at elever med særlige behov ofte betragtes som samfundets børn.

Det fortalte makkerparret om da Undervisningsministeriet på sidste uges læringskonference for specialtilbud præsenterede eksempler på specialskoler, som udvikler kvaliteten af deres tilbud.

Stormløb på pladserne til ministeriets nationale læringskonference for specialtilbud

Bibi Arvidsen lagde for:

"Vi skal skabe livsduelige elever. Det vil sige, at vores elever skal blive så dygtige, de kan, og de skal trives så godt som muligt. Vi skal lære dem at tackle udfordringer i samarbejde med forældrene. I skoletiden udfordrer vi eleverne, og vi samarbejder med hjemmet om både op- og nedture og om barnets faglige udvikling. Eleverne skal have selvtillid og føle sig både værdifulde og værdsat, og at skal opleve, at de kan bidrage til samfundet", sagde viceskolelederen.

Forældre opfatter et buskort som en forringelse

Kildebakken er ø-dækkende, og fra 7. klasse har de fleste elever buskort. Det giver dem frihed til at bevæge sig rundt til deres kammerater på hele Bornholm, men det er ikke altid let for forældrene, som har været vant til, at deres børn blev hentet i taxi.

"Nogle forældre synes, at bussen er et forringet tilbud", sagde Lise Dandanell.

Allerede i børnehaveklassen begynder skolen derfor at forberede forældrene på, at deres børn skal køre til og fra skole i bus, når de bliver større.

"Vores ældste elever kommer også i praktik. Det er måske en dag om ugen, så arbejdsstedet kan samle opgaver nok, som eleven kan magte", fortalte Bibi Arvidsen og blev suppleret af sin skoleleder.

Det styrker inklusionen at give eleven en stemme i skolen

"Vi fortæller forældrene så tit som muligt, at deres børn kan klare et job. Forældrene har haft børnene fra små og har oplevet, at systemet har taget over, fordi børnene har særlige behov. Men i dag kan de ikke regne med, at barnet får pension", sagde Lise Dandanell.

Hun drømmer om, at UU-vejlederen begynder sit arbejde blandt eleverne tidligt i skoleforløbet.

"Det er for sent, hvis han først kommer ind i billedet i de sidste skoleår, for forældrene skal vænne sig til at tænke på, hvad deres barn kan få af uddannelse og job. Jeg vil gerne have UU-vejlederen til at tænke forældrene ind", sagde skolelederen.

Elev med ekstremt sorte negle kan godt lære

Den bornholmske specialskole har haft en kultur med at hjælpe forældrene med alt muligt, men skiftet til at se sig selv som en almen skole betyder, at den gør sig umage med at overlade det til forældrene selv at løse problemer, som hører hjemme i privatsfæren. Det sker med tanke på, hvad almene skoler gør i samme situation.

"Vi kan nemt synes, at vi kan gøre det bedre end forældrene selv, hvis en elev for eksempel har lus, men vi prøver at aflære, at det er skolens opgave. På samme måde kan vi sige til forældre, at deres barn skal have en ordentlig madpakke med, men vi smører den ikke for dem. Og en elev, som møder med ekstremt sorte negle i flere dag i træk, kan godt lære", sagde Lise Dandanell.

Speciallærere kan ændre elevernes hjerner fra modspillere til medspillere

Hun har tidligere oplevet, at forældre ville have deres sagsbehandler med til et forældremøde, så skolen kunne tale forældrenes sag, for eksempel i forhold til at blive frikøbt fra jobbet.

"Nu siger vi, at det ikke er en skoleopgave. Men vi lægger gerne lokale til et møde mellem forældre og sagsbehandler", sagde Lise Dandanell.

Kildebakken har blandt sine 61 elever familier, som er dårligt fungerende eller socialt belastede. Alligevel holder skolen fast i, at børnene er deres.

"Vi prøver ikke at opdrage dem til at blive bedre forældre. De elsker deres børn, og vi inddrager dem ud fra, hvad de lykkes med. Det kræver tid at nå dertil, men udgangspunktet at, at vi møder forældrene med respekt", sagde Lise Dandanell.

Skolen har fået tilpasset læringsplatform til sine elever

At Kildebakken i dag betragter sig som en almindelig folkeskole med ikke helt almindelige elever smitter af på undervisningen.

"Vi er begyndt at arbejde med læringsstyret undervisning og synlige mål. Som ledelse taler vi med lærerne om, hvordan de arbejder med den enkelte elevs læringsmål. Det har den effekt, at de fleste elever selv kan fortælle, hvad de er færdige med, og hvilke nye mål de har", sagde Bibi Arvidsen.

Kildebakken bruger læringsplatformen MinUddannelse, hvor mål, elevplaner, årsplaner, ugeplaner, opgavestyring og forløbsafvikling hænger sammen.

"Vi er blevet mødt med, at platformen ikke er lavet til specialskoler, men vi har omsat den til vores virkelighed sammen med konsulenter fra UV Data. Forældrene synes, den er nem at gå til. Vores elevplaner er ikke længere tykke værker, for vi har pillet diagnoserne ud og journaliseret dem et andet sted. Forældrene kender jo godt deres barns diagnoser", sagde Bibi Arvidsen.

I år har skolen arbejdet med niveaudelt undervisning for de ældste elever i dansk og matematik. Til næste år spredes det til alle klassetrin.

"Lærerne oplever så stor progression, at de gerne vil udvide det til andre fag, selv om det betyder, at eleverne skal sidde med andre lærere, end de er vant til", sagde hun.

Udvikling sker ved at tage fat i de muligheder, der byder sig

Skolen har i det hele taget ikke problemer med at udfordre eleverne med uvante situationer. Det er også en ny tankegang.

"Tidligere vurderede vi, at vores elever ikke kunne magte at komme ud blandt andre mennesker, Derfor ville vi heller ikke have for mange gæster på skolen. Men eleverne kan sagtens klare at komme ud af huset, så nu er de i praktik og deltager i forløb på blandt andet kulturinstitutioner", sagde Bibi Arvidsen.

Det kan være svært for eleverne at få et forhold til lokalsamfundet, men sammen med Brugsen i Tejn arrangerer elever og lærere fællesspisninger for elever, forældre, personale og borgere i lokalområdet. Ideen er opstået i Brugsens bestyrelse, og projektet hedder Madfællesskab.

"Vi laver mad til 200 gæster. Det er der masser af undervisning i, fordi eleverne skal regne ud og købe ind, og under spisningen møder de borgere, som roser dem og beder om at få opskrifterne. Vi kan sagtens åbne os. Udvikling sker ved at tage fat i de muligheder, der byder sig", sagde Lise Dandanell.

Almene skoler har også forældre, som ikke komme til møde

Evnen til at koble forældrene på elevernes udvikling lød spændende, syntes en deltager i workshoppen.

"Vi oplever en træghed i forhold til at engagere vores forældre udover de to årlige skolehjemsamtaler. Vi har en skolebestyrelse, som arrangerer oplæg om forskellige temaer, men sidst kom der blot fire forældre. Hvordan knækker vi koden, så forældrene interesserer sig for andet end deres eget barn", spurgte han.

Lise Dandanell trak igen en parallel til almene skoler.

"Vi har også forældre, som ikke møder op til forældremøder, men det har de almene skoler også. Vi har også forældresamtaler, hvor vi tilbyder at tage hjem til forældrene. Når vi forklarer, at vi har brug for at tale med dem, ender det ofte med, at de kommer til møde på skolen", svarede skolelederen.