De bornholmske vejrguder sendte en lille byge ind over formiddagens debat, så publikum og panel rykkede sammen under presenningen.
Foto: Stine Grynberg
Folkemødedebat: Hvor finder vi de lærere, vi mangler?
”Der er ikke lærermangel i Danmark. Men der er mangel på uddannede lærere, som vil arbejde i folkeskolen” sagde lærernes formand, da han lørdag formiddag debatterede under overskriften ’Alle børn har ret til en uddannet lærer!’ på Folkemødet.
Formand for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen og uddannelsesdekan på Via Elsebeth Jensen, forsker Nana Vaaben og KL-direktør Kristian Heunicke fik lørdag formiddag på Folkemødet i Allinge en timelang snak om, hvordan man kan at få flere ind på læreruddannelsen, få dem til at gennemføre uddannelsen, og hvordan man derefter fastholder dem i folkeskolen. Det var DLF, som afholdt debatmøde om lærermangel og fastholdelse og rekruttering af lærere.
Svaret på den sidste udfordring var ifølge flere debattører mere efteruddannelse. På spørgsmålet om der i dag er nok udviklingsmuligheder for erfarne lærere, svarede DLF-formanden uden tøven "Nej!", og så pegede han på, at flere udviklingsmuligheder måske ville kunne gøre mere end at fastholde lærere.
”Der er uddannede lærerne nok i Danmark, mange af dem arbejder bare andre steder end i folkeskolen” sagde Gordon Ørskov Madsen.
En mulighed kunne være, at vi etablerede et to-årigt introforløb med mentor og andet for alle de nyuddannede.
Gordon Ørskov Madsen
”Det er selvfølgeligt helt ok, at nogen forlader jobbet for at prøve noget andet, men hvorfor kommer de ikke tilbage? Det skal vi have gravet i. Jeg tror, at vi kan lokke nogen af dem tilbage, hvis vi giver dem muligheder for at udvikle sig i jobbet gennem efteruddannelse og på andre måder”.
KL’s Kristian Heunicke mente desuden, at man skal passe på med at gøre fastholdelsesproblemet større, end det er.
”Folk søger ikke kun ud af folkeskolen, fordi de er utilfredse med at arbejde der. Det kan ligeså vel være, fordi de har lyst til at prøve noget andet – vi kan for eksempel se, at en pænt stor del af landets borgmestre har en lærerbaggrund”, sagde han.
”Det er nok et vilkår på fremtidens arbejdsmarked, at mange ikke kan se sig selv have det samme arbejde fra, de er uddannet til, de går på pension. Men den gælder jo også for andre grupper. Så måske skal vi blive bedre til at lokke ældre med en anden uddannelse til at skifte til lærerfaget, når de er blevet klar til at prøve et nyt erhverv. Hvis man kan få en 40-årig psykolog til at blive lærer, har hun jo let 20 gode år i faget”.
Ørskov: Ikke flyvefærdig efter uddannelsen
Forsker Nana Vaaben, som blandt andet har undersøgt, hvad der får lærere til at blive i faget, understregede, at især nyuddannede lærere opgav faget, fordi de ikke følte, at de kunne være den lærer, de ønskede at være.
”De unge vælger studiet, fordi de har en ambition om at blive en lærer, som gør en forskel i elevernes liv” sagde hun. ”Det er den ambition, som bærer dem gennem studiet. Så kommer de i deres første job og bliver som det første bedt om at gå på kompromis med den ambition. De skal sænke deres ambitionsniveau – og det bliver et problem. Man tager deres drivkraft fra dem, og det kan så gøre, at de forlader faget”.
Men det er ikke engang det værste, mente Nana Vaaben.
”De nyuddannede, som vi får overbevist om, at de skal sænke ambitionerne, de oplever så, at deres elevers forældre er utilfredse med det, de leverer” fortsatte hun.
”De bliver fanget i et enormt krydspres mellem forældre og ledelsen. Og de føler ikke, at de kan lykkes i jobbet”, sagde Nana Vaaben.
”Måske skal vi erkende, at man ikke er flyvefærdig som lærer efter fire år på uddannelsen”, sagde Gordon Ørskov.
”En mulighed kunne være, at vi etablerede et to-årigt introforløb med mentor og andet for alle de nyuddannede. Det har man mange steder i dag, men det kunne godt være mere systematisk. Og så bedre udviklingsmuligheder for de etablerede lærere”.