Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

I efteråret 2022 rullede en mistrivselsbølge ind over landet. I hvert fald i medierne. Hurtigt blev det en offentlig sandhed, at trivslen var i frit fald, og at næsten halvdelen af alle børn og unge oplevede mistrivsel.

Men vi undrede os. Kunne det virkelig være sandt?

Derfor arrangerede vi i foråret 2023 en konference med de førende danske trivselsforskere. Et stærkt udsagn på konferencen var, at der er gået inflation i begrebet mistrivsel.

Dernæst gik vi selv i gang med at undersøge sagen. Vi læste alle lødige danske rapporter om og undersøgelser af mistrivsel blandt børn og unge, og vi inddrog derudover en række undersøgelser fra udlandet. Alt det har vi samlet i en bog, der besvarer tre spørgsmål: Hvad er trivsel og mistrivsel? Hvad ved vi? Hvad kan vi gøre? Den har vi kaldt ”Trivsel og mistrivsel – mellem offergørelse og kompetencegørelse” (Dafolo).

Vores vigtigste udsagn er, at det ikke er sandt, at trivslen for vor tids børn og unge er i frit fald. Sagen er langt mere kompliceret. De fleste – cirka 90 procent – trives ud fra almindelige kriterier for, hvad det vil sige at have det godt, mens et mindretal af forskellige, specifikke grunde lider under alvorlig mistrivsel, som kræver en indsats.

Mistrivsel kommer ikke kun udefra

Det er vigtigt at understrege, at mistrivsel ikke kun skyldes udefrakommende faktorer som krav, tempo og skærme. Det udspringer også af den måde, vi taler om livet og os selv på. Det gælder både for børn og unge indbyrdes, men også lærere og pædagoger, forældre, journalister, influencere, forskere osv. Hvis vi hele tiden har fokus på, hvordan man klarer sig og ser ud, og hvis man igen og igen kan læse om mistrivsel som en altomfattende krise, er risikoen for selv at mistrives stor.

For mistrivsel er ikke en sygdom, som er fremkaldt af ydre smittekilder. Mistrivsel er også resultatet af det sprog, vi bruger, når vi taler om os selv.

Det kommer til udtryk i den måde, man undersøger mistrivsel på: Man måler ikke temperatur eller blodtryk. Nej, man spørger om, hvad respondenten oplever eller føler: Føler du dig presset? Synes du, at du har det godt i skolen? Svaret på den slags spørgsmål afhænger både af de krav, der stilles, af de forventninger, den enkelte elev har til sig selv, og af den måde, man udtrykker sine følelser og sin trivsel og mistrivsel på.

Samlet set er mistrivsel et resultat af både ydre faktorer, af måden vi snakker om trivsel og mistrivsel på og af individets indstilling til sig selv og sin omverden.

Nøglen til trivsel

Hvad kan vi gøre? Vi advarer mod at gøre børn og unge til ofre, der skal behandles. De, der oplever, at de ikke kan klare sig, trives sjældent godt. For livet består af medgang og modgang, af glæder og skuffelser, af fiaskoer og fede succesoplevelser. Derfor er nøglen til trivsel, at man hjælper børn og unge med at blive ”trivselskompetente”, dvs. i stand til at håndtere eller modstå udfordringer.

Herudover er det vigtigt at skille almindelige problemer fra alvorlig og behandlingskrævende mistrivsel. Man skal sætte fokus på de cirka 10 procent, som slås med skolevægring, lavt selvværd eller alvorlige mentale lidelser. De skal identificeres og hjælpes.

Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk