Liberal Alliance har længe været bekymret for, om for mange børn får stillet en psykiatrisk diagnose, så de kan få tildelt støtte i skolen. Nu bruger partiets undervisningsordfører, Helena Artmann Andresen, en undersøgelse fra forsknings- og analysecentret Vive som afsæt til at stille undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) seks spørgsmål om PPR.

Undersøgelsen ser på organisering og imødekommelse af særlige behov i skolen og konkluderer, at der er en udbredt opfattelse blandt forældre om, at skolesystemet forudsætter en psykiatrisk diagnose, før der kan bevilges støtte. Ifølge lovgivningen er det ikke tilfældet, idet støttetildeling afhænger af en vurdering af barnets særlige undervisningsmæssige behov.

Forældrene står dog ikke alene. Forskningscentrets interview med kommunale forvaltninger peger på, at nogle kommuner faktisk har en praksis med, at nogle støttetilbud meget sjældent tildeles, medmindre der er en diagnosticeret problemstilling.

Det reagerer Helene Artmann Andresen på.

”Forældre har en opfattelse af, at barnet skal have en diagnose for at få hjælp i skolen, men det er ikke der, vi skal være. Vi vil have en mere ensartet tilgang i Danmark, så man ikke skal have en diagnose for at få hjælp”, siger undervisningsordføreren fra Liberal Alliance.

Børn skal ikke leve med et mærkat

I fire af sine spørgsmål efterlyser Helena Artmann Andresen faktuelle svar om den gennemsnitlige ventetid for udredning i PPR på tværs af kommunerne samt i hver af de 98 kommuner. Hun beder også om et overblik over udviklingen i antallet af grundskoleelever, som har fået tildelt en psykiatrisk diagnose fra 2010 til 2023. Det samme gælder udviklingen i antal medarbejdere i PPR i samme periode.

”Vi vil til bunds i det her. Derfor er nogle af spørgsmålene opklarende, så vi kan komme med forslag til løsninger. Vi kan ikke være andet bekendt, at børn skal have en diagnose for at få hjælp i skolen. De skal ikke leve med et mærkat resten af livet, hvis de reelt ikke har en diagnose”, siger Helena Artmann Andresen og peger på undersøgelse, som viser, at de yngste piger i en klasse oftere diagnosticeres med ADHD end de ældste.

”Vi ser også, at lærere vil teste elever for ordblindhed flere gange. Lærerne føler ikke, at de kan hjælpe eleverne, hvis de havner i gul kategori,” siger ordføreren.

Som gul har eleven nok vanskeligt ved at læse, men det skyldes ikke ordblindhed. Derfor kan eleven eksempelvis ikke få adgang til nationalbiblioteket Nota.

PPV laves i et psykiatrisk sprog

I de to sidste spørgsmål spørger Helena Artmann Andresen først til, om Mattias Tesfaye er opmærksom på, at der i nogle kommuner eksisterer en PPR-praksis, hvor tildeling af støttetilbud er afhængig af, om barnet har en diagnose.

”At tilbud om støtte afhænger af en diagnose har ikke fyldt meget politisk, men det indgår i aftalen om folkeskolens kvalitetsprogram, at vi skal se på inklusion. Rapporten fra Vive beskriver noget, jeg ikke har været opmærksom på, nemlig at pædagogisk psykologiske vurderinger laves i et meget psykiatrisk sprog, og at der ikke bliver set nok på klassemiljøet. Det vil vi gerne sætte gang i en politisk debat om”, siger ordføreren.

Det fremgår af undersøgelsen fra Vive, at PPR i vurderingen af særlige behov i overvejende grad fokuserer på individuelle forhold hos det enkelte barn og i mindre grad inddrager skolekontekstens beskaffenhed, for eksempel den pædagogiske tilgang eller graden af tilpasning af læringsmiljøet til elevens behov.

Kommuner går imod lovgiverne

Helena Artmann Andreasen vil også vide, om Mattias Tesfaye har påmindet kommunerne om, at støttetildeling ifølge gældende lovgivning ikke forudsætter en psykiatrisk diagnose, men derimod afhænger af en vurdering af det særlige undervisningsmæssige behov.

”Det er ministerens opgave at løfte pegefingeren overfor kommunerne, når vi får en rapport som den fra Vive. Der står ikke noget i loven om, at støtte i skolen kræver en diagnose, så når det er praksis i nogle steder, går kommunerne imod det, lovgiverne vil. Derfor vil jeg have ministeren til at løfte pegefingeren”, siger Helena Artmann Andresen.