”Vi har en klassechat. Der sker ikke så meget. Vores lærer er med i den, så. Så hun skriver bare praktiske informationer og sender billeder af hende, der er til koncerter, ud (eleverne griner). Og så er hun sådan 'Men husk madpakke, vi tager på tur i morgen'”.

Sådan lyder et af citaterne fra de kvalitative interviews i en ny undersøgelse, som Børns Vilkår har lavet i samarbejde med TrygFonden. Undersøgelsen sætter fokus på børns digitale fællesskaber. Rapporten er henvendt til politikere og fagpersoner.

Stort set alle elever i 5. og 8. klasse fortæller, at der er grupper for hele eller dele af klassen på sociale medier.

Men kun fire ud af ti svarer, at de har talt med deres lærer om, hvordan klassen bruger grupper på sociale medier.

Fire anbefalinger til lærere

På baggrund af undersøgelsen har Børns Vilkår fire anbefalinger til de fagprofessionelle omkring børn.

Lærere bør medtænke de digitale fællesskaber i trivselsarbejdet, lyder en af anbefalingerne. Og de bør også tage digital dannelse med ind i undervisningen og tale med eleverne om digitalt adfærdsdesign og algoritmers betydning for fællesskaber.

”Sæt fokus på, hvad det gør ved os at blive udsat for push-beskeder, badges eller andre synlige symboler på belønning, der er baseret på hyppig brug og stor aktivitet på platformen”, står der blandt andet i anbefalingerne.

Børns Vilkår mener også, at det er vigtigt, at der er tæt et samarbejde mellem lærere, fritidshjems- og klubpædagoger og forældre om de digitale fællesskaber. Det kan blandt andet være om, hvilke apps og sociale medier der bruges i klassen, og hvilke oplevelser der tidligere har været.

Til sidst anbefaler Børns Vilkår, at børn ikke skal være afhængige af kommercielle apps for at kunne deltage i undervisningen.

”Det er ikke det rette sted at dele information om fx ugeplaner, lektier og sociale arrangementer. Hvis apps bliver anvendt i undervisningsøjemed, skal man som fagperson sikre, at elevernes data ikke bliver delt", lyder det i anbefalingen.

"Hvis eleverne skal oprette profiler, er det vigtigt, at der anvendes aliasser, at børnene ikke er nødt til at downloade apps på egne devices, og profilerne skal slettes igen, så snart de ikke længere skal anvendes”, lyder det videre.

Børn presses til at oprette profiler

I de kvalitative interviews fortæller flere af børnene, at det ikke kan lade sig gøre at lave en SMS- eller beskedgruppe, hvis man har forskellige slags telefoner.

En pige i 5. klasse fortæller, at pigegruppen først var på iMessage, men at den blev flyttet over på Snapchat, fordi en af de andre piger havde en Android-telefon, og derfor ikke kunne være med i iMessage-gruppen.

”Det kan resultere i, at børn føler sig presset til at oprette profiler på sociale medier, som de ellers er for unge til ifølge de officielle aldersgrænser”, lyder advarslen i rapporten.

10 procent af børnene i spørgeskemaundersøgelsen svarer, at de ikke er en del af nogen af de klassegrupper, der er på sociale medier.

Det gælder oftere for børnene i 5. klasse end i 8. klasse. I 8. klasse er det 5 procent af eleverne, mens det i 5. klasse er 16 procent af eleverne, der står uden for klassens digitale grupper.

Ud fra undersøgelsen kan man ikke sige noget om, hvor udbredt det er, at skoler bruger sociale medier til at dele praktisk information.

Til gengæld viser de kvalitative interviews og opkald til BørneTelefonen, at der er eksempler på, at lærere og klubpædagoger deler information på sociale medier, da det kan opleves som en lettere og mere direkte adgang til eleverne.