"Vi har inkluderede elever, som har det svært, og vi har elever i specialtilbud, som oplever, at ingen har ambitioner på deres vegne. Det giver forskellige udfordringer", siger Esben Kullberg, direktør i Ligeværd.
Ligeværd gør sig til fortaler for folkeskolens elever med særlige behov
Hidtil har Ligeværd haft hovedfokus på unge med særlige behov, men nu vil foreningsfællesskabet også støtte børn, som kommer i klemme i skolen. Det gælder både inkluderede og elever i specialtilbud. Tanken er at samle en række organisationer som i STU Alliancen.
Ligeværd
Ligeværd består af organisationerne Ligeværd Forældre ogNetværk, Unge for Ligeværd og Ligeværd Fagligt Forum, som på hversin måde arbejder for at skabe bedre uddannelses-, beskæftigelses-,bolig- og sociale vilkår for mennesker med særlige behov.
Det sker ud fra en fælles værdi om ligeværdighed og ligemuligheder for alle, også for mennesker med særlige behov.Endemålet er at sikre mennesker med særlige behov mulighed for atopbygge og leve en så selvstændig og selvforsørgende tilværelse sommuligt.
Ligeværds arbejde består både i at tale sagen for mennesker medsærlige behov og påpege urimeligheder, men også i professionelt atforsøge at finde nye løsninger på udfordringerne, både selvstændigtog i et samarbejde med andre foreninger og kommuner.
Kilde: Ligevaerd.dk.
STUAlliancen
STU Alliancen er et uforpligtende dialogforum for emner omuddannelsesmuligheder for unge med særlige behov. Alliancen blevoprettet i foråret 2017 med det formål at samle organisationer oginteressenter i feltet omkring STU. Alliancen afholder løbendemøder med henblik på at udvikle synspunkter og ideer, som kanunderstøtte udviklingen af den særligt tilrettelagteungdomsuddannelse.
23 organisationer er med i alliancen, heriblandt DLF,Skolelederforeningen, STU-foreningen Consentio,Efterskoleforeningen, Danske Handicaporganisationer ogLigeværd.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Ligeværd kender de børn, som slår sig på fællesskabet i folkeskolen. Ligeværd møder dem som unge på specialefterskoler, de fri fagskoler og på uddannelsessteder. Her fortæller de smertelige historier om marginalisering, mobning, manglende læring, skolevægring og ensomhed.
"Vi hører oftere og oftere bemærkningen 'Hvor var I, da vi havde brug for jer for fem år siden?', når de unge fortæller, at det er meget sårbart at være lidt anderledes i folkeskolen. Derfor har vi besluttet, at vi vil gøre mere ud af at hjælpe og støtte børn, som har det svært i skolens fællesskab", siger Esben Kullberg, der er direktør i Ligeværd.
Børnene og deres forældre har brug for nogle til at tale deres sag, så de ved, at de ikke er alene, mener han.
"De skal kunne ringe til os for at få hjælp til at finde rundt i for eksempel myndighedsafgørelser. I forvaltningsmæssigt forstand er der underskud i skolesystemet, og derfor vil vi kompetenceudvikle nogle af vores medarbejdere, så de kan rådgive forældrene", siger Esben Kullberg.
Specialpædagogiske kompetencer skal tilbage i læreruddannelsen
Ligeværd har lagt en toårig plan for arbejdet. Tanken er at samle et bredt felt af organisationer, så det ikke kun er Ligeværd, som gør noget.
"Vi er ikke så optaget af elevernes handicap og udfordringer, men koncentrerer os om at se på deres muligheder. Derfor samlede vi blandt andet DLF, Danske Skolelever, Danske Handicaporganisationer og diagnoseforeninger til en temadag om inklusion i foråret. Vi kender hinanden fra STU Alliancen, og nogle af de ting, DLF bærer ind i snakken om udfordringerne ved inklusion, genkender vi fra de forældre, vi taler med, nemlig: Hvor er de specialpædagogiske kompetencer blevet af? Dem skal vi have tilbage i læreruddannelsen", siger Esben Kullberg.
Ligeværd vil også indgå partnerskaber med forældregrupper på de sociale medier.
"Forældre kan noget helt særligt. Til gengæld kan vi noget med vores organisationer, så måske kan vi hjælpe dem til at tale med én stemme".
Konsensuns mellem organisationer skaber forandring
Når Esben Kullberg ser på erfaringerne fra STU Alliancen, er det tydeligt, at det skaber forandring, når der er konsensus mellem flere organisationer, så de taler med én stemme.
Med andre ord: Han betegner STU-alliancen som en succes og det på trods af, at STU-loven endnu ikke er blevet revideret, selv om det er tre år siden, at en evaluering afdækkede nogle problemer. Blandt andet fylder det meget, at mange unge ikke får flere STU-tilbud at vælge imellem, men alene henvises til kommunens uddannelsessted.
"STU Alliancen har resultater stående i banken, og det er kun et spørgsmål om tid, før vi kan indløse dem. Det kan jeg høre på de politikere, vi drøfter sagen med, og på signalerne fra ministeren. Derfor betegner jeg alliancen som en succes", siger Esben Kullberg.
Specialtilbud skal ikke kun tænke i elevernes trivsel
En ny alliance på inklusionsområdet skal både være talerør for inkluderede elever og elever i specialundervisning.
"Vi har inkluderede elever, som har det svært, og vi har elever i specialtilbud, som oplever, at ingen har ambitioner på deres vegne. Det giver forskellige udfordringer. Inklusion er et godt ord, fordi det betyder, at man indgår i en sammenhæng, man er tilpas i. Det skal vi holde fast i fremfor at opfatte inklusion som et ord for noget, der ikke lykkes. Det afgørende er, at der foregår trivsel og læring, og derfor kan vi heller ikke tillade, at specialtilbud kun tænker i, at børnene skal have det godt. Elever i specialtilbud skal også lære, og vi har forældre, som er bekymret for deres børns læring", siger Esben Kullberg.
Selv om Ligeværd har fokus på børn med særlige behov, handler indsatsen også om skolens andre elever, understreger direktøren.
"Skolerne skal skabe trivsels- og læringsfælleskaber for alle børn, og det er kompliceret, fordi børn kan være en barriere for at skabe inkluderende fællesskaber, fordi de mener, at børn skal ligne hinanden for at blive accepteret. Her er der en pædagogisk opgave for skolerne at arbejde med, for det er ikke børnenes skyld, når det ikke lykkes at skabe inkluderende fællesskaber i klasserne", siger Esben Kullberg.
