Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
En samfundsfagstime hvor eleverne lærer mere end normalt, samtidig med at de bevæger sig som var det en idrætstime. Det lyder næsten for godt til at være sandt, men det var faktisk, ifølge elevernes eget udsagn, resultatet, da appudvikler-firmaet Lucus afprøvede deres undervisningsspil "Demokrati" på to skoleklasser.
"88 procent svarede, at de havde lært det samme som eller mere end i en normal time, og 69 procent svarede, at de havde været lige så aktive som i en idrætstime", fortæller Lucus' ejer Aksel Køie.
I "Demokrati" skal eleverne ved hjælp af iPads med GPS finde rundt på Slotsholmen i København, mens de løser opgaver om demokratiets historie de steder, de møder undervejs. Aksel Køie lavede dog helst spillet til smartphones.
"Men som det er nu, tænker man en telefon som noget privat. Man kan jo ikke rigtig tillade sig at gå ud fra, at alle elever medbringer en telefon, og skolerne indkøber dem ikke. Så er der også problemet med dataforbrug. Det er selvfølgelig også et problem, hvis eleverne skal være telefonabonnenter for at gå i skole", siger han.
Bring undervisningen ud af klasselokalet
Og faktisk møder firmaet nogle af de samme problemer, når de udvikler lokationsbaserede læringsspil og -apps til iPads.
"iPads har jo GPS, hvis de har en telefonforbindelse, men skolerne køber dem oftest med wifi, for det er der jo på skolen", fortæller Aksel Køie.
Dermed går man glip af de bærbare platformes allerstørste fordel, mener spiludvikleren.
"Hvad er det egentlig for eksempel iPads kan, som hverken bogen eller computeren i computerlokalet kan? Hvis man alligevel sidder i klasselokalet, hvad er det så egentlig, man får ekstra ved at bruge en iPad? Der, hvor man virkelig får noget ud af de her platforme, er når man bringer dem ud af klasselokalet", siger Aksel Køie.
"Det giver noget at være i de omgivelser, man lærer om. Man får alle sanserne i spil, og så lagrer det sig anderledes, når man har flere ting at binde det op på. Man har nogle helt nye muligheder for at lave læring i bevægelse i de aktivitetstimer, skolereformen lægger op til - naturligvis i endnu højere grad med smartphones".
Fungerer også som dokumentationsredskab
Samme effekt kan opnås ved at tage bøgerne med ud af klasselokalet i kombination med en dygtig guide, påpeger Aksel Køie. Men så udnytter man ikke de mobile enheders anden store fordel, når læringen skal dokumenteres i et produkt.
"Med en mobil platform kan eleverne selv slå op og selv gå på opdagelse. De kan også selv dokumentere ting i form af fotos og video på stedet. Man kan få fokus på indhold og produktion i stedet for alt det besværlige ved at lave rapporter", siger han og nævner en anden af firmaets læringsapps, der hedder 'Dyr i vand'.
Med den kan eleverne ude ved et vandløb på stedet identificere og fotografere dyr, beregne vandløbskvaliteten og generere en rapport.
"Der skal man altså ikke mange år tilbage før man skulle have dyrene med tilbage på skolen i en spand, identificere dem i et opslagsværk og eventuelt selv tegne dem ind i en rapport - og så tilbage og sætte dyrene ud igen", siger Aksel Køie.
Skolen misser revolutionen
Derfor mener Aksel Køie, at der er for lidt fokus på at få realiseret potentialerne i lokationsbaseret læring ved hjælp af de mobile platforme. Både i forhold til at få løst problemet med, at alle skal have en platform, men også med at få gang i udviklingen af læremidlerne.
"Jeg ved, at telefonselskaberne er opmærksomme på det, og tilbyder utroligt billige abonnementer, men der er lang vej endnu. Der er også masser af gode tiltag i Regeringens fokus på at fremme it i folkeskolen. For eksempel demonstrationsskolerne. Men det er meget forskningsbaseret", siger han.
"Det er der ikke nødvendigvis noget galt i, men det tager lang tid. Man har måske først resultaterne om halvandet år, og udviklingen på det her område går altså utrolig stærkt".
Derfor ser Aksel Køie gerne, at der fokuseres på at få løbet området i gang. For eksempel med en mindre støttepulje til udvikling af alternative læremidler. Han peger på Det Danske Filminstitut, der i perioden 2011-2014 uddeler fem millioner kroner årligt til udvikling af computerspil.
"Det har skubbet en masse små firmaer i gang, og det er der også brug for på det her område. Det ville være fantastisk, hvis de store forlag løftede opgaven, men de har brugt store summer på at udvikle indhold til læremidler, som de i første omgang har fokus på at overføre til de digitale læremidler. Det er helt forståeligt og fint, men så får vi ikke udnyttet mulighederne", siger Aksel Køie.
"Smartphones har været en del af rigtig mange menneskers hverdag i noget tid, men det er stadig utrolig få undervisningsmaterialer, der er at få til dem. Lidt popsmart formuleret kan man sige, at den smartphone-revolution, der kører lige nu, den risikerer folkeskolen altså at gå glip af".