De seneste år har Klagenævnet for Specialundervisning behandlet en del sager med elever, som ikke har været i skole i længere tid og fortsat ikke er det, mens deres sag behandles. Det har også været tilfældet i 2019, skriver nævnet i sin årsrapport.

Klagenævnet efterlyser viden om eleven i sager med skolevægring

I sagsbehandlingen pointerer nævnet, at det er vigtigt, at eleven snarest får genoptaget sin skolegang, og at skolen i samarbejde med PPR, forældre og eventuelt eleven lægger en plan for opstart og indkøring i skolen. Det kan også være, at psykiatri og en socialrådgiver skal inddrages.

Socialrådgivere kan hjælpe elever med skolevægring i skole igen

"I flere af sagerne med børn, der ikke er i skole, har klagenævnet fortsat set et fravær af sagkyndige med viden om de vanskeligheder, barnet har", konkluderer klagenævnet.

Klagenævnet deler skolefravær op i to hovedgrupper

Klagenævnet deler sagerne om fravær op i to hovedkategorier.

I den ene type sager er forældre og skole enige om, at eleven skal visiteres til et mere vidtgående specialundervisningstilbud, men de er uenige om, hvorvidt kommunens tilbud er det rette.

Færre forældre får medhold i klager over specialundervisning

I den anden type sager er skolen/kommunen og forældrene uenige om, hvorvidt eleven er i det rette undervisningstilbud. Det gælder både sager, hvor eleven får støtte i mindst ni undervisningstimer om ugen i en almen klasse, og hvor eleven går i specialklasse eller specialskole.

Mens skolen oplever, at elevens undervisningsbehov kan imødekommes i tilbuddet, og at eleven virker til at trives, oplever forældrene et barn, som er presset. Barnet holder sammen på sig selv i skolen, men reagerer derhjemme med blandt andet lav frustrationstærskel og øget træthed.

Skolevægring kræver samarbejde mellem skole, hjem og forvaltning

"Når sagen modtages i klagenævnet, har forskelligheden i oplevelse af barnets trivsel og behov ved et undervisningstilbud stået på igennem en længere periode, og barnet kommer næsten ikke eller slet ikke i skole", skriver nævnet i årsrapporten.

Trods skolevægring holdt kommune fast i støtte i en almen klasse

Klagenævnet giver et eksempel med en elev i 6. klasse, som i begyndelsen af 4. klasse fik stillet diagnoserne Aspergers syndrom og OCD. Eleven anstrengte sig meget for at imødekomme skoledagens krav og være ligesom kammeraterne i sin almene klasse.

På fire år: Dobbelt så mange elever med autisme fastholdes i skolevægring

I slutningen af 4. klasse fik eleven mindst ni timers støtte og kunne gå hjem efter frokost to dage om ugen. Det hjalp i en periode eleven til at komme mere i skole, men senere begyndte eleven at have tiltagende tics og tvangshandlinger og øget fravær. Nogle dage kunne eleven næsten ikke stå op af udmattelse, og eleven endte med ikke at komme i skole.

Psykiatrien udtrykte bekymring for elevens udvikling og trivsel, hvis der ikke blev iværksat yderligere støtte, og PPR vurderede, at der var god grund til at visitere eleven til et mindre undervisningstilbud.

Angst og skolevægring: SF vil give børn ret til akut hjælp fra PPR

Kommunen visiterede imidlertid eleven til skolegang i almenklassen med fortsat tildeling af støtte i mindst ni undervisningstimer ugentligt. Skolen tilrettelagde et skema, hvor eleven i nogle timer ville blive undervist i et separat lokale, nogle timer med støtte i klassen, og nogle timer kunne være på skolens kontor.

Relevant at få sagkyndige til at vurdere barnets samlede behov

Forældrene klagede over kommunens afgørelse, da de ønskede, at deres barn blev visiteret til en specialklasse målrettet normaltbegavede elever med autisme.

Fire trin kan få elever med skolevægring tilbage i skole

Nævnet vurderede, at elevens behov ikke kunne tilgodeses i almenklassen, heller ikke med tildeling af støtte og et særligt skema, da rammerne og den pædagogiske indsats ikke ville være kontinuerlig og tilstrækkelig i forhold til elevens vanskeligheder og behov.

Skolevægring: De lange skoledage drænede Marcus

Eleven havde derimod behov for at indgå i en lille og rolig en specialklasse, hvor der arbejdes med målrettet autismepædagogik, og hvor miljøet er præget af en gennemgående visuel og struktureret ensartethed dagen igennem, vurderede klagenævnet.

"I disse typer sager er det yderst relevant, at PPR, Den nationale specialrådgivningsorganisation VISO eller andre relevante sagkyndige inddrages i forhold til at få en professionel vurdering af barnets samlede behov ved et undervisningstilbud, og hvilke specialpædagogiske tiltag og foranstaltninger der er nødvendige for, at barnet kan genoptage sin skolegang uden efterfølgende reaktioner hjemme", sammenfatter nævnet.

Elever med fravær kommer flere år bagud fagligt

Et gennemgående problem i sagerne med skolefravær er, at elevernes faglige udvikling ikke følger de jævnaldrendes til trods for, at de har kognitive forudsætninger for at indlære aldersvarende.

Riisager præciserer: Skolelederen har ansvaret for at følge op på skolevægring

"Ofte er der iværksat hjemmeundervisning, men omfanget af den og barnets overskud til faglig fordybelse er ofte så nedsat, at barnet kommer flere år bagud i forhold til det faglige niveau på klassetrinnet", konstaterer klagenævnet.

Du kan læse årsrapporten via dette link: