I løbet af 10 år (2006-2016) er antallet af børn og unge, der er blevet diagnosticeret med angst eller depression tredoblet - fra 2.354 børn og unge til 7.189 børn og unge, viser en rapport fra Sundhedsstyrelsen.

En undersøgelse fra Danmarks Lærerforening viste sidste år, at der hos tre ud af fem PPR-enheder er mindst to måneders ventetid på at få en pædagogisk psykologisk vurdering af en elev.

I hver tredje enhed er ventetiden på mellem 3 og 6 måneder, og i enkelte kommuner er ventetiden helt op til 12 måneder, skriver Jacob Mark, Pia Olsen Dyhr og Trine Torp fra SF i beslutningsforslaget.

Store forskelle på PPR landet over vækker bekymring

"Kommunerne er i dag ikke lovgivningsmæssigt forpligtet til at give børn og unge akut hjælp ved f.eks. angst eller skolevægring. Det er således op til den enkelte kommune, om de ønsker at have et behandlingstilbud til børn og unge med f.eks. angst eller skolevægring. Derfor er det vidt forskelligt, om børn og unge kan få behandling, og afhænger af, hvor de bor i landet, ligesom det blandt de kommuner, der tilbyder hjælp, er forskelligt, hvilken behandling børn og unge kan få", skriver de og foreslår i stedet, at børn og unge, uanset hvilken kommune de vokser op i, og hvilken skole de går på, skal have retskrav på akut hjælp, f.eks. angstbehandling.

Pris 25-50 millioner kroner

De tre folketingsmedlemmer anslår, at gratis behandling til de ramte skoleelever vil koste et sted mellem 25 og 50 millioner kroner ekstra om året.

"På længere sigt kan forslaget dog meget vel betyde færre udgifter, idet det lægges til grund, at de pågældende børn og unge, som tilbydes akut hjælp fra PPR, ikke i samme omfang som i dag eksempelvis vil have sociale problemer og misbrugsproblemer, som både har store menneskelige omkostninger for den enkelte og tillige er dyrt for samfundet", skriver de og foreslår, at pengene for eksempel kan hentes i provenuet fra den begrænsning af fradragsretten for løn ud over 10 mio.kr. per år til én person, som partiet har foreslået.