Hvilken effekt har det på elevernes læring, sociale relationer og motivation, at de bevæger sig mere? Med folkeskolereformen og indførelsen af 45 minutters bevægelse om dagen for alle landets elever er det spørgsmål uhyre relevant. Undervisningsministeriet har igangsat og betalt 5,2 millioner kroner for det store tværvidenskabelige "forsøg med læring i bevægelse", der i dag udkommer med resultaterne fra projektet, hvor daginstitutioner, skole og ungdomsuddannelser blevet undersøgt.

I forhold til kognition - tænkning/læring - konkluderes det overordnet: "Der kan ikke ud fra de forskellige delprojekter i 'Forsøg med læring i bevægelse' udledes entydige konklusioner om fysisk aktivitets betydning for kognition".

Mens det i forhold til sociale relationer lyder, at det "ofte har en positiv indflydelse" og motivation "øger ofte børn og unges motivation for at deltage i læringsaktiviteter. Motivationen er dog betinget af flere forhold, herunder deltagerinvolvering og medbestemmelse".

Antorini: Projektet understreger vigtigheden af bevægelse

I en pressemeddelelse udlægger undervisningsminister Christine Antorini resultaterne på en noget anden måde:

"Projektet understreger, hvor vigtig bevægelse er for børn og unges læring. Resultaterne giver konkret inspiration til lærere, pædagoger og skoleledere i forhold til at få endnu mere bevægelse ind i undervisningen til gavn for elevernes trivsel og udbytte af skoledagen", siger undervisningsminister Christine Antorini.

I grundskolen har projektet haft fire delprojekter - to kvantitative, hvor der er blevet set på en større gruppe børn og to kvalitative, hvor der er blevet zoomet ind.

Ministre: Gå ikke i panik over elevflugt fra foreninger

Aktiv matematik

Det første kvantitative studie undersøgte effekten af bevægelse i matematik for 545 1. klasses elever fra 12 forskellige folkeskoler. Eleverne blev fulgt over et helt skoleår - og eleverne blev testet før og efter interventionen, der indeholdt fysisk aktivitet i alle matematiktimer for interventionsgruppen, mens kontrolgruppen havde "almindelig matematik".

Resultatet viste en effekt på de syv-åriges præstationer i matematik: Kontrolgruppen havde forbedret sig med 22,6 procent og bevægelsesgruppen med 30,5 procent. Forskerne undersøgte også de "Eksekutive kognitive funktioner", også kaldet de selvregulerende funktioner, som er hjernens overordnede kontrollerende og styrende funktioner. Her havde den øgede bevægelse ingen effekt.

Forskning: Bevægelse i undervisningen virker

Ingen effekt i 6. og 7. klasse

I det andet kvantitative forsøg deltog 632 6. og 7. klasses elever fra 14 skoler. Forsøget varede i 20 uger og bestod af fysisk aktivitet i de boglige fag organiserede frikvartersaktiviteter, en cykelkampagne og daglige bevægelser. Forskerne har ikke kunne se nogen matematikfaglig effekt af den øgede bevægelse.

"Efter interventionen havde eleverne på interventionsskolerne den samme fremgang i kognitiv funktion og matematikpræstation som eleverne på kontrolskolerne", står der i rapporten, men da der "kan stilles spørgsmål ved graden af implementering af interventionselementerne, er det ikke muligt at konkludere om fysisk aktivitetsniveau i og udenfor skolen, kan have en effekt på kognitiv funktion eller matematikpræstation for denne aldersgruppe."

Den lave deltagelse var blandt andet i frikvartererne, hvor de organiserede aktiviteter "havde en meget lav deltagelse".

Medbestemmelse giver motivation

Som en del af det undersøgelsen har indgået to kvalitative forsøg. Om disse konkluderes: "Elevernes motivation steg, når de blev involverede og fik medbestemmelse, og når kommunikation og relationsdannelse med kammerater var prioriteret i aktiviteterne". Og "Motivationen for at deltage aktivt i undervisningen var desuden betinget af, at bevægelsesfaglige aktiviteter og breaks, blev udviklet og fornyet, samt af den plads der var til at bevæge sig på og af muligheder for at komme udenfor i frisk luft". Om det læringsmæssige udbytte hedder det:

"Undersøgelsen fandt ikke en entydig sammenhæng mellem det at bevæge sig og læring".

Derudover oplevede lærerne i rapporten at mangle tid til udvikle ideer og at fremstille materialer. "Undersøgelsen viste, at lærernes oplevelse af at mangle tid til planlægning af bevægelse i den faglige undervisning afhang af både den faktiske tid, som lærerne havde mulighed for at afsætte til planlægning, og den erfaring de havde med bevægelsesaktiviteter", skrives der om forsøget, der blev foretaget i skoleåret 2013/14 - altså før lærernes undervisningstimetal med folkeskolereformen blev skruet i vejret. Og der skrives i rapporten:

"Under forløbet voksede både læreres og elevers forventninger til, at aktiviteterne blev varieret og havde et meningsfuldt fagligt indhold, hvilket også betød øget forberedelsestid for lærerne".

Læs hele rapporten via link til højre for artiklen.