Det store Svendborgprojekt om bevægelse i skolen har nu tydeligt vist, at 1.-klasse-elever klarer en matematiktest bedre, hvis de har bevæget sig 15 minutter i hver lektion, og hvis de ikke har haft stillesiddende aktiviteter i mere end 20 minutter ad gangen. Det fortæller Mona Have Sørensen, der er ph.d.-stipendiat ved Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet. Det er hende, der har designet den seneste undersøgelse, hvor resultaterne blev offentliggjort i slutningen af november.

Elever opnår en bedre matematiktest efter bevægelse

"Det er rigtig interessant, og det vil vi kunne sige mere om til sommer. Senere vil vi også undersøge, om der er tale om den samme effekt, som vi ser ved syv-årige, når vi undersøger bevægelse blandt de ældre elever. Der er klart en større udfordring, når det gælder bevægelse for ældre elever".

Men om det er bevægelse i selve den faglige sammenhæng - her matematik - eller om det blot er regelmæssig bevægelse i løbet af skoledagen, der giver resultatet, det vil først vise sig i kommende undersøgelser i 2015, fortæller hun. 

"Denne undersøgelse med 1.-klasse-elever giver et klart resultat, fordi vi har haft så mange elever med i undersøgelsen. Der er tale om 550 elever, og det betyder, at det er så stort et materiale, at vi kan se bort fra effekt fra enkelte lærere. Om nogle motiverer mere end andre eller lignende. Enkeltlærere kan ikke trække undersøgelsen i andre retninger, når der er så stor en forsøgsgruppe og kontrolgruppe", forklarer Mona Have Sørensen.

Begge grupper - undersøgelsesgruppen og kontrolgruppen - af elever forbedrede deres matematiske færdigheder til den test, de fik. Men undersøgelsesgruppen var 7,9 procentpoint bedre i den afsluttende test end kontrolgruppen.

Læring i bevægelse

Det hjælper at bruge hænderne

Mona Have Sørensen fortæller, at der findes mange undersøgelser, der viser, at jo bedre fysisk form elever er i, jo mere læringsparate er de. Rent sundhedsmæssigt er der en masse beviser på dét.

Der er også forskning, der viser, at en matematisk opgave lægger mindre beslag på arbejdshukommelsen, når opgaven samtidig udtrykkes via bevægelse med hænderne. Netop arbejdshukommelsens kapacitet er af afgørende betydning for, hvor let man lærer matematik.

"Det handler om at gøre det abstrakte mere konkret. At hænderne er involveret giver en dybere forståelse. Det kan for eksempel være, hvis eleven former trekanter med hænderne, mens han arbejder med trekanter eller hvis eleven får lov til at pege sig igennem regnestykket 2 + 3 = 5. At følge regnestykket rent kropsligt, danner en bedre mental bane, så eleven har lettere ved at løse opgaven", siger Mona Have Sørensen.

Eleverne er blevet friskere

Lærerne skal selv kunne udvikle øvelser

Før undersøgelsen var de involverede lærere i Svendborg og Kolding på kursus. Her blev de introduceret til metoder til at udvikle øvelser og bevægelse.

"Det var vigtigt for mig, at lærerne ikke bare fik en mappe med øvelser. Det fik de også, men jeg viste dem desuden metoder til selv at udvikle øvelser til aktiv matematik. Forskellige kreative aktivitetsudviklingsværktøjer så som aktivitetshjulet, der er taget fra boldspil. Her kan lærerne definere et mål - fx at eleverne skal blive bedre til at gange. Derefter kan de justere forskellige parametre som rum, regler og tid", forklarer Mona Have Sørensen.

Eleverne kan sjippe regnestykker på et ben eller to ben, og når de sjipper baglæns er det minus. De kan lege ståtrold, og når de bliver fanget, skal de regne et regnestykke - måske sammen med en anden og stykket skal så måske tjekkes af en anden fange.

Eleverne kan også løbe en tur og tage billeder af alle de trekanter, de møder på deres vej.

"Her er det meget forskelligt, hvordan lærerne reagerer. Der er flere udfordringer. Nogle synes, bevægelse giver for meget kaos. De fortæller, at elever begynder at græde, fordi det hele bliver uoverskueligt. Derfor går nogle i gymnastiksalen, når de skal bevæge sig. Men meningen er, at bevægelsen skal ske i klassen, så det ikke tager al tiden", siger hun.

Ny forskning: Seks timers idræt om ugen giver stærkere børn

Diskussionen om, hvordan man involverer de ældste elever i bevægelse, har hun også deltaget i.

"Det handler om at få gjort bevægelse på en meningsfuld måde. Det må ikke blive for plat for eleverne. Der skal være et formål med bevægelsen, og eleverne skal kende formålet".

"Mange lærere har brugt bevægelse i undervisningen i mange år. Flere har sagt til mig, at de ved, det virker. Men de kan være usikre på, om jeg i forskningsøjemed kan bevise det rent statistisk", siger Mona Have Sørensen.