Ringe normeringer fører til flere diagnosebørn i daginstitutionen

Flere børn får diagnoser, når antallet af voksne pr. barn i daginstitutionen bliver færre. Det afdækker danske og svenske forskere i et nyt studie, skriver pædagogernes fagblad Børn & Unge i et tema om diagnoser og præventiv pædagogik. ”Hvis vi forestiller os, at vi kan flytte det samme barn rundt i alle daginstitutioner, vil der være forskel på, om barnet ville få en diagnose eller ej. Vi kan se, at antallet af børn pr. voksen spiller en rolle i forhold til, i hvilken udstrækning diagnoser bruges eller ikke bruges som forklaringsmodeller, for eksempel på børn udadreagerende adfærd”, siger Bjørg Kjær, der forsker i pædagogisk antropologi på DPU ved Aarhus Universitet.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Børn&Unge: Flere børn får diagnoser, når normeringen forringes