Flertal på plads for at give flere børn lov at udskyde skolestarten

Aftalen om at flere børn skal have mulighed for at starte senere i skole er tilbage i regeringens bud på en finanslov sammen med aftalen om maksimalt 26 elever i de yngste klasser.

Offentliggjort Sidst opdateret

Nu ser det alligevel ud til, at flere børn kan få lov at starte et år senere i skole, hvis de ikke er klar. SVM-regeringen har fundet pengene til, at 1800 flere børn kan udskyde skolestarten, skriver Politiken til morgen.

SF's undervisningsordfører Jacob Mark gik selv et år ekstra i børnehave og har igennem en årrække kæmpet for, at forældre igen skulle kunne vælge at udskyde deres børns skolestart. Og det blev da også skrevet ind i finansloven for 2022, at flere børn skulle have mulighed for at udskyde skolestarten fra den kommende sommer. Men så skiftede regeringsmagten, og i februar kunne børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye ikke love, at udskudt skolestart var med i den nye regerings finanslovsforslag.

”Vi har tvunget rigtigt mange børn i skole af en økonomisk årsag. Ved at tvinge børn for tidligt i skole får de et knæk i troen på sig selv, og de føler sig ofte forkerte. Det vil være helt utroligt, hvis regeringen løber fra denne her aftale”, lød det dengang fra en frusteret radikal ordfører, Lotte Rod. Og Jacob Mark, SF, understregede over for folkeskolen.dk, at "Det sidste ord er ikke sagt i den sag, og vi vil gøre, hvad vi kan for at prøve at omgøre denne her beslutning".

Afsatte midler

  • Finanslovforslaget for 2023 viderefører reserverne på Finansloven for 2022 til sænkelse af klasseloftet og bedre mulighed for udsat skolestart. Med finanslovforslaget for 2023 afsættes der 113,3 mio. kr. i 2023 og 207,8 mio. kr. årligt i 2024 og frem til at dække kommunale udgifter til forslaget om bedre mulighed for udsat skolestart. For forslaget om sænkelse af klasseloftet i 0.-2. klasse afsættes der 98,7 mio. kr. i 2023, 151,7 mio. kr. i 2024, 206,8 mio. kr. i 2025 og 160,0 mio. kr. årligt fra 2026 og frem. Reserverne vil på Finansloven for 2023 blive tilpasset det senere ikrafttrædelsestidspunkt. De økonomiske konsekvenser skal forhandles med KL.
  • Udmøntning af midlerne til bedre mulighed for udsat skolestart forventes at kunne ske ved fremsættelse af lovforslag i næste samling med ikrafttræden 1. januar 2024 og ikke fra 1. januar 2023 som forudsat i den tidligere regerings udkast til lovforslag. Ændringen vil dermed få virkning for børn, der skal starte i skole i skoleåret 2024/2025. Tilsvarende forventes midlerne til folkeskoleforligskredsens aftale om at sænke klasseloftet i 0.-2. klasse at blive udmøntet ved fremsættelse af lovforslag i næste samling med ikrafttræden 1. august 2024. Ændringen vil dermed få virkning for nye årgange fra skoleåret 2024/2025 og ikke 2023/2024 som forudsat i aftalen. Udskydelse af ikrafttrædelsestidspunkterne skyldes, at de nødvendige lovforslag som følge af Folketingsvalget den 1. november 2022 ikke kunne fremsættes og vedtages i tide til, at kommunerne ville kunne nå at implementere ændringerne.

Siden har partierne diskuteret, og nu melder børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye altså, at regeringen fastholder de afsatte midler til, at flere børn kan vente med at starte i skole til det år, de fylder syv.

Børne- og undervisningsministeren bekræfter samtidig, at klasseloftet sænkes i 0.-2. klasse, men først fra 2024. En sænkelse af klasseloftet til max 26 elever i klassen i de yngste klasser var også vedtaget af et flertal i det tidligere folketing og skulle være trådt i kraft til sommer. Men her betød valget, at man ikke nåede at vedtage lovgivningen forud for dette års skolestart. Så de bliver først i 2024, at kommunerne skal oprette flere klasser for at kunne holde klassestørrelserne nede.