Når Kate Brogaard og Miv Munksgaard ikke underviser i deres klasser i henholdsvis Holstebro og Valby, kan de måske findes i den ekspertgruppe, som hjælper Børne- og Undervisningsministeriet med at udvikle tjeklister til at spotte højtbegavede elever.

Lærerne er to ud af otte medlemmer af ekspertgruppen, der i januar blev nedsat til at udvikle værktøjer, der skal gøre landets lærere i stand til fra skoleåret 2024/25 at leve op til det nye krav om, at elever i 1. klasse med tegn på højtbegavelse skal tilbydes en screening.

Målet er at stoppe den mistrivsel og faglige underpræstation, som elever med høj begavelse kan risikere at ende i.

Og det er der i høj grad brug for at sætte fokus på, mener Kate Brogaard, der er børnehaveklasseleder på Nørre Boulevard Skolen i Holstebro.

“Jeg møder af og til holdningen, at de højtbegavede jo nok skal klare sig, og at de da bare er heldige. Og det skal nogle af dem også, men for andre er det sværere. Jeg har haft mange elever, som bliver selvisolerende eller udadreagerende, fordi de ikke får det faglige modspil og samspil med de andre børn, som de har brug for”, siger Kate Brogaard.

Hun er glad for, at lærerne snart kan se frem til at få et konkret redskab til at opfange høj begavelse.

”Det er ikke nemt at se, at den adfærd faktisk skyldes, at de har brug for fagligt modspil. Derfor er det rigtig godt, at der nu kommer et konkret redskab ud til lærerne”.

Tjekliste kan fange elever, der ellers ville virke

Højtbegavede elever henviser til børn med en IQ på over 130, og det forventes, at to procent af eleverne er højtbegavede.

De højtbegavede kan være åbenlyst intelligente og gode til at tilpasse sig på mange områder, men de kan også være meget kloge på få ting, mens de kæmper med andre ting som fx sociale relationer.

Høj begavelse kan vise sig på mange måder, og en ekspertgruppe skal frem til maj udvikle tjeklister, der skal hjælpe lærerne med at spotte eleverne.

Tjeklisten skal bruges i 1. klasse og kan indeholde punkter som, at eleven har et stort ordforråd, at eleven kan tænke abstrakt eller huske store mængder information.

Men det kan også være mere negative træk, som at eleven vender klassekammeraters ord mod dem selv, at de praler eller at de er stædige eller bruger sarkasme.

Identificerer man som lærer en højtbegavet elev via tjeklisten, skal eleven tilbydes en mere udførlig intelligenstest via Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR).

Håber, det vil gøre en forskel

Medlemmerne af ekspertgruppen er udover de to lærere blandt andre psykologen Dea Franck og rådgivende psykolog og doktor i filosofi Poul Nissen.

Eksperter, der giver lærer Miv Munksgaard en god portion ærefrygt. Hun er nyuddannet og underviser i dansk, engelsk, billedkunst, kristendom og idræt i 1. klasse på Ålholm Skole i Valby.

“Det er ret vildt og enormt interessant at tale om det her emne med folk, der har beskæftiget sig med det i mange år, og hvor jeg blandt andet har læst tekster, som er skrevet af en af de andre i ekspertgruppen, på studiet”, siger Miv Munksgaard.

Ekspert med råd: Sådan spotter I højtbegavede børn

Hun fortæller, at hendes rolle i gruppen er at dele sit perspektiv som nyuddannet, og at hun endnu ikke har oplevet at have højtbegavede elever.

“Som nyuddannet er der ret mange ting, man skal lære, og som ikke lige kan trækkes op af rygsækken. Og ud af de elever, som der er i mistrivsel og bliver urolige, kan det være svært at få øje på, hvem af eleverne der har indlæringsvanskeligheder, hvem der skal have ekstra svære opgaver, og hvem der kæmper med andre ting i løbet af skoledagen, siger Miv Munksgaard.

Hun glæder sig til at kunne bruge den tjekliste, hun selv er med til at lave.

“Jeg håber og tror, at det vil gøre en forskel. Det handler for mig om, at alle elever i klassen skal have lige god støtte, og der har i lang tid ikke været fokus på at hjælpe dem, der var på den 'heldige' side af det faglige spektrum, eller også er de blevet misforstået”, siger Miv Munksgaard.

"De har ikke øvelsen i at tackle modgang som de andre”

Kate Brogaard har haft højtbegavede elever. Hun har haft elever, der i børnehaveklassen kunne nævne alle farverne i regnbuen og deres rækkefølge. Eller som kan en række insektarters navne og egenskaber, og flere kan læse, før de er startet i skole.

Det vigtigste er at kunne differentiere undervisningen, siger børnehaveklasselederen. Hun har igennem mange år har tilpasset sin måde at være børnehaveklasseleder på, så hun netop kan hjælpe alle elever bedst muligt uanset niveau.

I år har hun en klasse med flere højtbegavede elever. Og det er faktisk en rigtig god ting, siger hun:

To lærere har udviklet egen model til undervisning af højtbegavede elever

”Når først man har identificeret, at de her tre-fire elever har det tilfælles, at de savner fagligt modspil, så er det nemmere at hjælpe dem. Jeg sætter dem fx sammen i grupper, så de kan udnytte og hjælpe hinanden. Det har været sværere de år, hvor der kun er én i klassen”.

Men udover at eleverne er kloge, er det tydeligt for Kate Brogaard, at de højtbegavede elever ikke kun ofte har problemer med de sociale relationer, men at de også kan ende med at underpræstere fagligt.

“Hvis ikke man spotter eleverne og udfordrer dem fagligt, så vil de glide igennem mange opgaver og være vant til at have det let".

"Men når de så kommer noget virkelig svært, så bliver de meget frustrerede. Og så kan det ende med, at de bliver dårlige til at lære og til at udfordre sig selv. De har ikke øvelsen i at tackle modgang som de andre”.