Fra sommeren 2024 sænkes klasseloftet fra 28 til 26 elever for de yngste klasser i hele landet. Sænkelsen er blevet fremhævet som den første sænkelse af klasseloftet i omkring 30 år.

Men det er ikke ambitiøst nok, mener SF i København. Partiet vil sænke klasseloftet yderligere på hovedstadens folkeskoler, og at det skal gælde for alle klassetrin.

Konkret vil SF sænke klasseloftet til 24 for 0.-2. klasse og på de øvrige klassetrin skal maksimalt kunne gå 26 elever i en klasse.

Forslaget skal behandles i Borgerrepræsentationen i aften, og det går i første omgang på at pålægge forvaltningen at regne på, hvad forslaget vil koste, og hvordan en sænkelse konkret kan indfases på de københavnske skoler.

“Vi har brug for en folkeskole, hvor der er tid til den enkelte elev. Hvor der er ro og tryghed i klassen, og hvor alle elever både ses og høres. Desværre er det ofte rigtigt svært for lærerne, når klasserne bliver for store”, siger medlem af børne- og ungdomsudvalget for SF i København Rasmus Steenberger.

Flertal for videre drøftelse

Allerede inden aftenens møde tilkendegiver et flertal af partierne overfor Folkeskolen, at de enten støtter forslaget eller ønsker at sende det videre til yderligere politisk drøftelse i børne- og ungdomsudvalget.

Det største parti i København, Enhedslisten, er tilmed klar til at gå endnu længere end SF. Partiet medbringer et ændringsforslag om at pålægge forvaltningen at regne på, hvad det vil koste at sænke loftet helt ned til 22 elever i 0. til 3. klasse.

”Det stigende antal indberetninger fra skolerne om alvorlig mistrivsel og udadreagerende elever indskolingen, får os til at tænke, at der er for mange elever i klasserne til, at de kan socialiseres godt til at gå i skole, og det ved vi er så vigtigt for deres videre skolegang”, siger Gorm Anker Gunnarsen (EL), der sidder i børne- og ungdomsudvalget.

Burde have været læringen fra Ontario

Gorm Anker Gunnarsen fortæller, at han sammen med de daværende politikere i børne- og ungdomsudvalget i 2014 besøgte Ontario i Canada, der landspolitisk blev brugt som forbillede for at indføre folkeskolereformen.

”Forvaltningen pegede den gang på, hvor fantastisk det var, at man her målte hver enkelt elevs præstationer og fremskridt på alle parametre, som var idealet for læringsmålstyret undervisning. Men under besøget gik det op for os, at man havde et klasseloft på 22 elever i indskolingen, og så havde de en ny klassedannelse efter 3. klasse. Men det var ikke dét, forvaltningen havde fokus på”, siger Gorm Anker Gunnarsen.

Fra det næststørste parti og indehaver af overborgmesterposten Socialdemokratiet oplyser, at partiets ”udgangspunkt” er at sende forslaget videre til diskussion i udvalget, ”men ellers stemmer vi for”, oplyser Laura Rosenvinge (S) i en sms med henvisning til, at partiet også kan gå med til at stemme for SF’s forslag i sin nuværende form.

K-borgmester vil hellere have flere voksne

De tre røde partier udgør tilsammen et flertal i København. Den konservative børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager er også klar til at sende forslaget videre til politisk drøftelse.

Officielt: Sænkelsen af klasseloftet i de mindste klasser udskydes med et år

Men borgmesteren understreger, at han ikke støtter ideen om at sænke klasseloftet yderligere på hovedstadens skoler. Jakob Næsager kalder allerede den nationale sænkelse af klasseloftet i 0.-2. klasse for problematisk. Det skyldes blandt andet, at lovændringen ikke omhandler hele indskolingen, der går til og med 3. klasse.

”Ideen om ikke at have for store klasser er udmærket, men det gør ikke noget godt for børnenes trivsel, hvis man allerede efter 2. klasse skal til at lave nye klasser. Særligt ikke efter en tid, hvor corona har sat klassefælleskaber under pres”, siger han og tilføjer, at kommunen i forvejen ”har relativt få klasser med flere end 26 elever”.

Kalder forslag for ”abnormt dyre”

Ifølge Jakob Næsager er både SF’s og Enhedslistens forslag ”abnormt dyre”.

”Hvis vi skulle have sænket klasseloftet til august til 26 elever, som jo var den oprindelige plan fra regeringen, ville det have betydet, at vi skulle have oprettet otte ekstra klasser. Det svarer til knapt tre ekstra skoler à en halv milliard stykket. Så alene i forhold til bygningsudgifter er det virkelig dyrt”, siger han.

Borgmesteren peger på, at udfordringen endda er dobbelt. Nogle skoler vil skulle dele klasser op, når de går fra et klassetrin med et lavere klasseloft til et klassetrin med et højere. Andre skoler vil risikere at skulle lave flere klassesammenlægninger, hvis de starter ud med små klasser.

”I København er vi udfordret af, at en del flytter ud af byen, når de får en lillebror eller en lillesøster for at få mere plads. Så hvis vi laver meget små klasser i indskolingen, risikerer vi at skulle lave klassesammenlægninger, når de kommer længere hen, fordi der er nogle, der flytter væk. Så jeg synes egentlig, at der er en god balance i de nuværende regler”.

Hvorfor henviser I så overhovedet forslaget til videre drøftelse i udvalget?

”Det gør vi for at få belyst, hvor mange klasser det vil dreje sig om, og hvilken betydning det vil have for trivslen”.

Er I klar til at tilføre resurser på en anden måde?

”Vi taler meget hellere om tovoksenordninger, så der bliver flere voksne pr. barn, uden vi skal til at bygge en helt masse nye skoler. For os er det væsentligste, hvor mange voksne der er pr. barn, og at vi ikke bryder børnefællesskaberne op”.

R: Ikke nødvendigvis det mest effektive

Samme toner lyder der fra de Radikale i København. Partiet vil også gerne sende SF’s forslag til videre mere drøftelse, men ikke umiddelbart for at tale om en yderligere sænkelse af klasseloftet.

”Vi synes, at det vil være godt at få en diskussion af tematikken, der handler om, at lærerne ikke kan favne alle eleverne i en stor klasse, hvor mange tilmed kan have diagnoser. Dér mener vi, at det er rigtigt vigtigt at få lærernes perspektiver med, så vi også får tænkt de mange andre væsentlige faktorer med, så vi bruger resurserne allermest effektivt”, siger partiets medlem af børn- og ungeudvalget Emil Sloth Andersen.

”Vi ved, at mange lærere gerne vil kunne arbejde med co-teaching eller have mere forberedelsestid. Så lige præcis denne her meget SF-markerede løsning med klassestørrelser er ikke nødvendigvis den mest effektive”, siger han.