Når en siddende regering vil have noget igennem, har alle relevante parter mulighed for at indsende deres syn på lovforslaget.

Her er det langt fra ualmindeligt, at der i bunken af høringssvar vil være en vis modstand, men sjældent har et forslag mødt så stor modstand, som regeringens plan om at videreføre ghettopakkens skoleregler. 

Dels sprogprøverne, hvor børn på skoler i et såkaldt udsat boligområde kan dumpe børnehaveklassen, dels muligheden for at straffe forældre økonomisk, når et barn har meget ulovligt skolefravær. 

Det viser en aktindsigt, som Folkeskolen har fået i høringssvarene.

Hele 15 organisationer er imod

Her giver 15 organisationer i deres svar udtryk for modstand mod og bekymring for ordningerne, der var en del af VLAK-regeringens ghettopakke, som blev indført i 2020. Fordi modstanden allerede dengang var stor, blev det besluttet, at begge ordninger skulle tages op til revision, når de var blevet evalueret.

Det er de begge blevet, og i begge evalueringer blev der peget på en række udfordringer. Og i de mange høringssvar får ordningerne nu igen en overordentlig hård medfart.

Her lyder de blandt andet, at det er ”helt fejlagtigt”, ”en pædagogisk falliterklæring”, ”udtryk for et etisk problematisk barnesyn” og ”bidrager til at marginalisere familier og børn, der er i en i forvejen vanskelig situation”. Regeringen kritiseres desuden for ikke at tage evalueringerne ”alvorligt”. 

KL: Drop fraværsstraffen

Alle parter i partnerskabet Sammen om skolen giver udtryk for, at de ønsker begge ordninger afskaffet.

Blandt andet skriver kontorchef i KL’s Kontor for Børn, Unge & Folkeskole Peter Pannula Toft, at KL anbefaler, at fraværsstraffen ”bortfalder”.

Han er en smule mindre kategorisk i forhold til sprogprøver. Her skriver han, at KL anbefaler:

”(…) at der bør ses på forholdet mellem indgrebet i elevernes rettigheder samt den øgede administrative belastning og det formål, lovforslaget søger at opnå. Endeligt mener KL, at det er problematisk, at resultatet af en prøve afgør, hvorvidt et barn skal videre i sit skoleforløb frem for en pædagogisk vurdering”, skriver kontorchefen.

Forskere: Minder om 1800-tallets regulerende skole 

Generalsekretær i Red Barnet Johanne Schmidt-Nielsen kalder det ”både foruroligende og stærkt kritisabelt”, at regeringen vil fortsætte ordningerne.

”Der er altså ingen saglige argumenter for, at problemet med høj fraværsprocent skal forsøges løst gennem standsning af børnechecken. Tværtimod”, skriver hun blandt andet i sit høringssvar.

Et netværk af 11 navngivne uddannelsesforskere har også sendt et høringssvar, hvor de kalder det ”en pædagogisk falliterklæring, at man med pres og økonomisk sanktion forsøger at løse en skoleudfordring”.

Gruppen af forskere, der blandt andet består Louise Klinge, Gro Emmertsen Lund og Helle Rabøl, skriver desuden, at fraværsstraffen ”minder om 1800-tallets regulerende skole”.

Regeringen finder heller ikke støtte fra Børnerådet, der er et statsligt råd, der skal sikre børns rettigheder i lyset af FN’s Børnekonvention.

”For Børnerådet er konklusionerne klare. Reglerne virker ikke og kan i værste tilfælde have direkte negative konsekvenser for børnenes trivsel og udvikling”, skriver Børnerådets forperson Bente Boserup. 

Risiko for diskrimination

Institut for Menneskerettigheder har også indsendt et høringssvar, fordi ”der er risiko for, at de indførte regler udgør diskrimination af børn med handicap eller etnisk minoritetsbaggrund”, skriver juridisk projektchef Tine Birkelund Thomsen.

Instituttet påpeger, at især sprogprøverne potentielt er diskriminerende, da prøverne alene er indført på skoler, hvor mere end 30 procent af eleverne bor i et udsat boligområde.

”Det kan udgøre diskrimination, hvis en beskyttet gruppe, i dette tilfælde børn med etnisk minoritetsbaggrund i praksis stilles ringere end andre børn”, skriver den juridiske projektchef, som desuden tilføjer, at ”de obligatoriske sprogprøver ikke kan anses for nødvendige eller egnede til at nå målet om at styrke elevernes sprogkundskaber”.

Tesfaye har tidligere udtalt markant tvivl

Undervisningsministeren har også selv tidligere ytret sig i bekymrende vendinger om fraværsstraffen. 

Det skete på et samråd i maj 2023, hvor Mattias Tesfaye sagde, "at der er tegn på, at reglerne ikke virker som forventet".

"Jeg er optaget af de sociale konsekvenser, der skabes for familierne. Der skabes med reglerne et økonomisk pres på familier, hvor mange, der i forvejen er i en svær situation, risikerer yderligere at få lagt en byrde", lød det fra ministeren.

Her fastslog Mattias Tesfaye samtidig, at han ikke havde planer om at rulle hele ordningen tilbage, men at der efter hans mening var brug for en diskussion om, "det er det rigtige, der sker, når alarmklokken ringer, eller kan der være nogle andre greb".

Regeringens lovforslag om at gøre begge ordninger permanente er endnu ikke officielt fremsat. Det sker efter planen i den sidste halvdel af marts.