Tidligere lærer: Gør som Californien, genopliv skråskriften

2.6 millioner amerikanske elever fra 1. til 6. klasse har fået skråskriften tilbage på skoleskemaet. Det skal vi lade os inspirere af i Danmark. Vi burde vedtage, at eleverne skal lære skråskrift og håndskrift i samme tempo, som de lærer at læse.

Allerede i 0. klasse skal man træne de små elevers motorik ved at lege med de mønstre, der ligger bag skriften. Her kan eleverne altså lære og iagttage formerne i de enkelte bogstaver, samtidig med at lydene læres. De skal se, høre og gøre.

Man kan supplere med øvelser med kroppen. Når børnene leger med mønstre og øvelser, er de kropsaktive, og når de så sidder og former bogstaver, øver de skriften og læsefærdigheden. Det er min oplevelse, at de kan blive rolige og nærmest komme i en meditativ tilstand.

I de mange år, jeg har undervist, har jeg iagttaget børns udvikling. Det har givet mig indsigt i den måde, børn lærer på. Den er i udgangspunktet individuel, men der er også fællestræk.

De træk, jeg synes kendetegner alle børn, er deres nysgerrighed, deres fantasi og kreativitet. Giver man børn klodser, begynder de straks at sætte dem sammen, stable dem, vælte dem ned igen, more sig og starte forfra. Det er potentialer, man må bruge i undervisningen med legende elementer. Leg er essentiel i undervisningen og altså også i skriveundervisningen.

Sådan kan de mindste starte med skråskrift

Her er mit bud på, hvordan man kan få skråskrift ind i undervisningen fra start.

Vi skal begynde med at give eleverne nogle store hvide A3-ark og nogle tykke farver i 0. klasse. Her kan de bruge bordet eller gulvet for den sags skyld. Nærmest før man er kommet i gang, vil man med stor sandsynlighed opleve, at eleverne allerede er begyndt at tegne på papiret. 

Det er de store runde former, man skal starte med, og de skal vises på tavlen. Så kan de lege med formerne, som ret hurtigt vil blive til endnu flere og andre former. Nogle vil spontant vælge en hånd at skrive med, andre bruger begge hænder.

Næste fase handler om andre og nye former. F.eks. at tegne de runde former ind i hinanden. Tanken er, at de skal øve deres motorik. I første omgang den grove, senere den fine. Man kan sætte musik på, som fremmer rytme og bevægelse. Man kan også lade dem gå rundt i formerne eller forme dem med kroppen i små grupper.

Så længe børnene synes, det er sjovt, er tanken. at de vil fortsætte med at udvikle deres former, og det er godt, blot de arbejder med former og bevægelse.

Afhængig af reaktionerne kan man fortsætte eller sætte andre aktiviteter i gang.

Nogle gange vil eleverne selv spørge, hvornår man skal lege en bestemt leg igen, andre gange skal man som underviser tage tingene frem igen og sætte nye former og farver i gang.

Dette er de første indledende øvelser til at introducere bogstaver. De er bygget over enkle former som ring, streg og bue.

Når fortroligheden med disse former er opnået, kan vi lære dem at binde dem sammen. En hyggelig stemning er vigtig. Herefter skal de have en skrivebog.

Forskellige måder at lære på

Bogstavernes former kan få eleverne til at se og blive opmærksomme på de enkelte bogstavers form. Til hvert bogstav hører en lyd. Lyden skal siges samtidig med, at de øver at skrive bogstaverne. De trænes i at se og høre detaljer i form og lyd og til at kombinere de to.

Vi har alle forskellige måder at lære på. Ens for os alle er dog, at når vi skriver og samtidig læser de trykte bogstaver, skal øjnene (læs: hjernen) lære at iagttage forskellen på de trykte bogstaver og dem, man skriver. Det kan øge vores bevidsthed om, hvad vi ser. Den måde at opfatte og forstå hjælper både skrive- og læsefærdigheden.

Ragnhild Oussoren-Voors har udgivet et skrivemateriale, der hedder Skrivedans. Det er legende materiale og netop en dans, hvor man skal bevæge kroppen, hvor motorikken bliver styrket og kreativiteten stimuleres.

Det er nogle helt basale forudsætninger for yderligere lærdom og kundskaber. I vores evidensglade tider kunne man lave et pilotprojekt i skrive-læsetræning. Eller en ph.d.