1. Sådan bliver resultaterne udregnet
Resultatet af sprogvurderingen angives i percentilscorer, der ligger mellem 1 og 100. Percentilscore er et udtryk for, hvor mange procent børn med samme alder og køn der har opnået et resultat, der er lige så godt som eller dårligere end resultatet hos det barn, der er blevet sprogvurderet. Percentiler skal ikke forveksles med procenter, da percentilen ikke siger noget om, hvor mange rigtige svar en elev har afgivet i prøven.
Percentilscore 10. Barnet har klaret sig lige så godt eller bedre end 10 procent etsprogede danske børn med samme alder og køn. Barnet er derfor blandt de 10 procent lavest scorende drenge/piger på samme alder som barnet. Der er 90 procent børn med samme alder og køn, der scorer højere end barnet.
Percentilscore 50. Barnet ligger præcis på gennemsnittet for børn med samme alder og køn, der kun lærer dansk.
Percentilscore 90. Barnet har klaret sig lige så godt eller bedre end 90 procent etsprogede danske børn med samme alder og køn. Barnet ligger derfor langt over middel. Der er kun 10 procent børn med samme alder og køn, som scorer højere end barnet.
2. Indsats på baggrund af barnets score
På baggrund af percentilscoren kan barnet placeres i en gruppe for den sproglige indsats, børnehaveklasselederen skal sætte ind med:
• Særlig indsats. Her placeres de 5 procent af børnene, som har den laveste samlede score.
• Fokuseret indsats. Her placeres de 5-15 procent af børnene, der har den næstlaveste score.
• Generel indsats. Her placeres de resterende cirka 85 procent af børnene.
3. Forskel på percentilscoren
Kilden til Marina Norlings undren er denne percentilscore på baggrund af resultaterne af Sprogvurdering 3-6 i en 0. klasse på Arden Skole. Alle elever fik 14 rigtige ud af 15, men landede på forskellige percentiler.
1: 14 rigtige – fejl i opgave 2 => 100-percentilen
2: 14 rigtige – fejl i opgave 16 => 50,9-percentilen
3: 14 rigtige – fejl i opgave 10 => 56,2-percentilen
4: 14 rigtige – fejl i opgave 10 => 53,5-percentilen
5: 14 rigtige – fejl i opgave 12 => 53,1-percentilen
6: 14 rigtige – fejl i opgave 10 => 58,9-percentilen
7: 14 rigtige – fejl i opgave 8 => 61,4-percentilen
8: 14 rigtige – fejl i opgave 4 => 55-percentilen
9: 14 rigtige – fejl i opgave 10 => 58,8-percentilen
10: 14 rigtige – fejl i opgave 10 => 57,7-percentilen
11: 14 rigtige – fejl i opgave 10 => 58,8-percentilen
4. Kønsforskel i indsatsen
Tabellen er udarbejdet ud fra råscoren i Sprogvurdering 3-6 i en 0. klasse på Arden Skole. Eksemplet viser, at drenge kan begå flere fejl i sprogopgaverne end piger, før det udløser en fokuseret eller særlig indsats. Tallet i parentes er det aktuelle percentiltal.
10 korrekte drenge: særlig indsats (3,83) piger: særlig indsats (1,65)
11 korrekte drenge: fokuseret indsats (5,77) piger: særlig indsats (2,59)
12 korrekte drenge: fokuseret indsats (8,25) piger: særlig indsats (3,87)
13 korrekte drenge: fokuseret indsats (11,10) piger: fokuseret indsats (5,50)
14 korrekte drenge: fokuseret indsats (14,40) piger: fokuseret indsats (7,41)
15 korrekte drenge: generel indsats (17,70) piger: fokuseret indsats (9,53)
16 korrekte drenge: generel indsats (20,80) piger: fokuseret indsats (11,70)
17 korrekte drenge: generel indsats (23,80) piger: fokuseret indsats (14,00)
18 korrekte drenge: generel indsats (26,70) piger: generel indsats (16,3)
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet og Marina Norling.