Kan jeg nu vinde forældrenes tillid? Kan jeg overhovedet
lære dem noget? Og hvorfor er det så svært at få ro i klassen?
Tvivlen og nervøsiteten har været til at tage og føle på for
to helt nye børnehaveklasseledere, Ole Bødker Kjær og Karina Meldgaard.
De har
begge netop taget skiftet fra at være skole- og fritidspædagoger til at være
børnehaveklasseledere. Og selvom de kender indskolingen og børnehaveklasse godt, er
det alligevel et stort ansvar at være den primære i klassen.
Det fortæller Ole
Bødker Kjær, der netop har fået nyt job som børnehaveklasseleder på Lynghedeskolen i Billund Kommune.
”Den største udfordring har været at være 'den, der har
den'. Jeg har arbejdet mange år i børnehaveklassen, men uden at være den
primære. Jeg var ret spændt inden på, hvordan jeg voksede ind i den rolle”.
Karina Meldgaard, der arbejder på Frederiksborg Byskole, har også skullet vænne sig til, at alt –
både det sociale og det faglige – skulle startes op fra bunden.
”Før har jeg været vant til, at jeg kunne bygge på noget,
som en børnehaveklasseleder havde gang i, og der var ligesom en plan, jeg
skulle følge. Nu er det mig, der skal bygge alt op. Lære dem om bogstaverne, og
hvordan de skal følge anvisninger og regler. Det er noget lidt andet end før og
en overraskende stor opgave”.
Tager tid at bygge grundregler op
Begge børnehaveklasseledere har med den ændrede jobtitel
også skiftet skole. De startede deres klasser op henholdsvis 12. og 13. august
og har således indtil videre haft en måneds tid i den nye rolle.
Og der er
mange store opgaver, de har skullet lære, fortæller de. En af dem er, at alt, lige fra kopiark til hæfter og
grænsesætning i lektionerne, ligger på deres bord.
”Det er altså overraskende hurtigt, man er igennem sådan
nogle hæfter. Derfor er det en god idé at være godt forberedt”, siger Karina Meldgaard, der har en klasse med 16 elever.
Heldigvis var hun så heldig at have et par kolleger, der efter sommerferien havde sørget for at printe øveark samt skrive en infomail til forældre, så Karina Meldgaard ikke behøvede det. Det synes var en kæmpe hjælp.
Karina Meldgaard har haft udfordringer med at få ro i
klassen. Helt fra starten var reglen, at når hun klappede højt i klassen, så
skulle børnene også klappe, og så skulle man sætte sig og være rolig.
”Men de første par uger klappede jeg, og så skete der bare
ikke noget. De larmede bare videre”, siger Karina Meldgaard.
Nu er det gradvist blevet bedre, og Karina Meldgaard har
også fået succes med en daglig rutine. Hun sætter noget afslappende musik på, inden børnene kommer. Når de så kommer ind i klassen ved de, at nu skal de gå over i skuffen og tage deres morgenhæfte og sætte sig stille og roligt og arbejde i det. De første dage løb de bare rundt og legede. Men ikke mere.
”Der har børnene virkelig lært, at når den musik begynder, så er vi rolige, så sætter de sig ned og er klar. Det er en ret fed fornemmelse, at noget af det man sætter i værk, faktisk giver pote den anden vej”, siger Karina Meldgaard.
"Det giver en rigtig rar og rolig morgen og jeg kan nå rundt om de børn der har brug for en ekstra hånd eller nå at lave dagens program på tavlen".
Sådan tager man hensyn
En anden stor opgave for de nye børnehaveklasseledere er, at
de skal være med til opbygge og forme de sociale strukturer og koder, som skal
gælde i klassen. At de nu står med det store privilegie og dermed ansvar at
have taktstokken. En opgave, de tager meget alvorligt.
”Jeg forsøger at lære dem den indstilling, at alle er til
stede for hinanden, for at alle har det godt, ikke kun én selv. Det er også den
tilgang, vi generelt dyrker på skolen. Og det er ret fantastisk at se, når de
tager hensyn til hinanden og er søde ved hinanden”, siger Ole Bødker Kjær, der har 22 elever i sin klasse.
Han har brugt tid på at opbygge et regelkodeks om, at
selvom visse elever har særlige behov for fx at spise på særlige
tidspunkter, så gælder det ikke nødvendigvis alle, og så har alle en opgave i
at være ’large’.
Det er gået overraskende godt, fortæller Ole Bødker Kjær.
”Fordi vi har talt om det, er de indstillede på at tage
hensyn. Så kan man godt blive lidt stolt”.
Også nyt for forældrene
Det er ikke kun børnehaveklassebørnene, der er nye i at gå i
skole. Også mange af forældrene oplever for første gang, hvad det vil sige at
have et barn i skolen.
For Ole Bødker Kjær har forældrene fyldt markant mere, end han
har oplevet før.
”Det skulle jeg lige vænne mig til, at jeg var den primære.
Mig, der fik spørgsmål om alt muligt – fx at det og det barn helst skulle
have en bid mad på det og det tidspunkt. Meget praktiske og konkrete ting”.
Men det er faktisk meget rart, siger han:
”Det er fedt, at jeg ved præcis, hvordan jeg kan tage bedst
hensyn til forskellighederne. Og forældregruppen har været vanvittigt søde ved
mig. I starten var jeg bange for, at de ville være utrygge ved at efterlade
deres børn ved nogen, der var helt ny i det. Men de har haft kæmpe tillid til
mig, og det har været super fedt”.
For Karina Meldgaard har forældrene fyldt overraskende lidt.
”Jeg sender en plan ud hver uge med en beskrivelse af,
hvad vi skal lave i ugen, der kommer. Og det virker til, at de synes, det ser
fint ud, for jeg hører sjældent noget tilbage. Jeg havde måske regnet med, at
jeg blev stormet med spørgsmål og kommentarer”, siger Karina Meldgaard.
”Det er faktisk rart at høre fra forældrene en gang i
mellem. Jeg fik for nylig en besked om, at jeg gjorde det godt, og tak for at
tage dig af vores børn. Det var rart at høre, at jeg gør noget af det rigtige”.
Det bedste råd…
For Karina Meldgaard er et af de vigtigste råd til andre,
der har eller snart skal have en børnehaveklasse for første gang at huske på,
at man skal sænke forventninger til børnene.
”De er meget små i den alder. Og de skal lære alt muligt nyt
i den periode, så det er vigtigt ikke at blive for utålmodig i forhold til, om
de nu lærer nok. Bare det at gå to og to i hånd er læring”.
”Lige nu skal de lære bare at fungere i en klasse sammen med
andre. Og det er vigtigt at give tid til alt det sociale og til legen, for de
danner jo de venskaber, de skal trives med de næste mange år”, siger Karina Meldgaard.
Det er også vigtigt for Ole Bødker Kjær.
”Det er ret særligt at se børnene begynde at danne deres
fællesskab i klassen. Det fundament og de mennesker, de forhåbentlig skal vokse
op sammen med de næste mange år”, siger han og deler sit allerbedste tip til
andre nye børnehaveklasseledere:
”Det vigtigste er at vide, at man skal spørge om hjælp alt
det, man vil. Det synes jeg, jeg har været ret god til, og jeg har nogle
virkelig søde kolleger. Det er nok det bedste råd, man kan give andre i samme
situation. Brug dit team og de andre voksne omkring dig”.
