Du trækker sikkert på din erfaring flere gange om dagen, når du står i klasseværelset og underviser.

Du ved, hvad du skal gøre, når eleverne bliver trætte, og du har en nødløsning klar, hvis det du havde planlagt, gik for hurtigt.

Men for de nye lærere skal alt læres fra bunden. Det kan give opture, nedture og en masse usikkerhed.

Folkeskolen har spurgt tre nye lærere, hvad der har fyldt særligt meget for dem i løbet af deres første tid som lærer. Og hvad de ville ønske, de havde vidst, inden de startede i deres første lærerjob.

1. Forældre tager tid

Anne Semb Christophersen

Alder: 25 år.

Skole: Åby Skole i Aarhus.

Fag: Dansk, idræt, kristendom og matematik i indskolingen.

Anne Semb Christophersen er indskolingslærer på Åby Skole i Aarhus. Hun blev færdiguddannet for et år siden. En af de ting, der overraskede hende var, hvor meget tid blandt andet forældresamarbejde tog.

”Beskeder på aula, arrangementer og telefonsamtaler. Forældrene er generelt rigtig søde, men det er kommet bag på mig, hvor meget af min hverdag der går med at holde god kontakt til dem. I en klasse med 25 børn er der mange henvendelser. Mange af forældrene ønsker at være opdateret på skolehverdagen, hvilket er en god ting, men man skal altså afsætte en god portion tid til det - udover det, man ellers bruger på forældresamarbejde ”, siger hun.

Helt konkret oplevede Anne Semb Christophersen, at forældrene blev og snakkede, når de afleverede deres børn.

"I starten undrede det mig, at forældrene ikke smuttede, når klokken ringede. Jeg kunne se, at det tog tid fra undervisningen og min tid med børnene. Forældrene blev hængende og ønskede at tale med mig om deres børn og skolehverdagen. De har helt sikkert ment det godt, men jeg kunne se, at det tog for meget tid af undervisningen", siger indskolingslæreren på Åby Skole.

”Til sidst begyndte jeg helt enkelt bare at sige: Nu har klokken ringet, og vi skal i gang”.

2. Du skal nok nå det hele

For alle tre lærere har det fyldt meget, om de lavede god nok undervisning, og de brugte meget tid på at forberede sig. Anne Semb Christophersen husker, at hun de første par måneder brugte uanede mængder tid på at forberede undervisningen ned til mindste detalje.

Noget, hun nu kigger tilbage på som spild af tid, fortæller hun.

”Hvis der er noget, jeg kan give videre til andre, så er det: Slap af. Undervisningen skal nok blive fyldt ud, og I skal nok nå det hele. Jeg brugte så meget tid på at forberede mig ned til mindste detalje, men der sker jo altid et eller andet uventet, og undervisningen stikker af i en anden retning, end man havde troet. I starten gik jeg i panik over det og tænkte, at hvad nu med læringsmål og pensum, men nu har jeg en ro over, at vi nok skal nå det hele”, fortæller hun.

3. Du har alt for lidt forberedelsestid

Kirstine Svansø Iversen har været færdiguddannet lærer i et halvt år. Hun arbejder på Voerladegård Skole i Skanderborg, hvor hun inden da også havde været vikar.

Noget af det, hun glædede sig allermest til, før hun begyndte i sit første lærerjob, var at bestemme selv. Hun drømte om at have kontrol over undervisningen og udleve sine egne idéer i stedet for blot at gennemføre andres.

Alt i alt har Kirstine Svansø Iversen været glad for endelig at kunne stå foran eleverne med undervisning, hun selv har tilrettelagt.

Men én ting har overrasket hende negativt:

”Det er kommet bag på mig, hvor lidt tid til forberedelse, der egentlig er. Jeg var jo blevet forberedt på det på uddannelsen, men det er lidt et chok rent faktisk at stå i det. Nogle gange må man også acceptere, at man ikke kan forberede grundigt nok og lade noget af undervisningen blive lidt tilfældig. Men jeg kan godt føle mig lidt utilstrækkelig nogle gange”.

”Jeg synes, det er svært at finde rigtig gode undervisningsmaterialer, og jeg prøver også så vidt muligt at tænke kreativt og gøre mig fri af læremidler. Men nogle gange er man bare ude efter en hurtig løsning, hvor man kan copy-paste".

"Det er sværere, end man umiddelbart skulle tro. For det tager alligevel tid at sætte sig ind i og fortolke materialet, så det passer til ens klasse. Dér er jeg blevet glad for Grib Litteraturen, som er helt perfekt. Nemt tilgængeligt, masser af billeder og alt er illustreret. Lige til at gå til".

4. Hvad må jeg, når jeg griber ind i en konflikt?

Konfliktsituationer er dér, hvor Kirstine Svansø Iversen føler sig mest usikker. Hvis to elever kommer op at slås, eller en af eleverne bliver aggressiv over for hende eller de andre.

”Sjældent eskalerer en konflikt så meget, at jeg føler, jeg bliver nødt til at gribe ind fysisk. Men når det sker, har jeg været virkelig i tvivl. Hvad må jeg egentlig rent juridisk?"

"Ofte føler jeg mig lidt magtesløs, fordi jeg reelt ikke ved, hvad jeg kan og må gøre. Må jeg tage fat i eleverne og skille dem ad, eller er det overdreven magtanvendelse? De situationer er én af mange ting, jeg ville ønske, at vi på læreruddannelsen blev forberedt bedre til”.

Kirstine Svansø Iversen

Alder: 25

Skole: Voerladegårdskolen ved Skanderborg.

Fag: Dansk, naturteknologi, historie, billedkunst og kristendom.

”Jeg er jo interesseret i at finde den bedste løsning, ikke kun for de elever, der er direkte involveret. Men generelt for at få klassen så godt som muligt igennem det”, siger Kirstine Svansø Iversen.

5. Dine anstrengelser skal nok give pote

Line Østergaard Laursen blev ligesom Kirstine Svansø Iversen færdiguddannet i sommer og har siden været ansat i et vikariat på Rådmandsgades Skole på Nørrebro. Hun er klasselærer for en 1. klasse.

En af hendes store udfordringer har været at skabe en stemning i klassen, som hun synes fungerede.

Et klasserum, hvor hun havde elevernes respekt, og hvor hele undervisningen ikke gik op i uro og "brok". Det har ikke været nemt.

"Jeg brugte en del tid og energi det første stykke tid på at sætte mig igennem og få eleverne til at forstå, at jeg var en autoritet, og at jeg ikke accepterede uro. I begyndelsen var eleverne meget udfordrende, og jeg gik hjem og var fuldstændig udmattet om eftermiddagen."

"Men i dag er jeg faktisk glad for, at jeg tog kampen. Alle de irettesættelser og konflikthåndteringer har vist sig at give pote. Eleverne forstår nu, hvem jeg er, og hvad jeg vil, og hvordan vi samarbejder godt om undervisningen. Vi er meget mere i flow. Det ville jeg nok sige til andre, der også kæmper lidt: Hold fast, det skal nok løse sig", siger Line Østergaard Laursen.

6. Elever i 1. klasse skal først lære at gå i skole

Line Østergaard Laursen

Alder: 29.

Skole: Rådmandsgades Skole i København.

Fag: Dansk, idræt, kristendom i indskolingen.

En af de ting, Line Østergaard Laursen indimellem minder sig selv om er, at elever i 1. klasse ikke kun skal lære deres nye lærer at kende. De skal også lære konceptet at gå i skole.

Det har været en god påmindelse for den 29-årige lærer, at udfordringerne i klassen ikke nødvendigvis har med hende at gøre som lærer.

"Det er værd at huske, hvor vild en ting det egentlig er for dem at skulle sidde stille eller være fordybet i noget fagligt i noget tid ad gangen. Der går noget tid før, deres første indskydelse ikke er bare at ville ud at lege".

Til gengæld ville indskolingslæreren ønske, at hun vidste mere om eleverne, når hun overtog dem. At overleveringen fra 0. til 1. klasse var mere grundig, så hun vidste nogenlunde, hvilke elever der havde hvilke udfordringer.

"Jeg blev ansat meget pludseligt pga. en sygemelding, så det er nok lidt specielt i min situation. Men jeg kunne godt bruge noget mere overlevering og en mere dybdegående 'guide' til klassen og de elever, der er i den. Og jeg har følelsen af, at det er en generel ting på mange skoler, det med overlevering", siger Line Østergaard Laursen.

7. Spørg om hjælp - og kopiér, kopiér, kopiér!

Et godt råd fra Anne Semb Christophersen er, at man ikke skal være bange for at kopiere sine kollegers undervisning eller tage forløb direkte fra en hjemmeside.

”Din undervisning bliver ikke dårligere af, at en anden har gjort præcist det samme med en anden klasse før. Det er helt ok at trække på de andre og spørge om hjælp. Det er faktisk noget, jeg ville ønske, jeg havde gjort noget mere. Gå hen til de andre på lærerværelset, eller ind i naboklasseværelset og sige: Jeg har denne her udfordring, hvad ville du gøre?”, siger hun.

Eller: "Jeg skal lave det her med min klasse, hvordan har du gjort det tidligere?", tilføjer Anne Semb Christophersen.

Line Østergaard Laursen har også gjort meget brug af sine kolleger:

"Jeg har et virkelig skønt team, og jeg spørger lærerne om ting hele tiden. Det synes jeg virkelig ikke, man skal være bange for. Hvis andre har gode råd eller ting, man kan kopiere én til én, så gør brug af det".