En bunke laminerede papirer bliver lagt på gulvet med billedet nedad. Eleverne sidder på gulvet i en cirkel og venter. En elev rækker hånden frem og vender lynhurtigt det øverste papir. Børnehaveklasseleder på Tingbjerg Skole i København Kirsten Bergerud Hansen smiler og markerer med hånden, at papirerne ikke skal vendes endnu.

»Nu skal vi i gang med en sprogleg«, siger hun.

Sproglegen er lig med den sprogprøve, som er en del af regeringens ghettopakke. Regeringen har udarbejdet en liste over, hvilke skoler der skal holde sprogprøver i børnehaveklassen i år. Tingbjerg Skole i København er en af 40 skoler på listen. Her er der ingen af eleverne, der føler, at de er i en prøvesituation.

»Vi er spændte«, lyder det. »Men I kan godt vente lige et øjeblik«, siger Kirsten Bergerud Hansen og nikker til eleven.

Forsker: Sprogprøven bør ikke stå alene

Syv elever til prøve

Sprogprøven foregår som en leg. Eleverne sidder i en oval rundkreds. Kirsten Bergerud Hansen sidder i den ene ende, mens børnehaveklasseleder Rikke Thulin sidder i den anden. Der er 21 elever i klassen. Men kun 14 er mødt i dag.

Det er anden gang i løbet af skoleåret, at eleverne skal til sprogprøve. I denne klasse er der syv elever, der ikke har bestået de første prøver, som børnehaveklasselederne gennemførte i begyndelsen af skoleåret. Det er kun dem, der skal testes i dag. De 14 elever, der har bestået sprogprøven, skal ikke testes igen, men på Tingbjerg Skole tager alle elever prøverne sammen. De elever, der ikke består prøven, får endnu en chance sidst på skoleåret. Består de ikke tredje sprogprøve, får de tilbud om at komme på sommerskole. Efter sommerskolen får de mulighed for et frivilligt fjerde sprogprøveforsøg. Består de ikke denne test, skal de tage et år mere i børnehaveklassen.

Kirsten Bergerud Hansen vender det øverste papir. »Nu trækker jeg et kort og viser det. Det er et træ. Hvad ville det hedde, hvis der var hundrede?« spørger hun og svarer selv: »Hundrede træer«.

Børnehaveklasselederen nikker mod pigen ved sin side og trækker et kort. »En strømpe«, siger hun og spørger: »Hvad hvis der var to?« »Det kan jeg ikke huske«, siger pigen. Så bliver det næste elevs tur.

»En pude - fem puder«, mange har helt tjek på flertalsendelsen. Men så kommer kagen. »En kage«, siger en dreng. »Hvad hvis der var fem?« »Fem kage«, siger han. »Jeg kunne ikke høre det. Prøv lige igen«. »Fem kage«.

Prøve er også undervisning

Kirsten Bergerud Hansen nikker næsten usynligt mod Rikke Thulin, der sidder med en liste og noterer elevernes svar. Nogle elever hvisker svarene. Men Kirsten Bergerud Hansen siger: »Man må ikke hjælpe, så er det ikke sjovt«.

Da runden er færdig, siger børnehaveklasselederen: »Nu lukker jeg lige øjnene og peger helt tilfældigt på én«. Helt tilfældigt er det ikke, for det er de elever, som ikke svarede rigtigt første gang, der får endnu en chance. Heller ikke anden gang svarer de rigtigt.

Det er første år, at skolerne på listen skal gennemføre sprogprøverne. Sidste år var Tingbjerg Skole pilotskole, så de har prøvet det før, men sprogprøverne er blevet ændret.

»De har lyttet til os. Der er elementer, der er taget ud, og der er færre prøvegange«, siger Kirsten Bergerud Hansen. Hun er meget glad for indholdet af prøverne: »Der er gode elementer i dem. Det er gode øvelser. De fleste er nogle, jeg til enhver tid ville bruge i min undervisning, og også mange elementer, jeg altid har brugt«.

Der er dog også enkeltdele, som hun ikke har brugt før. Især dele af materialet om sprogstimulation synes hun er godt.

»Der er dialogtræning og filosofi, hvor man læser en kort historie op med et dilemma. Så skal de diskutere det. Vi har ingen holdning til deres snak om dilemmaet. Det er børnenes ord, der tæller, og det er megafedt«.

En enkelt sprogprøve synes hun dog faldt lidt ved siden af:

»Der var en opgave om tankeprocesser. Eleverne skal kende et ord og beskrive det. Eksempelvis hvad betyder at drømme, huske og glemme. De skal vide, hvad det er, og de skal kunne beskrive det. Men det var en megasvær opgave. Der kunne vi se, at de børn, der havde bestået prøven, heller ikke kunne. Når ingen i klassen kan, tænker man, om det kan være rigtigt«.

Stigmatiserende prøve

Men selv om opgaverne er gode, så mener hun, at de er rullet ud på en stigmatiserende måde.

»De burde ikke kunne dumpe. De ved ikke, de kan dumpe, når vi tester dem. Det er magtpåliggende for os, at børnene ikke føler sig testet. Forældrene er også meget opmærksomme på, hvilken dag de skal testes. Forældrene føler sig stigmatiserede, og det er de jo også«.

Skole indkalder børnehaveklassebørn til sprogstimulering under nedlukning 

I klassen er de gået i gang med næste del af sprogprøven. Igen er der papirer på gulvet, og en efter en rejser eleverne sig op og trækker et kort. En pige står med et billede af en dør. »Hvad gør den?« spørger Kirsten Bergerud Hansen. »Den åbner«, svarer pigen. Så vender børnehaveklasselederen opmærksomheden mod den næste i cirklen. »Hvad gjorde den i går?« lyder spørgsmålet. »Den åbnede«.

Rikke Thulin noterer. Og en efter en kommer eleverne igennem testen om datid, helt uden at de ved det.

Denne reportage og fotos blev til under et besøg på Tingbjerg Skole, inden coronanedlukningen.