Forårs-sfo kan være svær at tackle for både pædagoger og børnehaveklasseledere, lyder det fra Marianne Giannini.

Flere børn i forårs-sfo sætter også børnehaveklasse­lederen i en klemme

Flere og flere børn begynder i sfo om foråret før skolestart, og det er ikke uden dilemmaer for de børnehaveklasseledere, der både skal håndtere en ny børneflok og den gamle, som skal forberedes til 1. klasse.

Publiceret

Flere og flere børn begynder i disse år i førskole - eller forårs-sfo - inden skoleåret rigtig går i gang til august. 

Faktisk var der i 2022 tale om seks ud af ti børn, som startede i forårs-sfo – det højeste antal hidtil, viser en opgørelse fra Danmarks Statistik, som Undervisningsministeriet har delt i et folketingssvar

For Marianne Giannini, formand i børnehaveklasseforeningen, er forårs-sfo langt fra en optimal løsning.

”Med både børnehave, forårs-sfo og sommer-sfo, er der tale om tre overgange for børnene i stedet for bare én fra børnehave til børnehaveklasse. Vi ved via undersøgelser, at overgangene ikke altid er lette for børnene, så at lave unødvendige overgange er tosset og helt tydeligt en spareøvelse".

"Når det er sagt, gør alle voksne omkring børnene deres allerbedste i de rammer, der er sat”, siger Marianne Giannini og understreger: 

”Konsekvensen kan jo blive, trods alle gode intentioner fra de voksne omkring børnene, at børnene kommer til at mistrives”. 

Fakta: Forårs-sfo er billigere

  • Førskole eller forårs-sfo er et tilbud, hvor børn efter børnehaven kan starte i SFO allerede i april og maj. Det er den enkelte kommune, der beslutter, om og hvornår børnene skal i forårs-sfo. 
  • Forårs-sfo er billigere for kommunerne, fordi børnene overgår til skolenormering fra børnehavenormering, hvor der kræves flere voksne per barn. 
  • På initiativ fra Radikale har Børne- og Undervisningsministeriet beregnet, hvad det vil koste, hvis minimumsnormeringen i børnehaven skal gælde helt frem til børns første skoledag i børnehaveklassen.  En forbedring af normeringen til børnehaveniveau vil kræve, at der på landsplan blev ansat ekstra cirka 650 'helårspersonaler'. Det vil koste cirka 250 millioner kroner, lyder svaret fra ministeriet.

Sætte sig mellem to stole

Det Nationale Forsknings- og Analysecenter Vive har i 2022 undersøgt normeringerne i førskoletilbuddene på tværs af landet. Rapporten viste, at der i førskoletilbuddene klokken 11 om formiddagen i gennemsnit er 7,5 børn per voksen.

Loven om minimumsnormeringer i dagtilbud lyder, at der maksimalt må være seks børn per voksen i børnehaver. Rapporten viser også, at trivslen i børnehaveklassen var lavere i klasser, hvor børnene kom fra forårs-sfo, end i klasser, hvor børnene kom direkte fra børnehaven.

Marianne Giannini peger på, at førskole mangler klarere rammer for at blive en egentlig god tid for børnene.

“I hverdagen er det op til pædagogerne, medhjælperne og børnehaveklasselederne, hvordan forårs-sfo’en egentlig skal se ud. Alle klarer det, så godt de kan, og det lykkes jo heldigvis meget af tiden. Men det er på trods af vilkårene”, siger Marianne Giannini. 

“Der virkelig store forskelle på, hvordan det foregår rundt om i landet. Nogle steder starter børnene allerede i februar i forårs-sfo. Så børnene skal først skal være i skolegruppe i børnehaven for at blive parat til forårs-sfo, for så derefter at være i forårs-sfo for at blive forberedt til børnehaveklassen, for derefter at være der i en sommerperiode med skiftende personale og til sidst starte i børnehaveklassen". 

Børnehaveklasseledere kan komme i klemme

Typisk er det pædagogerne i SFO’en, der tager imod de nye elever og hjælper dem godt igennem overgangen til skoleåret. Og ofte er børnehaveklasselederen involveret i mere eller mindre grad. Og selvom det for Marianne Giannini i dén grad er en god ide at engagere sig i førskolebørnene, er det ikke altid muligt. 

“Vi har jo kun den tid, vi har. Og det gør også, at man kan føle sig lidt i klemme mellem sine to hold af børn”.

“Hvis man er tvunget til at vælge, så er mit råd at fokusere på sin nuværende klasse, selvom det kan virke hårdt. Men det er vigtigt at sende eleverne godt afsted til 1. klasse som jo også er en lidt svær overgang, og så må de nye børn vente til august”.

”Derudover er der rigtig gode erfaringer med at holde en god kommunikation og et godt samarbejde med pædagogerne i SFO’en og selvfølgelig med pædagogerne fra børnehaverne, så vi i fællesskab kan være medvirkende til at give børnene, den bedst mulige skolestart med det antal overgange, der nu er bestemt".

"Det er en fælles opgave at løse udfordringerne med de vedtagne overgange og samtidig gøre opmærksom på hvad vi ser, er det bedste for de nye skolestartere”. 

Ministeren forsvarer førskole 

SF’s Sigurd Agersnap spurgte tidligere i maj børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) om han er enig i, at det er bekymrende, at minimumsnormeringerne ikke gælder ved tidlig sfo-start.

Til det svarede ministeren, at han overordnet synes, at 7,5 børn per voksne i førskolen er "en acceptabel normering".

"Når børn starter i forårs-sfo, er de fem-seks år gamle og har ikke brug for hjælp til det praktiske på samme måde, som børn på tre-fire år har. Forårs-sfo er også en overgang til børnehaveklassen, hvor der igen er flere børn per voksen", lød det fra Mattias Tesfaye, som tilføjede:

"Der er gode eksempler rundt om i landet, hvor forårs-sfo giver børnene en god og tryg overgang til livet i skolen, og så erkender jeg også, at der er nogle opmærksomhedspunkter", sagde han i debatten, som du kan se på Folketings-tv her