"Børn skal være børn og have lov til at lege i børnehaven. De skal ikke rykkes i forårs-sfo for at spare penge", har de Radikales undervisningsordfører Lotte Rod tidligere sagt, og også Rådet for Børns Læring har opfordret undervisningsministeren til at afskaffe forårs-sfo'en. 

I januar bad Lotte Rod Børne- og Undervisningsministeriet regne på, hvad det vil koste. 

Det er dog ikke sådan lige at regne på konsekvenserne, hvis alle kommuner afskaffede de forskellige varianter af forårs-sfo og lod børn blive i børnehaverne helt frem til skolestart i børnehaveklassen i august det år, børnene fylder seks.

Men nu har Børne- og Undervisningsministeriet nu gjort et forsøg. 

Fra i år er forældrene til et børnehavebarn sikret en minimumsnormering på én pædagogisk medarbejder per seks børn i børnehaven, så ministeriet har regnet på, hvad det vil koste at overholde dén normering i alle før-sfo'erne.  

I dag er den gennemsnitlige normering i førskoletilbud estimeret til ca. 9,1 børn pr. pædagogisk personale. En forbedring af normeringen til børnehaveniveau vil kræve, at der på landsplan blev ansat ekstra cirka 650 'helårspersonaler'. Det vil koste cirka 250 millioner kroner - en kvart milliard - oplyser ministeriet i sit svar til Lotte Rod.

Beregningen er baseret på, at antallet af børn, der hvert år går i sfo i forårsmånederne før skolestart svarer til 11.300 'helårsbørn'. Beregnet ud fra forårs-sfo'ernes åbningstid sammenholdt med antallet af ansatte, vurderes de p.t. til at blive passet af 1250 ansatte. Det tal skal øges med 650, hvis normeringen skal på højde med kravet i børnehaverne.