Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

“Man kan ikke lade være med at spørge, hvordan det levende har fået sine former. Er livet og arterne blevet informeret, formet? Det er både en logisk og naturlig tanke. Et ur har en urmager og et kunstværk en kunstner”.

Det er et citat fra materialet “Hvad skal vi med religion?” - udgivet af Folkekirkens Skoletjeneste i Lyngby-Rudersdal med støtte fra Samfonden, der har et kristent grundlag, til anvendelse i arbejdet med “den religiøse dimension i fagene fysik, biologi og samfundsfag”.

Materialet lover flere anvendelsesmåder: Som forløb eller tema i faget kristendom, hvor omdrejningspunktet er elevens erkendelse af den religiøse dimension som grundlæggende element i faget, eller som tværfagligt projekt mellem kristendomsfaget / fysik / biologi / samfundsfag.

I lærervejledningen er den religiøse dimension forklaret med Paul Tillichs analyse: “Religion som dybdedimension er ikke troen på guders eksistens, ej heller troen på én gud. (...) Men religion er grundlæggende noget mere: Den er menneskets væren, når det gælder meningen med dets liv og med eksistensen overhovedet”.

Skolen skal oplyse – ikke forkynde

Trods afklaringen af forståelsen af “det religiøse”, skifter materialet hurtigt til at bruge “det religiøse” og “det guddommelige” i flæng, som to sider af samme sag. Tilværelsen deles i seks dimensioner: Fysisk, biologisk, sansning, bevidsthed, åndelig og religiøs.

I biologi påvises “livets religiøse dimension” via eksempler fra sproget: “Vi har fået et barn”, siger man. Hvem har I fået det af? Med samme logik kan jeg sige: “Jeg har fået cancer” - hvem har du fået den af? Skal vores elever forstå, at biologiske hændelser tildeles af nogen? Hvor er der belæg for den påstand?

At spørge hvorfor naturen er til, er ikke en del af fagformålet for biologi.

Formålet med faget er at udvikle naturfaglige kompetencer i samspil med de andre naturfag. Filosofi er ikke et naturfag.

Andre tvivlsomme opgaver i materialet:

1. At argumentere for og imod at spise dyr med og uden skabelsesberetningen som udgangspunkt.

2. At filosofere over forskellen mellem lys og mørke, varme og kulde, ond Gud og god Gud (ikke Gud eller ej - Gud bliver her fakta).

Forfatter til stærkt kritiseret materiale tager til genmæle: Kirken får ikke taletid

3. At forstå, at biologiens survival of the fittest heldigvis ikke gælder i vores fredelige samfund - sandsynligvis takket være skabelsesberetningen.

Kirken får taletid i alle fag

Undervisning i folkeskolen skal have en oplysende, ikke forkyndende karakter. Det er der indlysende årsager til: Vi har elever fra mange forskellige typer af hjem: De folkekirkekristne, baptister, ateister, muslimer, syvende-dags-adventister, Jehovas Vidner, asetroende, mediterende, buddhister og shamanister.

Alle skal mærke, at klasseværelset er et trygt sted, hvor familiens overbevisning og traditioner respekteres. Eleverne skal oplyses om forskellige livsanskuelser, så de bedre forstår sig selv og hinanden. De skal ikke inspireres til tro - det er hjemmenes frie valg, hvad børnene præges med.

Vi lærere ved, at fagene filtreres gennem os. Tusind små tegn afslører vores sympatier og antipatier. Når vi formidler stof, der ikke har en åbenlys sandhedsværdi, sørger vi for plads til forskellige synspunkter, det er demokratisk, ligeværdig undervisning. Vi tilføjer forbehold: “Det ser ud til at…”, “tror vi, indtil videre” og “det er ikke nødvendigvis sket sådan, men det her er nedskrevet”.

Anmeldelse

Har åndelighed en plads i naturfags­undervisningen?

Formålet med materialet er beskrevet i lærervejledningen: At sikre sammenhængskraft i samfundet, nu hvor værdier ikke længere er noget, der overleveres næsten uændret fra generation til generation og dermed hjælpe mod truslen fra “sekularisering, relativisme, kulturradikalisme, ateisme og ikke-kristen religioners indflydelse”.

Er det derfor, vi driver skole? Eller bygger skolen på åndsfrihed, ligeværd og demokrati? Hvis den gør det, kan vi så tillade kirken adgang og taletid i alle fag? Eller bør vi holde paraderne oppe og værne børnene mod indoktrinering? Det siger næsten sig selv.

Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk