GrowBot-drivhus hvor eleverne kan dyrke grønt og udveksle data.
foto fra DTU Fødevareinstituttet
Robot-drivhuse skal lære elever om klima og fødevareproduktion
Med GrowBots kan elever dyrke planter som basilikum og salat i et lukket økosystem og følge data online. Formålet er at styrke deres naturvidenskabelige og teknologiske kompetencer, og samarbejde om problemstillinger som klimabelastning og fødevareproduktion.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
De nye GrowBots bliver tilgængelige for 7.- og 8.-klasser på mange skoler i 2023, men lige nu kører der et pilotprojekt, hvor elever, lærere og forskerne bliver klogere på, hvor udfordringerne er. En GrowBot er et lille robot-drivhus, hvor afgrøderne kan vokse og blive passet, mens man kan hente data ud om hele processen. Eleverne bruger microbits til programmeringen.
"I jagten på løsninger på nogle af de helt store globale udfordringer er vi afhængige af, at unge får lyst til at arbejde med naturvidenskab og teknologi og derigennem bidrager til at finde løsninger. Og det er netop det, vi forventer, at arbejdet med GrowBots læringsunivers vil inspirere til", siger seniorforsker ved DTU Fødevareinstituttet Rikke Andersen, der er leder af projektet.
Bag projektet står desuden DTU Center for Playware, Mercantec, Københavns Professionshøjskole og CFU. Novo Nordisk Fonden støtter projektet økonomisk.
Teknologi kan hjælpe til at give børn naturoplevelser
Arbejdet kan omfatte alle naturfagene - fysik/kemi, geografi, biologi - men også matematik, teknologiforståelse, sundhed & ernæring.
Engineering som metode
Rikke Andersen fortæller, at de ikke udarbejder manualer til arbejdet, fordi meningen er, at eleverne via engineering-metoden skal finde frem til løsninger.
"Vi præsenterer snarere en problemstilling, som eleverne skal finde løsninger på. Læreren får en vejledning, men ideen er, at eleverne skal arbejde ved at prøve sig frem, måske fejle og derigennem opnå en læring. De skal føre logbog over, hvordan de har sat lys, temperatur og vanding. Det er en del af processen, og via logbogen kan de undersøge, hvad der måske er gået galt og ændre på en faktor", siger hun.
"Eleverne har brug for forskellige slags kompetencer. Nogle vil vide noget om planter, eller om ernæring og andre vil vide noget om at programmere. De skal samarbejde og nå frem til nogle resultater. Det skal være en læringsproces".
Rikke Andersen fremhæver, at skolerne kan være med i dette arbejde selv om de ikke har adgang til jord og skolehaver. Projektet kan køre uafhængigt af sæsonen, og det kan også give basis for diskussioner om urban farming og bedre ernæring.
Blog: Undersøgelser i naturfag - hvordan får jeg alle med
Partnerne bag projektet håber også, at det vil give en større viden om fødevarer, om rejsen fra jord til bord og motivere til debat om klimabelastning og bedre fødevareproduktion. Ligesom de håber på, at de unge vil få lyst til selv at spise flere grøntsager. En undersøgelse fra DTU Fødevareinstituttet viser, at netop de unge mellem 10 og 17 år i gennemsnit kun spiser en fjerdedel af de anbefalede 600 gram frugt og grønt om dagen.
Skal dele data
GrowBot Universe er et fortsættelse af projektet Ha( c)k dit grønt - hvor et pilotprojekt netop nu er i gang på to skoler. På grund af corona, der har hjemsendt nogle af klasserne, har projektet dog endnu ingen færdige resultater.
I det projekt har hver klasse omkring seks små robot-drivhuse, mens det nok bliver færre i projektet med GrowBots, fordi det også er meningen, at eleverne skal kunne dele data med andre klasser via et fler-bruger-interface.
"Eleverne kan dele data og ideer online, så de oplever styrker og udfordringer ved sammen at prøve at løse globale udfordringer", siger Rikke Andersen.