Rådgivningsgruppe til naturvidenskabsstrategi er nedsat

Fem personer skal rådgive i arbejdet med en national naturfagsstrategi. Gruppen er nedsat af undervisningsministeren og skal bygge videre på fundamentet fra strategigruppen, der i dag har offentliggjort 14 anbefalinger.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Gruppen består af lektor Steen Laugesen Hansen fra Københavns Universitet, Niels Bohr Instituttet, lektor Lars Holm Øgendal også fra Niels Bohr Instituttet, lærer Maria Damlund fra Sct. Jørgens Skole i Roskilde, lektor på Aalborg Katedralskole Johanne Jensen og dekan John Renner Hansen fra Københavns Universitet, Science direktion.

I en pressemeddelelse skriver Undervisningsministeriet at "rådgivningsgruppen skal tage udgangspunkt i strategigruppens anbefalinger og i deres egen viden om behovet for at styrke undervisningen i naturvidenskabelige fag. Formålet er dels at styrke naturvidenskabens bidrag til alle børn og unges almendannelse og dels at fremme deres motivation for at vælge naturvidenskabelige og teknologiske uddannelser og erhverv".

Ny naturfagsstrategi: Foreslår forsøg med integreret naturfag i folkeskolen